Tilbagetrækning, nej tak: Et langt – lykkeligt – arbejdsliv uden gigt

… eller rettere: Uden gigtsmerter. For selvom det er svært helt at undgå gigtsmerter i ryg, nakke, hofte eller knæ, når du bliver ældre, er der masser at gøre for at holde smerten under kontrol.

Mens Folketinget forhandler om en tilbagetrækningsreform, ser arbejdsmarkedet frem imod en stor gigt- udfordring. Vi skal alle arbejde, til vi er godt oppe i 70erne – men flere og flere rammes af smertefuld gigt, som ødelægger arbejdsglæden og -evnen.

– Ca en tredjedel af arbejdsstyrken har smerter flere gange om ugen, og i de mest udsatte brancher oplever ca. 20 pct. af medarbejderne, at de er begrænsede i deres arbejde på grund af smerter. Det er overraskende mange, og det er noget, vi bør forsøge at ændre på, siger professor Karen Søgaard, SDU.

Tallene kommer fra rapporten Danskernes Arbejdsmiljø (2018), og selvom nogle brancher er mere udsatte end andre, skal alle arbejdspladser være opmærksomme. Omfanget af smerter og funktionsnedsættelse, især blandt de ældre medarbejdere, er en tikkende bombe, der kan forpurre planerne om at udsætte pensionsalderen i de kommende år. Sådan lyder budskabet fra Karen Søgaard, der har forsket i arbejdsmedicin i en længere årrække.

– Det er vigtigt, at Folketinget forhandler om en tilbagetrækningsreform. Men det er endnu mere vigtigt, at vi alle sammen – inklusive lovgivere og arbejdspladser – arbejder sammen om at forebygge nedslidning blandt medarbejderne og indrette arbejdspladsen efter, at rigtig mange rammes af slidgigt, slår hun fast.

Du har måske allerede mærket til det; uanset om du arbejder med tunge løft i byggebranchen eller med fotokopimaskiner på kontor, stiger din risiko for smerter i bevægeapparatet med årene. På kontoret er det ofte lænde/ryg- eller skulder/nakke-smerter. Men det kan også være smerter fra de store led: Hofte og knæ.

– Det er jo ligegyldigt, når gigten er startet, om den er arbejdsrelateret eller ej. Smerterne generer dig, når du er på arbejde, og det bedste middel til at undgå disse gener, det er at passe sin træning, konkluderer Karen Søgaard.

Derfor mener hun også, at arbejdspladserne vil være motiverede for at indgå i samarbejde med såvel myndighederne som medarbejderne om at få målrettet fysisk træning, det vi kalder ”Intelligent motion”, på dagsordenen. Der er allerede etableret ”træning i arbejdstiden”-ordninger i bl.a. Københavns Kommune blandt de mest nedslidningstruede jobgrupper i ældreplejen.

– Motion på arbejdspladsen behøver ikke være en stor investering. Vores forskning viser, at blot en times ugentlig træning gør en mærkbar forskel. Efter 10 uger er deltagerne i 10 pct. bedre form, og vi ser generelt både højere trivsel og produktivitet. I vores nyeste studie faldt sygefraværet med over 30 pct., siger Karen Søgaard.

Resultaterne med en times ugentlig ”Intelligent træning” er positive, også når det er delt op i 12 minutter hver dag eller i to gange 30 minutter om ugen.

Træning er god – og nem – forebyggelse for raske. Men for de mennesker, som allerede har problemer med begyndende slidgigt, kan træning i begyndelsen være forbundet med smerte. Alle undersøgelser viser, at man kan reducere sine smerter, hvis man bider tænderne sammen og gennemfører træningen alligevel. Men der er ingen tvivl om, at det kan være svært.

– Træning gør dig stærkere. Projekterne viser, at efter ti uger oplever deltagerne altid smertereduktion. Både mindre smerte og øget styrke har en positiv indvirkning på funktionsevnen på arbejde.

Så en vigtig opgave handler om at motivere medarbejderne til at se det langsigtede mål, så de kommer i gang og får hul på træningen. Opbakning fra arbejdsgiveren, samt eventuel positiv opmærksomhed fra lovgiverne, kan styrke motivationen.

Det samme kan det, som Karen Søgaard kalder ”Tanketræning” – i forskersprog ville det hedde kognitiv adfærdsterapi. Tanketræning er øvelser og samtaler, som hjælper deltagerne med at forstå deres smerter. Forståelsen kan hjælpe dig til at få mod på at træne. Men det kan også flytte fokus væk fra smerten og derved reducere smerteoplevelsen.

– I en arbejdsplads-undersøgelse, hvor nogle grupper havde fysisk træning, mens andre talte med hinanden om deres erfaringer med smerte, oplevede begge grupper en smertereduktion, siger Karen Søgaard.

