Server pakkerne lukkede, så man selv kan åbne dem ved bordet. Hæld dressing over ved bordet, og spis brød til.
Til 2 personer
Du skal bruge:
50 g langtidsristede flækkede rugkerner
1 lille porre
100 g jordskokker
1 æbler
30 g smør
2 spsk. æbleeddike
1 dl koldpresset æblemost salt og peber
250 g torskefilet
30 g hasselnøddekerner
1 bundt storbladet brøndkarse 1 spsk. koldpresset rapsolie
1 spsk. æblecidereddike
2 skiver groft brød
Tænd ovnen på 150 gr., og klargør alle grøntsagerne. Skyl rugkernerne i en sigte, og kog dem i letsaltet vand i 20 min. Sigt vandet fra. Snit porre, jordskok og æble i meget tynde skiver. Smelt smør i en gryde, til det begynder at bruse op og bliver gyldent. Kom grøntsager, eddike, most og salt og peber i gryden. Lad det simre i 1 minuts tid, og tag så gryden af blusset.
Bred 2 store stykker bagepapir ud på bordet, og fordel rugkernerne og grøntsagerne med væde, så de kun dækker halvdelen af papirerne. Sørg for at der er nogle cm ud til kanten hele vejen rundt. Skær fisken i to lige store stykker, og læg stykkerne oven på grøntsagerne. Fold nu den frie side af bagepapiret over grøntsagerne og fisken, og luk det godt til ved at krølle kanterne sammen. Det er vigtigt, at fyldet ikke er pakket for tæt, og at pakkerne er godt lukkede, så dampen ikke slipper ud under tilberedningen. Bag pakkerne i den forvarmede ovn ved 150 gr. i 25 min.
Dressing: Hak hasselnødderne groft, og skyl og nip stilkene af brøndkarsen. Rør olie og eddike sammen, og vend nødder og brøndkarse i. Smag til med salt og peber.