De radikales sundhedspolitiske ordfører, Lone Dybkjær, foreslår en helt ny Forebyggelsesstyrelse, der skal gå forrest i kampen mod rygning, alkohol og ikke mindst den tikkende bombe med flere stærkt overvægtige danskere.
Den radikale veteran og tidligere statsministerfrue ryster ikke på hånden, da Helse beder hende pege på den væsentligste sundhedspolitiske udfordring i Danmark.
– Det allervigtigste er en grundig, gennemarbejdet prioritering. Vi skal sikre, at fokus rettes mod sundhed i stedet for økonomi, og det allervæsentligste for mig er en øget indsats for forebyggelse, herunder overvægt.
Lone Dybkjær understreger, at vi stadig skal hjælpe flere med at holde op med at ryge, og vi skal fortsat sætte ind mod alkoholisme, men hun er ikke i tvivl: – Overvægt bliver det helt store problem. Se bare på USA, og husk, at vi plejer at følge efter dem, bare med nogle års forsinkelse, og så kan vi jo alle se, hvad der venter os. Det er chokerende tal, vi kan se frem til, og udsigten skal få os til at reagere, alle tal udvikler sig i en alarmerende retning, så jo før vi griber ind, jo bedre.
Kampen mod overvægt og en generel øget indsats for bedre, sammenhængende forebyggelse er topprioriteten for de Radikale.
– Vi skal gøre det meget konkret og håndfast. Vi foreslår derfor, at der oprettes en Forebyggelsesstyrelse ved siden af Sundhedsstyrelsen for at understrege den nye prioritering.
Lone Dybkjær erkender, at der er mange andre udfordringer for det danske sundhedsvæsen.
– Vi skal stadig sikre, at der er akutte handlingsplaner for alle livstruende sygdomme. Vi skal have de bedste og mest velfungerende sygehuse, men hvis vi ikke gør noget aktivt for at styrke forebyggelsen og forhindre nye folkesygdomme, så går det galt. Rigtig galt.
Den eksisterende Sundhedsstyrelse skal ifølge Lone Dybkjær fortsætte med at rådgive om sygdomme og assistere sygehuse og alle andre, der er involveret i behandling. Forebyggelsesstyrelsen skal som sin første vigtige opgave udarbejde en national handlingsplan for bedre og koordineret forebyggelse.
– Vi skal have fat i kommunerne, der helt naturligt skal stå for størstedelen af indsatsen. Jeg er sikker på, der kommer mange forskellige tiltag, vi har jo ikke overblikket i dag, og netop derfor skal vi have en fælles, overordnet plan. Indsatsen kræver et fintmasket samarbejde mellem mange forskellige instanser og partnere; der er behov for en flerstrenget og målrettet plan, og jo, der er 98 meget forskellige kommuner, og præcis derfor skal vi have en national handlingsplan.
De Radikale foreslår, at alle børn skal have en times motion hver dag.
– Det er ikke noget problem, når vi taler små børn, de pisker rundt i vuggestuer og børnehaver, men når børn kommer i skole, skal de sidde stille, og så går det galt. Vi skal huske, at indsatsen skal foregå ude i kommunerne, og vi skal være opmærksomme på, at de enkelte kommuners forudsætninger er meget forskellige.
Lone Dybkjær vil meget gerne kombinere motion for alle skolebørn med et dagligt, sundt måltid.
– Jeg ved godt, at der vil være praktiske vanskeligheder med at finde den rette model, men det ændrer ikke ved, at målsætningen skal være et godt, dagligt måltid til alle. Vi ved, at mere motion giver lyst til en bedre kost. Man fylder sig jo heller ikke med kager og wienerbrød efter en løbetur, vel?
Lone Dybkjær vil gå langt for at understrege alvoren ved den tikkende bombe, som overvægten er.
– Overvægten smadrer vores knogler; de kan ikke bære vægten, og samtidig følger der en stribe andre sygdomme med de alt for mange kilo.
Hjerte-karsygdomme, og ikke mindst alvorlig sukkersyge truer nu store grupper af overvægtige unge, så derfor skal vi gribe ind, ikke kun for børnene og de unges skyld, men så sandelig også for samfundets skyld. Om ganske få år får vi brug for alle på arbejdsmarkedet, og vi har ikke råd til, at folk bliver syge på grund af fedme.
– Det er helt afgørende, at vi får skabt en kultur, en ny sundhedsbølge, der får alle til at gå op i motion og sund mad. Tænk på, hvordan vi er lykkedes med at få alle til at bakke op omkring ni års undervisningspligt for alle børn herhjemme. Egentlig er det jo et groft indgreb i den personlige frihed, men mange års argumenter og debat har betydet, at ganske få – for ikke at sige ingen – stiller spørgsmålstegn ved det krav i dag fra samfundets side. Og undervisningspligten er ikke kun skabt for børnenes skyld, det handler også om et hensyn til samfundet. Det samme kan vi sige om motion og kampen mod overvægt, synes jeg. Det vil være vældig vanskeligt, det er jeg sikker på, og vi har jo ikke ligefrem fået hjælp fra den borgerlige regering de sidste 10 år, de har intet gjort for at dæmme op for dette alvorlige problem. Intet. Men daglig motion og daglig sund mad skal være noget lige så naturligt som at børste tænder.