Som ældreminister har Thyra Frank været meget udskældt og nedgjort i medierne. Men det har ikke gjort Thyra Frank modløs. Tværtimod. Hun holder fast i sine visioner – og troen på, at netop hun kan gøre en forskel for landets ældre. Og så føler hun sig taknemmelig.

 

Smil, varme og en sjælden, spontan imødekommenhed, der med det samme tager form af nærvær. Sådan er indtrykket af Thyra Frank, som hun står dér i Sundheds- og Ældreministeriet og hilser på journalisten – hun undskylder hurtigt, at hun på denne sommeragtige dag har taget sort tøj på.

– Det ligner jo ikke mig, der godt kan lide stærke farver – men efter, at jeg har talt med dig, skal jeg til statsråd hos Dronningen, og etiketten kræver sort tøj. Thyra Frank ånder lettet op, da hun hører, at fotografen først kommer senere, så der er god tid til at skifte tøj.

 

En hovedkulds opstart

God tid fik Thyra Frank ikke, da hun hovedkulds blev ældreminister i forbindelse med regeringsrokaden ved juletid – nu har hun så siddet som minister i mere end et halvt år, og det er netop anledningen til, at Helse har sat Thyra Frank stævne for at finde ud af, hvordan hun i virkeligheden har det med at være minister.

For skiftet har været gigastort – indtil hun kom i Folketinget, var Thyra Frank mediedarling som mangeårig elsket leder af plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Der gjorde hun tingene diamentralt modsat af, hvad mange af landets øvrige plejehjem gjorde.

Alt, hvad Thyra Frank sagde og gjorde, blev opfattet som det rene guld. Hun havde nærmest ikon status i forhold til, hvordan den ideelle ældrepleje skulle være. Men den ikon-status fik sig især et ordenligt spark ud over kanten, da Thyra Frank blev minister. Nu var alt, hvad hun sagde og gjorde pludselig latterligt og forkert. Nærmest fra første dag blev hun landets mest udskældte minister, og øgenavne som “Thyra Blank” og “regeringens svageste led” stod i  kø.

 

De fleste ville nok synes, at den modtagelse, Thyra Frank har fået som minister, må være en rå, skræmmende og brutal oplevelse, men hvad synes Thyra Frank selv?

– Jeg er fuld af taknemmelighed og bare så glad for, at jeg har fået lov til at være her, siger hun, mens hun sidder og kigger på de spørgsmål, som journalsten på forhånd har sendt.

Når ministre skal interviewes er det  efterhånden reglen frem for undtagelsen, at ministerens personlige rådgiver deltager. Men Thyra Frank er undtagelsen.

– Det her klarer Jette og jeg selv, siger hun henkastet til sin rådgiver, som hurtigt forlader kontoret. Nu sidder vi så alene i ministerkontoret omkring et veldækket bord, der bugner af frugt, vand, kaffe og the og lidt chokolade. Selv nøjes Thyra Frank med et glas vand og intet andet.

– Jeg er glad for dine spørgsmål, for de har fået mig til at tænke på, hvor meget mening, det giver for mig at være ældreminister – jeg er fuld af taknemmelighed for at have fået muligheden, og det giver i sig selv energi og glæde, siger Thyra Frank.

 

Virkeligheden ser anderledes ud

Journalisten kredser igen om, hvor stor en omvæltning, det må have været at komme fra en status som mediedarling til at være regeringens mest udskældte og latterliggjorte minister. Kan det bare sådan helt prelle af på hende?

Ja, det kan det faktisk godt, bedyrer Thyra Frank.

– Det kan det, fordi den virkelighed, jeg selv møder, er helt og aldeles anderledes. Alt den nedgørende snak er jo noget, der foregår i medierne – det er bare et spil. Og, hvis det er prisen for at  kunne få mine visioner og planer for gamle i Danmark ud i livet, så betaler jeg den gerne, siger Thyra Frank, der klart føler, at hun står på et tæppe af massiv opbakning fra befolkningen.

– På mine talrige besøg som minister ude i landet kommer folk hen til mig, tager fat i mig og fortæller mig, hvor godt det er, at jeg blev minister – og, at jeg skal holde ud., fordi de har brug for mig. Jeg føler mig faktisk mere elsket i offentligheden, end jeg gjorde før, jeg blev minister, siger Thyra Frank.

