Tusindvis af kvinders liv plages af skjult folkesygdom

Tekst/ Foto: Ulla Darling Hansen, Speciallæge i gynækologi på Odense Universitetshospital /Shutterstock

500.000 danskere har inkontinens. Lidelsen, der er langt hyppigst hos kvinder, er skamfuld og får mange til at isolere sig og undlade at søge professionel hjælp. Men kontakt til en læge kan føre til en operation, der effektivt stopper problemet

Angsten for at tisse i bukserne er dagligt et kæmpe problem for mange kvinder. Det er pinligt at bruge ble eller indlæg, og frygten for at lugte af tis kan føre til, at man holder sig fra andre og får nedsat livskvalitet.

Inkontinens – at man ikke kan holde på vandet eller afføringen – er et problem for omkring 500.000 danskere. Mange lider i stilhed med ”den skjulte folkesygdom”. Langt de fleste inkontinente, cirka 75 procent, er kvinder. Godt halvdelen er over 75 år, mens hver sjette kvinde i alderen 40 til 60 år ugentligt rammes af urininkontinens.

Problemet følger ofte efter fødsler, men viser sig senere, når bækkenbundsmuskler og bindevæv, som støtter blæren, bliver slapt. Det gør det svært at styre blæren ved motion, løft og andre pludselige bevægelser – selv blot et nys, et host eller et godt grin sammen med veninderne. Den form for ”utæthed” kaldes stress- eller anstrengelsesinkontinens.

Nogle prøver at forebygge problemet med knibeøvelser, brug af indlæg andre tiltag såsom at sige farvel til den vanddrivende kaffe. Og så er der dem, som får en operation mod inkontinens og holder tæt.

96 procent er tilfredse

Mest brugt er den såkaldte slyngeoperation, som Pia Mühlendorph fik foretaget i 2019. Indtil da havde hendes liv i 10 år været styret af at se efter toiletter, og om hun havde bind såvel som ekstra trusser og tøj nok.

– Det er det bedste, jeg har gjort. Efter operationen kunne jeg mærke, hvor megen stress jeg havde levet med, siger hun til Ritzaus Bureau. I 2021 blev 597 kvinder slyngeopereret, som foregår efter en lokalbedøvelse. Med stor tilfredshed. 96 procent af de opererede kvinder fik færre problemer med lidelsen, ifølge tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Ulla Darling Hansen, speciallæge i gynækologi på Odense Universitetshospital og indtil 2021 projektleder for Dansk Urogynækologisk Database i RKKP, glæder sig over den ”tårnhøje tilfredshed” med slyngeoperationen. Hun følger stadig RKKP tæt og håber, at flere får kendskab til tilbuddet om en operation mod inkontinens.

– Desværre tror jeg, at en stor gruppe kvinder ikke kender til RKKP’s gode behandlingsmuligheder

Inkontinens er tabubelagt og kompleks, og kvinderne får måske ikke klarlagt, om de lider af den form for inkontinens, som RKKP har succes med at behandle, siger Ulla Darling Hansen.

Færre operationer

Trods den store tilfredshed med slyngeoperationer falder de i antal. I 2015 blev 974 kvinder opereret mod 657 i 2019. Året efter var tallet 640, og i 2021 blev 597 som nævnt slyngeopereret. Som årsag til tilbagegangen nævnes coronalukningerne, sygeplejestrejken i 2021 og mangel på sygeplejersker i regionerne i RKKP’s seneste årsrapport fra 2021. Det store dyk fra 2015 til 2019 ærgrer og undrer stadig Ulla Darling Hansen.

– Hvad skyldes det? Det er et godt spørgsmål, som vi ikke kender svaret på, for man taler jo ikke med de kvinder, som ikke kommer til RKKP, pointerer Ulla Darling Hansen.

Samtidig med de færre slyngeoperationer er der sket en fordobling i antallet af såkaldt bulking. I 2018 blev der udført 110 bulkingindgreb mod inkontinens, året efter var tallet 219.

Ved slyngeoperation lægges en slynge af kunstigt bindevæv ind under urinrøret, som får et lille knæk. Ved bulking indsprøjtes et vandbaseret fyldstof under slimhinden i den øverste af urinrøret for at tætne det.

Lavere succesrate

Bulking er et mindre indgreb end en slyngeoperation, men kun 36 procent holder tæt efter indgrebet. Ulla Darling Hansen har få gange været ude for, at en patient har fravalgt en slyngeoperation trods hendes lægelige anbefaling af den.

– Det handler i sidste ende om, hvilke forventninger patienten har om at holde tæt. Hvis du for eksempel spiller golf og kan leve med, at der kommer en sjat, når du svinger golfkøllen, men ellers holder tæt, når du går på banen, er bulkingindgrebet fint, siger Ulla Darling Hansen.

FAKTA – Hver 10. dansker rammes af inkontinens

Inkontinens er forbundet med tabuer og forkerte oplysninger og kaldes også ”Den stille folkesygdom”.

Mange har forringet livskvalitet pga. ubehandlet inkontinens og har problemet i årevis, inden de opsøger egen læge.

Hvad kan du selv gøre?
• Før du går i gang med lægelig behandling, kan du:
• Tabe dig, hvis du er overvægtig
• Ryge mindre, hvis du ryger
• Drikke mindre. 1,5 liter væske i døgnet er nok
• Gå regelmæssigt på toilettet (hver tredje time,) og inden du går hjemmefra
• Træne knibeøvelser.

Rækker de råd ikke, bør du opsøge din læge.

KILDE: KONTINENS.ORG