Det lyder som en ubetydelig skavank, men hvis du lider af tørre slimhinder, er du klar over, at ubehaget kan kaste en skygge over hele din hverdag.
Ud over at være en bivirkning af nogle typer medicin – eller simpelthen af at være blevet ældre – er tørre slimhinder i mange tilfælde en udløber af overgangsalderen. Nogle af de helt naturlige hormon-ændringer i menopausen kan svække kroppens evne til at holde tilstrækkelig fugt i slimhinderne, som bl.a. kommer til udtryk som tørre øjne. Samtidig betyder de fysiske ændringer i overgangsalderen, at slimhinder især i underlivet bliver tyndere. Dermed er de også mere modtagelige for irritation.
Tørre slimhinder i urinvejene kan øge risikoen for blærebetændelse, mens det i skedens slimhinder kan være en hindring for behagelig sex. Derudover er udtørring en generel forringelse af livskvaliteten med daglig smerte og irritation. Op mod 25 procent af kvinder har gener med tørre slimhinder i overgangsalderen, og efterfølgende er det tæt på 50 procent, som har den ene eller anden slags besvær afledt heraf.
Når det gælder tørre slimhinder i overgangsalderen, ligger årsagen i en ændret produktion af de stoffer, som har betydning for vedligeholdelsen af den naturlige fugt i kroppens indre overflader. Derfor giver det mening at tage tilskud, som kan give kroppen de næringsstoffer, den selv har svært ved at producere.
Et målrettet produkt hedder Pharma Nord Omega 7, og det er baseret på det lille havtornbær, som i de senere år har været populært især i den mere ambitiøse madlavning. Havtorn bliver ofte fremhævet for sit utroligt høje naturlige indhold af C-vitamin, men i denne sammenhæng benyttes det på grund af alt sit øvrige indhold.
Havtorn er nemlig også en rig, naturlig kilde til fedtsyren Omega 7, som er forbundet med en god funktion af slimhinderne. Sammen med det store indhold af Omega 7 finder man også både omega 3, 6 og 9 i havtorn, tillige med bl.a. A-, C- og E-vitamin samt en masse kraftige fytostoffer.
I tilskuddet Pharma Nord Omega 7 er benyttet et standardiseret havtorn-ekstrakt, som har en stor mængde af alle de fire umættede fedtsyrer. Det er Omega 7, som har den vigtige effekt for slimhinderne, men optagelsen af fedtsyrerne øges, når de indtages samtidig.
Pointen med det standardiserede ekstrakt (SBA24) er at sikre, du får det samme indhold i hver kapsel. Havtorn er en vild plante, hvor indholdet af næringsstoffer varierer efter årstid, vejrlig og jordbundsforhold, selvom man udvinder olien af både bær og frø for at sikre, at det hele kommer med. I ekstraktet har E-vitamin den rolle, at det dels beskytter fedtsyrerne imod harskning, og dels er en kraftig antioxidant, der letter optagelsen af omega-fedtsyrerne i kroppen.
Omega 7-kapslerne har også bevaret et stort indhold af A-vitamin, fordi A-vitaminet bidrager til at holde slimhinderne fugtige.
Det mærkes ofte hurtigt, om Omega 7-tilskud kan aflaste dine tørre slimhinder. I løbet af 14 dage, hvor du tager dobbelt dosis (2 x 2 tabletter om dagen), burde du kunne mærke en forskel.