 

– Når jeg i medierne bliver kaldt for alt muligt dårligt, så ved jeg jo selv at det ikke passer.  Og derfor rammer sådanne udtalelser mig ikke særlig  hårdt. Jeg kan hurtigt kaste dem væk.

– Mine mangeårige personlige erfaringer med, hvad der virker og vil kunne gøre ældreplejen bedre i Danmark, driver mig – jeg ved, at jeg kan gøre en stor forskel og er parat til at kæmpe for, at alle ældre i Danmark skal sikres en værdig alderdom. Det skal være sådan, at når jeg ikke længere er minister, så er det blevet markant bedre at være gammel i Danmark, siger Thyra Frank, der også tager let på opgørelser over, at hun er den minister, der har fået gennemført  færrest regler og love.

– Dén der kan jeg godt grine lidt af – for det er jo faktisk i mine øjne et succeskriterie, at jeg ikke har fået indført alle de nye regler og love, som nogle åbenbart efterlyser. Jeg står jo for det stik modsatte. Nemlig, at vi skal regulere mindst muligt på ældreområdet, så der bliver langt mere plads og frihed til den enkelte, fastslår Thyra Frank.

Da Helse besøgte Thyra Frank, kørte der en sag  i medierne om et plejehjem i Nordjylland, hvor fødevaremyndighederne havde besluttet, at beboerne ikke længere måtte have deres elskede katte, fordi de havde adgang til plejehjemmets køkken.

Thyra Franks ellers blide og varme øjne slår lyn, mens hun taler om netop den sag som et godt eksempel på, at love og regler let kan tryne svage  mennesker. De fleste ministre ville nok sige, at sådanne sager skal løses af den pågældende kommune. Men ikke Thyra Frank. Også her er hun anderledes. Hun greb ind i sagen, og forhindrede sammen med fødevareministeren, at de gamle på det nordjyske plejehjem skulle sige farvel til deres katte.

 

Thyra Frank er selv født som nordjyde – og der stod ikke skrevet over hendes vugge dengang hjemme i Gl. Skørping i 1952, at den lille pige engang skulle blive politiker og minister – ej heller sygeplejerske, som blev Thyra Franks uddannelse. Faktisk var det meningen, at hun skulle være jurist, fortæller hun.

– Mange sagde til mig, at jeg ville blive en god jurist, fordi jeg ville kunne gøre noget for de svageste i samfundet.

Thyra Frank omtaler sin barndom og tidligste ungdom med far mor og to brødre som fuld af kærlighed og omsorg. Derfor blev det også for hende ganske naturligt fra barnsben at have et godt øje til de svageste i lokalsamfundet.

Da hun for nylig var sammen med gamle skolekammerater,  var der nogle af dem, der gjorde hende opmærksom på, at hun aldrig havde ret meget overtøj på, når de skøjtede om vinteren på søen. For Thyra havde som regel givet sit halstørklæde, hue eller trøje til en kammerat, som frøs.

 

Fremtiden som jurist skrottede hun, da hun som helt ung arbejdede i sin sommerferie på et plejehjem på Frederiksberg.

– Og det var Nelly, der faktisk afgjorde min fremtid. Nelly var kommet på plejehjem på grund af en blodprop i hjernen og havde ikke noget sprog.  Hun sad som regel bare og kiggede uden udtryk i øjnene. En dag da jeg kom ind med hendes middagsmad, som den dag var frikadeller, satte jeg mig hos hende. Jeg talte med hende, selv om hun ikke selv kunne sige noget.

– Vi fik alligevel en tæt kontakt. Jeg gjorde ikke andet end at være hos hende, se hende og holde hende i hånden. Det blik og det smil, hun sendte mig, afgjorde min fremtid. Jeg ville være sygeplejerske. Jeg så, hvor lidt der skulle til for at gøre en forskel, og Nelly, som jeg mødte i 1975, driver mig stadig – det er ikke mindst hende jeg har i tankerne, når jeg skal forsøge at sætte mine spor som minister, fortæller Thyra Frank, der som særlige yndlingssager som minister har bedre forhold til demente og deres pårørende som absolut højdespringer.

