Tid til det vigtige i livet

“De fleste mennesker haste så stærkt efter nydelsen, at de haste den forbi.”

(Kirkegaard; Enten – Eller, 1843)

“Jeg vågner om morgenen med en fornemmelse af ømhed i brystet og i kæbemusklerne. Det har været sådan i nogle måneder og jeg er bekymret over hvad det kan være”. Vi kender hinanden godt, fordi jeg normalt ser ham til blodtrykskontrol. Han kommer altid til tiden, velforberedt og nærværende. Han arbejder meget og er desuden ikkeryger og dyrker regelmæssig motion.

Jeg spørger ham, om der er andre ting, der har ændret sig i samme periode, og han fortæller mig, at han har sovet mere uroligt og har tabt sig et par kilo. Endelig fortæller han, at han er begyndt at glemme ting, han plejer at huske. Jeg spørger ham, om der er noget i hans privatliv eller arbejdsliv, der har forandret sig, og han fortæller, at han har en kollega, der er blevet langtidssygemeldt på grund af stress, og at han derfor er begyndt at arbejde mere end tidligere og således nu arbejder cirka 70 timer om ugen.

Når vi som mennesker overskrider vores egne grænser, er det ofte fordi, vi har et ønske om at tilfredsstille kollektive behov i familien eller på arbejdet. Virkeligheden er, at vi i mange af livets forhold kompenserer for eller udskyder egne behov, fordi vi oplever, at der er noget andet, der er mere vigtigt i øjeblikket. Det er en fin evne at kunne udskyde egne behov i særlige situationer, men det er også vigtigt for et godt mentalt helbred at kunne mærke og markere sine egne grænser. Hvis man i lang tid har overskredet egne grænser, kan det være svært at mærke, hvor grænsen går, og så bliver man for alvor sårbar, fordi grænsen så kan overskrides, uden at man lægger mærke til det. Vi mennesker er så fint indrettet, at kroppen siger stop, hvis vi ikke selv siger stop.

De hyppigste fysiske symptomer på stress er hjertebanken, øget svedtendens, brystsmerter, hovedpine, nedsat appetit og svimmelhed. Samtidig opleves ofte psykiske symptomer som irritabilitet, søvnløshed, hukommelsesproblemer, koncentrationsproblemer og social isolation.

Det kan godt opleves som en forbudt følelse at ville sige fra overfor omgivelsernes krav, men virkeligheden er, at vi gør det bedste både i forhold til vores arbejdsplads og dem, vi holder af, ved at turde mærke og markere egne grænser, så stress ikke fører til yderligere sygdom som belastningsreaktion og depression. Der er gode muligheder for at behandle stress og komme ud på den anden side mere psykisk robust og med nye redskaber til at mærke og forebygge stress i fremtiden.

Ved samtalens afslutning har min patient selv fået god indsigt i sin situation og siger eftertænksomt “Jeg vil arbejde mindre og have mere tid til mig selv og dem, jeg holder af”.

Vi bliver enige om samtidig at prioritere kostrytme, døgnrytme, og fysisk aktivitet da disse forhold ofte skrider i forbindelse med stress og samtidig er vigtige i en periode, hvor der er færre ressourcer end normalt. Han virker afklaret, da vi aftaler en ny samtale efter fire uger, og jeg ønsker ham god arbejdslyst med de vigtige ting, der ikke handler om arbejde.