Man kan se hjernen som et stisystem af forbindelser. De stier, der bliver benyttet tit, bliver store og nemme at finde. Men der kan være andre stier i hjerne-skoven, som er mere hensigtsmæssige at bruge. De skal bare trampes frem først.
Når man begynder at trampe nye stier frem, udvikler de sig langsomt fra usynlige veje til etablerede ruter. Det gør de, fordi hjernen er plastisk, hvilket betyder, at den er formbar og konstant foranderlig. Derfor kan den trænes til at skabe nye tankemønstre og forbindelser. Og det kan være en god idé at arbejde med den egenskab, fordi hjernen kan spille os puds.
Den er nemlig indrettet sådan, at den godt kan lide at vælge de veje, den kender. Så hvis man tit har følt sig vred, vil hjernen også være hurtigere til at gribe den følelse i andre situationer, selv hvis det ikke er særlig smart.
Men den reaktion kan ændres, og det er den viden, der ligger til grund for strategien ‘flip’, som er skabt af formand for Stresspanelet, sociolog og forfatter til bogen af samme navn Anette Prehn.
Anette Prehn har i mange år arbejdet med strategier for, hvordan man kan forme sin hjerne til bedre at tackle den omskiftelighed og de udfordringer, der hører til det 21. århundrede.
– Vi lever i en verden, der går hurtig. Vi bliver mødt af utroligt mange indtryk, forventninger og krav, og det vil sige, at vi skal finde ud af, hvordan vi holder snuden oven vande og følelserne i balance. Hvordan sikrer vi ligevægt mellem krav og ressourcer, siger Prehn.
Det er ikke en nem balancegang at mestre. Og flere af os befinder os i livssituationer, hvor kravene til os – inklusiv de opfattede krav – langt overstiger de ressourcer, vi har. Det øger sandsynligheden for dårligt mentalt helbred. Ifølge Stressforeningen føler en halv million sig udbrændte på jobbet, mens omkring hver sjette udvikler symptomer på depression i løbet af livet.
Prehn slår fast, at det er vigtigt at være opmærksom på strukturer og kulturen omkring os, fordi de sætter nogle rammebetingelser for, hvordan vi trives. Men det er også vigtigt at forstå hjernens formbarhed, så vi undgår at bruge for meget energi på situationer, vi ikke har styringen på, og i stedet bruge energien på det, der kan påvirkes. Det er her ‘flip’ kommer ind i billedet.
Flip går ud på at omfortolke måden at se verden på ved at udnytte hjernens formbarhed. Vælger man for eksempel at se sin svigerfamilie som krævende og irriterende, eller flipper man sit syn for derved at få flere ressourcer til rådighed? Bruger man krudt på at blive irriteret på en kollega med en anden arbejdsproces, eller kan man ændre sin tolkning til en taknemlighed over vedkommendes grundighed med et flip?
Man flipper ved at kaste nye blik på en konflikt eller et irritationsmoment. Måske ved at sætte sig i den andens sted. Måske ved at forestille sig hvad ved situationen, man kan være taknemlig for i fremtiden. Måske ved at tænke hvad andre ville sige til problematikken. Man bliver ved med at flippe sit syn, til man når en trofærdig forståelse, som giver mening.
Det er givende for en selv, men også for dialogen mellem parterne i situationen, fordi man gennem omfortolkninger kan berolige hjernens trusselsystem, som bliver aktiveret, når en situation opfattes som farlig og får følelserne til at løbe vildt.
Netop følelserne er det vigtigt at være opmærksom på, hvis man skal lykkes med et flip og agere hensigtsmæssigt.
– Vi skal tage følelser seriøst, men vi skal måske ikke tage alt for radikale beslutninger på baggrund af dem. Følelser er en feedback på, hvordan man tolker situationen lige nu. Derfor er det også ofte følelsen, man lægger først mærke til, hvorefter man kan spørge, hvilken tolkning, der udløser den følelse, siger Prehn.
Det er ikke sikkert, at følelsen er retvisende. Hvis man eksempelvis føler, at ens chef er irriterende, er det ikke givet, at han ”er” det. Det kan være et udtryk for en kobling, hjernen har skabt mellem chefen og en træls opgave, eller at hjernen tyr til en forbindelse, den kender – en tydelig sti – fordi det er nemt for den.
Derfor anbefaler Prehn, at man registrerer og anerkender følelsen. Det nytter ikke noget at forsøge at undertrykke den, fordi det bare vil gøre forbindelsen, der allerede er skabt i hjernen, mere intens. Det, man til gengæld kan gøre for at agere “hjernesmart” i situationen, er at lege sig til at etablere nye forbindelser. Igen er det flippet, der kommer i spil.
Hver gang man finder en ny tolkning på situationen, eksempelvis at chefen har stor tiltro til ens evner, at han selv er under pres og derfor sender presset videre, at den trælse opgave er en mulighed for at øve sig i at sætte grænser osv., bliver den oprindelige forbindelse mellem chef og irritation ”forstyrret”, mens nye bliver skabt.
Hjernens plasticitet gør det muligt ikke bare at ændre vaner og handlemønstre, men faktisk ændre ens syn på og forståelse af mennesker og vilkår, som man måske ville ønske var anderledes, hvis man selv kunne bestemme, men som man med fordel kan træne sig op i at kunne håndtere.
Sociolog, underviser, foredragsholder og forfatter. Anette Prehn har været selvstændig siden 2005 og er i dag direktør i Center for Brain-Based Leadership and Learning. Anette Prehns særlige fokus er at formidle forskning om hjernen og socialt samspil, så det nemt kan anvendes i hverdagen. Læs mere på: www.brainsmart.today