Når du er bange for noget, er det en naturlig reaktion, at du forsøger at undgå det. Derfor undgår du fysisk aktivitet, som giver dig smerter, du ikke forstår.

Men når du er i et træningsforløb, bliver du mere fortrolig med den akutte ømhed, der kan opstå. Samtidig med, at smerterne bliver mindre, bliver du mindre bange for dem.

– Deltagerne siger, at de ”er ikke så bange for, at smerterne kommer igen”, fordi de har prøvet det før. I stedet for at trække sig fra aktivitet, når det gør ondt, får de mod på at fortsætte og føler, de har kontrol over smerterne, siger Karen Søgaard.

Et stort studie blandt social- og sundhedshjælpere viste, at en kombination af træning og tanketræning havde stor effekt på både varighed og intensitet af lænderygssmerter, og det betød, at smerter havde mindre effekt på arbejdsfunktionerne.

Du ved én ting om fysisk træning: Ingen andre kan gøre det for dig. Men du kan godt få hjælp, og ofte er det motiverende, at træningen foregår i et fællesskab, hvor du kan spejle din indsats i de andre deltagere. Og her er arbejdspladsen et rigtig godt sted at sætte ind.

– Træning virker bedst – når du træner! Metoderne findes, og resultaterne er dokumenteret. Så udfordringen er at lave nogle kulturændringer på arbejdpladserne, der giver mulighed for træning. Det er nøglen til, at flere af os kan blive på arbejdsmarkedet længere. Også hvis vi får smerter af slidgigt, siger Karen Søgaard.

Projekt SelfBACK

De fleste danskere oplever i løbet af livet smerter i lænderyggen, men oftest er det uspecifikke smerter, som man med de rette ”redskaber” selv kan håndtere. Mobiltelefonen kan være en effektiv måde at formidle redskaberne i form af individuelt tilpassede gode råd og vejledninger til lænderygspatienter.

Det er ideen bag et EU-støttet forskningsprojekt, ”SelfBACK”. SDU og Karen Søgaard står i spidsen for et studie med 360 deltagere med rygsmerter. Deltagerne får tilbudt redskaber til selv at håndtere deres rygssmerter ved hjælp af en app, der er udviklet i projektet. Ved hjælp af app’en står de i forbindelse med en database, hvor deres fysiske aktivitet og træning bliver registreret.

– Databasen giver dig rådgivning om, hvordan du skal træne. Alle deltagere rapporterer deres resultater, aktuelle rygsmerter og funktion, og hver uge får du skræddersyet et træningsprogram, der bedst har hjulpet en anden deltager i databasen, hvis situation mest ligner din. Efterhånden lærer databasen deltagerne bedre at kende og kan målrette de rette øvelser. Både i forhold til, hvad der er mest effektivt, og i forhold til at fastholde motivationen, siger Karen Søgaard.

Slidgigt er misvisende – så slid videre!

Navnet slidgigt kommer af ren logik, for historisk set var det mennesker, som havde slidt på deres krop, der blev ramt af artrose, som lægerne betegner tilstanden. Men normalt, når noget er slidt, skal det skånes og aflastes. Sådan er det ikke med artrose, for hvis leddets funktion skal bevares, skal du bevæge leddet og styrke musklerne omkring leddet.

– Du skal ”slide videre”. Vi ved i dag, at jo mere du er fysisk aktiv med målrettede træningsøvelser, jo mere får du kontrol over gigtsmerterne, forklarer professor i arbejdsmedicin Karen Søgaard.

Sygefravær kontra ”sygenærvær”

Sygefravær er dyrt for samfundet. Der skal betales sygedagpenge, og samtidig er der en opgave, som ikke blev lavet dén dag. Men det er endnu dyrere, at vi på mange arbejdsdage møder på arbejde uden at være 100 pct. fit for fight.

– Sygefravær kan vi lave ret præcis statistik og økonomiske beregninger over. Det er sværere for ”sygenærvær”, men forsigtige beregninger viser, at det er langt mere kostbart. Mindst tre gange så dyrt som omkostningerne ved fravær. Altså, alle de dage, du er på arbejde, men er forhindret i at yde normalt – f.eks., hvis du er plaget af gigtsmerter, forklarer Karen Søgaard.

Intelligent motion nedsætter ikke kun sygefraværet. Det nedsætter også de gener, der gør dig mindre effektiv, når du er på arbejde, understreger arbejdsmedicin-eksperten.

– Vi skal have lavet flere af disse beregninger, så det bliver tydeligt, at det også for samfundet kan betale sig at give tid og rum til intelligent motion i arbejdslivet. Det kan betragtes ses som en investering i bæredygtig arbejdskraft.