Hverdagen ændrede sig for hele samfundet den 11. marts, da statsminister Mette Frederiksen en ellers helt almindelig torsdag aften lukkede store dele af Danmark ned. På daværende tidspunkt var der ingen påbud mod underholdningsbranchen, men Thomas Hartmann besluttede dagen efter sammen med de øvrige medejere at lukke Danmarks første comedy club Comedy Zoo – for sine gæsters sikkerheds skyld.
Nedlukningen betød en trussel mod hans arbejdsliv – og ikke mindst det, han lever og ånder for: Humoren.
– Professionelt har jeg aldrig mærket en krise som denne. Vi har brugt mange kræfter på vores klub. Vi havde endelig fået vendt to års underskud til overskud og kunne se lys forenden af tunellen. Så det kunne ikke være mere uheldigt. Det er en økonomisk mavepuster, men også en trussel for vores hjertebarn, siger Thomas Hartmann.
Standup-komikere lever af at stå på en scene foran et publikum – så det giver sig selv, at uden publikum ingen stand-up. Derfor måtte Thomas Hartmann sammen med resten af Comedy Zoo-teamet lægge hovedet i blød for at finde ud af, hvordan de skal redde deres elskede klub. For som de siger: Faste udgifter lader sig ikke bremse af coronavirus.
Lidt brainstorm affødte kampagnen: ’Red grinet – red Comedy Zoo’, for det var netop det, det hele handlede om. At redde en branche og et sted, der gennem mange år har samlet folk om det gode grin.
– Latter er det mest forløsende. Det er jo det, vi alle sammen elsker ved vores job. Latter kan ikke fikse corona, men der er ingen tvivl om, at det er godt for folks mentale helse og velvære. Det er en nødvendighed for os mennesker og noget, vi deler sammen.
I kampagnen opfordrer Thomas Hartmann og de øvrige komikere til at købe gavekort, som kan bruges til at få et godt grin, så snart klubben åbner igen. På den måde kan det holde klubben i live, samtidig med, at fansene får noget igen. Kampagnen mødte stor opbakning, og i løbet af de to første måneder var der solgt for ca. 370.000 kr. gavekort.
– Det er opløftende og betyder meget for kampgejsten. Det rammer mit hjerte at få så meget opbakning, siger Thomas Hartmann og tilføjer:
– Den omsætning, vi mister nu, mister vi uigenkaldeligt. Det kan vi ikke redde, men vi kan sikre, at vi har arbejde efter krisen.
Til spørgsmålet om han tror, klubben kan reddes, svarer han efter lidt tænkepause.
– Det bliver jeg nødt til at tro på. Jeg kan jo se, hvor meget folk er villige til at kæmpe for comedybranchen.
Thomas er så glad for opbakningen fra de standup-glade danskere, at han har valgt at give noget igen. Han er tit blevet spurgt, hvorfor ikke Comedy Zoo laver live-streamede standup-shows. Men det vil aldrig være det samme. Det vil ikke være et show, men bare et menneske, der snakker, som Thomas selv siger. Og brænder man først et godt comedy-materiale af, som der ligger hundredevis af timer bag, ved at vise det online eller på TV, kan det ikke bruges igen. Det bliver i komikersprog betragtet som ”aflivet”.
– Kort sagt, vi skulle bede komikerne om helt gratis at lave dårlig reklame for dem selv, som ville være spild af arbejde, når de igen kan lave shows.
Derfor gik Thomas i stedet i kælderen og støvede en gammel windows-computer fra før årtusindeskiftet af – en af dem, hvor skærmen er på størrelse med et A3-papir. Bagsiden var flækket diagonalt – alligevel startede den op efter en halv times tid. I computerens gemmer fandt han masser af noter med kasserede jokes.
Hver dag fra den 16. til 31. marts åbnede han en låge i sin egen ’Corona Kalender’, hvor han sagde tak til sine fans med jokes, der af forskellige årsager var kasseret, men godt kunne bruges til lidt underholdning i de triste coronatider. Han krydrede sine jokes med god gammeldags 80’er-dåselatter.
– Det er for at give folk noget igen. Der er mange, der triller tommelfingre, og mangler et grin i hverdagen. Så det var simpelthen min måde at sige tak på, fortæller Thomas Hartmann.
Hos Comedy Zoo har de inden corona allerede eksperimenteret med flere løsninger, der kan gøre comedy mere digitalt.
– Vi havde allerede livepodcast på tegnebrættet. Hver juni har jeg Hartmanns Sommershow, som er en blanding af talkshow og comedy, som har fået sit eget liv – det er næsten som ekstramateriale – bare live. Det har vi talt om, vi skal sende oftere. Men vi har også flere online- ideer uden publikum i støbeskeen, og det er da ikke utænkeligt, at krisen kan afføde flere, siger Thomas Hartmann.
Det gælder i hele samfundet, at vi lige nu oplever et særligt sammenhold og fællesskab, nu hvor det er ligegyldigt, om sovsen til aftensmaden skiller, at der er kø på motorvejen, eller at cyklen er punkteret. Det er noget, der glæder Thomas.
– Midt i alt det ubehagelige, så synes jeg, det er vidunderligt at se, hvor meget folk står sammen og hjælper hinanden. Vi hjælper vores gamle naboer med at købe ind. Det er jo et gammelt faktum, at fjender udefra binder os sammen. Denne gang er fjenden bare ikke et menneske – det, tror jeg, gør noget godt for sammenholdet, siger Thomas Hartmann.