Det samme er målsætningen om intet hjem uden et køkken og de øremærkede puljepenge til egne køkkener på landets plejehjem.

 

Medierne er utålmodige

Der har i medierne været kritik af, at der ikke er ret mange plejehjem, der indtil videre har søgt om pengene. Men det afviser Thyra Frank –  alle 425 mio. kr. er blevet fordelt til de 69 kommuner, hvis ansøgninger er blevet godkendt, siger hun.

– Men ting tager jo tid, og køkkenkampen er vigtig at tage.

Desuden ser Thyra Frank gerne et meget tættere samarbejde mellem kommunale plejehjem, friplejehjem og de private plejehjem

– Hvis alle ser sig selv som et stort hele med viljen til at kunne lære af hinanden,  inspirere og berige hinanden, ja, så er vi kommet rigtig langt, siger Thyra Frank, der ærgrer sig godt og grundigt, hver gang der er en grim plejehjemssag, som hun udtrykker det, i medierne.

– Jeg ved på forhånd, hvordan sådan en sag kommer til at køre. Det handler om at få en politiker eller minister til at gribe ind med et forbud eller en ny lov. Men det er ikke sådan, vi kommer videre. På den måde sker der kun det, at vi afskrækker rigtig mange fra at komme på plejehjem den dag, de ikke har anden udvej. Og det er en skam.

– Der er rigtig mange gode historier at fortælle – og de skal også frem – jeg forklejner ikke, at det er grimme sager, vi har set. Det handler efter min mening ofte om mangel på synlig ledelse og gode stærke værdier, som skal efterleves hver dag, påpeger Thyra Frank.

 

– Når yngre mennesker ofte siger, at de, når de bliver gamle, ikke vil finde sig i de forhold, som præger nutidens plejehjem, så er det vigtigt at forstå, at det er nu, at de skal være med til at kæmpe for, at forholdene bliver bedre. For når du først kommer på plejehjem, så må du tage det, der er. Så er det for sent, påpeger Thyra Frank.

Men, hvordan vil du gerne selv have det, når du bliver gammel?

– Jeg vil  – som de fleste nok helst vil –  gerne blive hjemme – men, hvis jeg kommer på plejehjem, er det vigtigt, at det er et sted, hvor jeg kan beholde min værdighed. At de passer på mig og min værdighed.  Og så skal det være et sted, hvor man må have dyr, siger ældreministeren, der i sin travle hverdag får massiv støtte af sin 77-årige ægtemand, Peter, der sørger for husholdningen i hjemmet på Frederiksberg.

Ægtefællen Peter Rasmussen havde i mange år en fremtrædende rolle som topchef inden for medicinalindustrien, men nu er han en utrættelig husalf og trofast støtte for ældreministeren.

 

Lever af kylling

På spørgsmålet om, hvad der har været den største ændring i tilværelsen som minister, kommer svaret prompte fra Thyra Frank.

-Det er, at jeg får kylling til aftensmad i et væk – der er kylling på bordet i alle afskygninger, for det er det eneste, Peter rigtig kan lave, griner hun.

Så er det tid til, at Thyra Frank skal til statsråd hos Dronningen. Tiden er knap, men det er Thyra Franks nærvær ikke.

– Jeg når det nok. Og Dronningen, hun er nu så sød, lyder det anerkendende fra ældreministeren.

På vej ud af døren slår det journalisten, at Thyra Frank ikke én eneste gang har talt parti-politik, og hendes eget parti – Liberal Alliance – blev sjovt nok ikke nævnt én eneste gang.

Menneske først. Så politiker – måske. Landets ældreminister er helt sin egen.

 

---

Kort om Thyra Født i Gl. Skørping i Nordjylland, 10. maj 1952. Er uddannet sygeplejerske og har desuden en diplomuddannelse i ledelse. Blev særligt kendt i offentligheden som forstander for OK-plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. 1988-2011. Har modtaget en række priser. Medlem af Folketinget for Liberal Alliance – 2011-2015. Blev ældreminister i november 2016 i forbindelse med, at Liberal Alliance indgik i regeringen. Er gift med Peter Camillo Rasmussen. Parret bor på Frederiksberg.