Hvad skal du vælge, hvis du har artrose i hoften – operation eller træning?
Det spørgsmål er baggrunden for et nyt forskningsprojekt på Vejle Sygehus.
– Det er første gang, man i et studie direkte sammenligner effekten af træning med indsættelse af en kunstig hofte, en såkaldt alloplastik, fortæller projektfysioterapeut på Vejle Sygehus, Thomas Frydendal, som står bag projektet, der er støttet af gigtforeningen.
I de kliniske retningslinjer, som er anbefalinger til sundhedsfagligt personale baseret på videnskabelige beviser, står der, at folk med artrose i hoften skal prøve at træne for at se, om det hjælper på artrosen. Forskerne ved nemlig ikke nok om, hvilken type træning, der er bedst, og hvor meget, du skal træne, hvis du har artrose i hoften.
Træning er billigere for samfundet end operation, og der er også risici forbundet med et operativt indgreb ved slidgigt i hoften.
– Vi er ikke ude på at belyse, om træning er bedre end operation, men derimod vil vi sammenligne effekten af de to behandlingsforløb. Det skal føre til, at den enkelte kan vælge behandling på et informeret og evidensbaseret grundlag, forklarer Thomas Frydendal.
Deltagerne i projektet bliver fulgt efter tre og seks måneder, et år og to år. Forskerne har desuden planer om yderligere et studie om fem år, hvor de vil følge op på, om træningen har været i stand til at forhindre en operation, eller om deltagerne alligevel er endt med at blive opereret.
Der er før forsket i sammenligningen af træning og operation ved artrose i hoften, men forskerne mener som beskrevet, at de videnskabelige beviser stadig er mangelfulde.
Kilde: Nyt om gigtforskning.
126 personer med artrose i hoften bliver ved lodtrækning inddelt i to grupper.
Den ene halvdel får indsat en hofteprotese, mens den anden halvdel skal træne to gange om ugen i 12 uger.
Træningen består af tung, eksplosiv styrketræning for især lår og hoftemuskulatur. Herefter undersøger forskerne, hvad deltagerne fortæller om:
Forskerne måler også f.eks. muskelstyrke, ser på aktivitetsniveau og på, hvor land tid, der går, før træningsgruppen eventuelt vælger at blive opereret. På den måde kan forskerne finde både fordele og ulemper ved de to behandlingsformer og sammenligne deres effekt.
Kilde: Nyt om gigtforskning