Men sammenhold er noget, han i forvejen kender til fra comedybranchen.
– Comedybranchen er et broder- og søsterskab. Vi er selvfølgelig hinandens konkurrenter, men det er ikke sådan, folk opfører sig. Folk er ved at falde over hinandens ben for at hjælpe hinanden – lige meget om det er økonomisk, praktisk eller i form af gode råd og netværk, fortæller Thomas Hartmann.
Og netop hans kollegaers lyst til at hjælpe mærkede han tydeligt, da Comedy Zoo meldte ud på Facebook, at de var pressede på grund af coronakrisen.
– Der var ti komikere, der skrev, at de gerne ville optræde gratis og hjælpe med støtteshows. Det siger alt. Men det hjælper jo desværre ikke nu, hvor vi ikke kan lave shows, siger Thomas Hartmann, der også selv har sponseret en stol til søsterklubben Teater Play på Amager.
Det er ikke kun Comedy Zoo, der er truet, men også Thomas’ egen standup-karriere. Han er kendt som én af Danmarks mest produktive komikere med omkring 15 shows bag sig og manuskriptforfatter på en lang række shows og TV-programmer.
– For mig er det nødvendigt at være produktiv, fordi jeg har en lidt mindre publikumsskare end nogle af mine kollegaer. Jeg er i konstant cyklus. Så jeg håber da, at der er brug for, at jeg fortsat er produktiv, når krisen er ovre.
For Thomas har det altid været vigtigt at adskille sit privatliv og sit professionelle virker som komiker. Det kommer især til udtryk, når han er i Comedy Zoo.
– Mange glor, når jeg går op til baren og betaler med mit dankort for en øl. Men private Thomas og klubejer Thomas er to forskellige mennesker.
Til spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt for ham at skelne mellem de to personer, svarer han prompte:
– Integritet. Vi købte jo klubben i sin tid for at redde den og optimere den. For at have Danmarks eneste comedy club, som er en grundpille i branchen, og hvor der er blevet udviklet så mange talenter. Derfor har vi også brugt alt, vi har fået ind på at optimere stedet og gøre det bedre for publikum og for de optrædende. Så det nytter ikke noget, at vi begynder at bruge pengene privat.
Derfor har private Thomas også selv købt et gavekort til Comedy Zoo – en symbolsk, men vigtig handling, mener han.
– Jeg synes ikke, jeg kan forlange noget af andre mennesker, som jeg ikke selv honorerer.
Krisens trussel mod Thomas Hartmanns levebrød står også i stærk kontrast til dens påvirkning på privatpersonen Thomas, der bor i København med sin kone Trine. Han står tidligt op, som han plejer, laver morgenkaffe til Trine, der som sygeplejerske stadig går på arbejde, og så går han sine daglige fem morgen-kilometer.
Ellers står han i kælderen og arbejder på motordele til sine veteranbiler, sysler med musik, skriver jokes og går tur med parrets corgi.
– Jeg er rigtig meget enspænder af natur og har det fint i mit eget selskab. Jeg finder altid på noget at lave. Så personligt er krisen gudskelov mindre slem, end jeg tror, den er for mange andre. Det rammer mig langt mere som komiker end som menneske, siger Thomas Hartmann.
De mange daglige håndvask og konstant afspritning af hænderne, hver gang man har rørt ved noget, er heller ikke noget, der påvirker ham.
Faktisk gør han bare det, han altid har gjort.
– Da jeg første gang hørte Sundhedsstyrelsens retningslinjer, tænkte jeg: ’OK, så jeg skal bare leve 100 procent, som jeg plejer?’ Nogle gange grænser det sig til at blive bacillofobisk. Hvis jeg er på et offentligt toilet, og døren åbner indad, så står jeg og venter, til der kommer nogen og skubber til den, så jeg lige kan tage fat med foden eller albuen, ellers tager jeg et stykke papir til at tage fat i håndtaget. Til gengæld er jeg aldrig syg, siger han.
Hverdagen er så småt ved at vende tilbage, og med tiden kan vi igen samles, tage til koncerter, gå i biografen og gå ind og se et standup-shows. Men bliver vi os selv igen? Bliver vi bange for at være tæt på hinanden?
– Det værste for mig er det ubekendte. Vi kender ikke slutdatoen og ved ikke, hvordan det kommer til at påvirke folk mentalt. Vi ved ikke, om folk fortsat vil være bange for at samles, og om det får betydning for vores besøgstal, siger Thomas Hartmann, der alligevel ikke er bange for, at frygten bliver aktuel.
– Mennesker er sociale væsener. Vi kan ikke fortsætte med at leve på den måde, vi gør nu. Det er mod menneskets natur. Vi må ikke lade angsten vinde, men det tror jeg heller ikke, at folk gør, siger Thomas Hartmann og tilføjer:
– Jeg tror og håber på, at når det her er ovre, så har folk for alvor brug for at komme ud og have det sjovt.
Debuterede som stand-up komiker på Café Bizzaro på Amager i 1996.
Er kendt som én af Danmarks mest produktive komikere med omkring 15 shows bag sig. Derudover manuskriptforfatter på en lang række andre shows og tv-programmer heriblandt julekalenderen, Jul på Vesterbro.
Medejer af Danmarks første comedy klub Comedy Zoo i København.
Gift med Trine.