Siden Thea var en skolepige på 12 år, har hendes far lidt af demens. En sygdom, som langsomt, men sikkert har udvisket den far, der var engang. Og også påvirket deres relation i stor grad, da Theas far ikke længere kan genkende sin datter.

– Jeg husker første gang, hvor det gik op for mig, at han ikke kunne huske mit navn. Der grinte jeg lidt af det. Men nu hvor jeg virkelig ved, at han ikke VED, hvad jeg hedder – så gør det mig virkelig ked af det.

Vil du være Demensven?

En Demensven er en person, der har sagt ja til at få mere viden om demens.

Hver Demensven bestemmer selv, hvor meget de ønsker at engagere sig, og enhver håndsrækning tæller. Det handler først og fremmest om at sætte sig ind i demens og gøre livet lidt lettere for mennesker med demens.

Sådan bliver du Demensven
Du melder dig som Demensven på Alzheimerforeningens hjemmeside. Herefter får du tilsendt en gratis minifolder og en hjertepin, som du kan bære synligt – hvis du ønsker det. På den måde viser du, at du kender til demens – og er klar til at hjælpe. Tilmeld dig på www.demensven.dk

Et svært ungdomsliv

Thea fortæller, at der gik lang tid, før det gik op for hende og hendes familie, at der var noget galt med deres far:

– Det var små ting, der gjorde, at vi blev opmærksomme på, at der var noget galt: Som at han glemte at gå tur med hunden, slukke for komfuret, eller at få morgenmad fx.

Theas far måtte stoppe med at arbejde – og blev hjemmegående. Det gjorde, at Theas ungdomsliv blev kraftigt påvirket af, at hendes far var syg:

– Det var svært for mig at nyde mit ungdomsliv på lige fod med andre unge. Jeg gik tidligt hjem fra skole, fordi jeg skulle hjem og se til min far. Og tit gik jeg hjem fra festerne, fordi jeg sad og tænkte på, hvordan min far mon havde det …

Da Thea gik i gymnasiet, bukkede hun under for stress. Hun havde i lang tid sat sig selv til side, fordi al fokus var på faren.

– Det er hårdt at have ansvaret for et andet menneske. Hele tiden at skulle tænke på, hvad det næste skridt er for ham? Og hvad skal vi gøre ved det?

Mere viden skal bryde tabuet

For Thea har det været svært at være åben om at have en far med demens:

– Jeg har følt, at det har været et stort tabu. Og jeg har nok heller ikke selv haft lyst til at fortælle om det. Måske fordi, jeg ikke følte, det var okay at tale om.

Thea vender ordene en ekstra gang, og siger så:

– Jeg har faktisk heller ikke følt, at folk har taget godt imod det, når jeg har fortalt om det, siger hun og trækker på skuldrene.

Hvad skal der tid, for at bryde tabuet om demens? Thea er ikke i tvivl:

– Mere viden om sygdommen, vil helt sikkert gøre, at det bliver nemmere at tale om demens.

Som Demensven er du med til at bryde tabuet om demens. Du får viden om demenssygdomme, bliver bedre til at spotte symptomerne, når du møder et menneske med demens – enten en, der står dig nær, eller når du møder et menneske med demens i det offentlige rum.