Tidlig død med psykiske lidelser

Mennesker med alvorlige psykiske lidelser dør i gennemsnit 15-20 år tidligere end andre. Selv om man korrigerer for selvmord, som udgør en del af forklaringen, så er der stadig en stor forskel på dødeligheden.

En del af forklaringen ligger i, at mange med psykiske lidelser også lever et generelt usundt liv med rygning, usund kost og for lidt motion. En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse viser, at mennesker med psykiske lidelser er lige så motiverede for at holde om med at ryge, drikke mindre og motionere mere som andre, men at barriererne for at lave livsstilsændringen kan være større, ligesom der er en tendens til, at behandlersystemet generelt undlader at angribe livsstilen, men ifølge rapporten er det ikke helt så umuligt, som man kunne tro.

Læs hele rapporten på www.vidensraad.dk

Underernæring er den mest almindelige tillægsdiagnose for kræftpatienter

Kræftpatienter taber sig ofte meget under deres sygdomsforløb, og det svækker deres immunforsvar. Alligevel er det kun omkring hver tredje sygeplejerske, der screener kræftpatienternes ernæringstilstand regelmæssigt. Det fremgår af en undersøgelse foretaget blandt kræftsygeplejersker. Undersøgelsen viser endvidere, at under halvdelen af sygeplejerskerne følger op på de ernæringsplaner, der bliver lagt. Det manglende fokus på ernæringstilstanden kan få alvorlige konsekvenser for patienternes chancer for at overleve og for deres livskvalitet.

Undersøgelsen er foretaget på vegne af Fagligt Selskab for Kræftsygplejersker, Foreningen af Kliniske Diætister og Kost og Ernæringsforbundet og muliggjort gennem støtte fra Fresenius Kabi

Undgå misfarvninger og tandsten

Efter 15 års forskning og flere end 70 kliniske studier lancerer Oral-B nu en revolutionerende tandpastanyhed. Oral-B Pro Expert er den første og eneste tandpasta på markedet med stabiliseret tennfluorid og polysfosfat, der forhindrer opbygning af tandsten og misfarvninger.

Kilde: Procter & Gamble

700.000

Så mange danskere bruger fem eller flere lægemidler.

Kilde: Apotekerforeningen

Mandegrupper gør en forskel for mænd med kræft

Død, sygdom og efterbehandling blandet med grin, åbenhed og en god gang mandehørm er opskriften på, hvordan kræftramte mænd får energi til at leve livet efter en kræftsygdom. Randers Sundhedscenter har oprettet en samtalegruppe for mænd, der har kræft, og det har vist sig at være så en stor succes, at der nu bliver oprettet nye mandegrupper.

Kilde: Randers Sundhedscenter

Ung forsker løser gåde om udbredt øjensygdom

Grenveneokklusion er navnet på en udbredt øjensygdomme, hvor de blodkar, der fører blod væk fra øjets nethinde, lukkes til. Sygdommen, der er en form for blodprop i øjet, er skyld i nedsat syn, og personer med diagnosen har øget risiko for forhøjet blodtryk, sukkersyge og flere andre alvorlige sygdomme. Det har længe været debatteret blandt læger, hvad der forårsager sygdommen, og en ung forsker, Mette Bertelsen, fra Københavns Universitet har nu taget et skridt i retning af at løse gåden om, hvad sygdommen skyldes. Resultaterne peger på, at grenveneokklusion skyldes pulsårefortykkelse. Det betyder, at det er vigtigt, at lægerne sætter ind med blodtrykssænkende behandling for at forebygge blodpropper i hjertet og hjernen. På verdensplan berører den mere end 14 millioner mennesker.

Kilde: Københavns Universitet