Unge negligerer tandsundhed

Næsten halvdelen af de unge fravælger tandlægen, når de er fyldt 18 år og derfor ikke længere kan få gratis tandeftersyn. Dermed risikerer de at udvikle tandsygdomme, når de undgår tandlægen. Tandlægeforeningen mener derfor, at skal det være gratis for unge mellem 18 og 24 år at få tjekket tænderne.

Et stigende antal af unge dropper ud af tandplejen, når de som 18-årige ikke længere er en del af børne- og ungdomstandplejen. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 45 pct. af unge mellem 18 og 25 år ikke var til tandlæge mellem 2015 og 2017. Det er mere end dobbelt så mange som i de andre voksengrupper.

Undersøgelser viser også, at økonomien er hovedårsagen. De unge svarer, at de synes, det er for dyrt, eller at de ikke har råd.

Mængden af fyldte huller hos børn og unge er faldet markant de sidste 40 år, hvilket er positivt. Men udvikling af huller er kronisk. De unge skal fortsat behandles forebyggende for ikke at udvikle nye huller og for at undgå, at begyndende huller bryder igennem.

Dyrt at tabe de gode vaner

Tal fra 2017 fra Sundhedsstyrelsen viser, at omkring 65 pct. af de 18-årige har nye huller på vej, når de forlader ungdomstandplejen. Mange af de unge, der bliver væk fra tandlægen, ender med både tandsmerter, store behandlingsbehov og udgifter, de kunne have undgået.

Samfundsmæssigt er det både økonomisk og sundhedsmæssigt et problem, at de gode tandplejevaner, som indlæres via børne- og ungdomstandplejen, ikke videreføres i voksenlivet.

Tandlægeforeningen foreslår derfor, at der indføres gratis tandpleje for unge mellem 18 og 24 år. Det vil ifølge foreningen motivere de unge til at gå til tandlæge, opretholde en god tandsundhed og forebygge tandsygdomme som huller i tænderne, syreskader og tandkødsbetændelse.

De gode vaner fra børne- og ungdomstandplejen videreføres, og der er ifølge Tandlægeforeningen større sandsynlighed for, at der etableres gode vaner for resten af livet. Det er en investering i forebyggelse for at undgå fremtidige udgifter til tandbehandlinger.

Gratis tandpleje til unge?

I Sverige indførte man sidste år gratis tandpleje til det 22. år og i år til og med det 23. år. Begrundelsen er, at den gode tandsundhed blandt børn og unge gerne skal fortsætte ind i voksenlivet. Svenskerne har erkendt, at de unge ofte ikke prioriterer tandpleje, når de selv skal betale.

Tandlægeforeningens overslag viser, at den offentlige udgift ved at fjerne egenbetaling for den forebyggende og grundlæggende tandbehandling for de 18-24-årige er ca. 78 mio. kr. årligt.

Palle Holmstrup er professor ved Tandlægehøjskolen på Københavns Universitet. Ifølge ham er der vigtigt, at man går regelmæssigt til tandlæge.

– Efterhånden som vi ved mere og mere om, hvad sygdomme i mundhulen betyder for den øvrige mekanisme og vores helbred generelt, så er det så meget desto mere vigtigt, at sygdomme i mundhulen bliver behandlet i rette tid, siger han og tilføjer, at det selvfølgelig helst skal ske i en ung alder ved, at man kommer regelmæssigt til tandlæge.

Handler ikke kun om prisen

Privatpraktiserende tandplejer Annette Westborg, Vordingborg, har i sin klinik og på eget initiativ valgt at tilbyde de unge mellem 18 og 26 år gratis eftersyn. Men hun oplever alligevel ikke en voldsom strøm af unge i sin klinik. Hun er selv stor tilhænger af, at tandeftersyn som minimum skal være gratis for unge, men hun understreger samtidigt, at der skal dialog til med både forældre og politikere.

At de unge fravælger de regelmæssige tandeftersyn handler efter Annette Westborgs vurdering om mere end økonomi.

– De unge er vokset op efter den digitale revolution og har en anden forståelse af, hvad der er naturligt. Der er sket en række ændringer i vores kultur, og det påvirker den unge generation, siger hun og fortsætter:

– Overalt bliver de unge via medier påvirket til en kosmetisk tankegang. Og desværre er der penge i at imødekomme dette ønske om det perfekte hvide tandsæt. I tidligere forsøg på at få de unge mennesker til at fortsætte de regelmæssige eftersyn har man bl.a. fremhævet, at det er nemmere at få kærester og job, når man har fine tænder. Vel egentligt for at fastholde de unge menneskers fokus på det ydre, siger Annette.

Går mest op i udseendet

Hun oplever på sin klinik, at det ofte  er forældrene, der kontakter klinikken for tid til eftersyn.

– Jeg oplever ikke sjældent, at de unge er mest optaget af tandretning og tandblegning.

– Jeg gør, hvad jeg kan som sundhedsfaglig med udgangspunkt i at forklare, hvor problematisk det kan være at undlade regelmæssige tandundersøgelser.

Som udgangspunkt har de unge sjældent haft problemer med tandsættet, hvorfor det ofte er abstrakt at forholde sig til de problemer, der kan opstå, forklarer hun.

– En vigtig opgave for mig som tandplejer er i første omgang at anskueliggøre, at regelmæssige eftersyn kan forebygge fyldninger, på sigt dyre guld-kroner eller udvikling af folkesygdommen, parodontitis, hvor bakterier, der hører med til vores normale mundflora, ødelægger knoglen og kan resultere i tandtab. Dette er helt faktuelle oplysninger, som ikke er nye for de fleste, ligesom de også er bevidste om, at det er vigtigt at børste tænder.

De sunde tænder er de smukkeste

– De fleste børster tænder, men det er faktisk de færreste, der gør det effektivt. Jeg forsøger at få de unge til ikke bare at vælge det umiddelbare behov for frisk smag, men instruerer i optimal mundhygiejne. Det er faktisk svært at børste tænderne helt rene, men jeg forsøger at appellere til deres selvkontrol og dermed bidrage til en bedre selvfølelse, når det lykkes, fortæller Annette Westborg.

– Inden jeg overhovedet kan nå til en dialog, indebærer det et nærvær og rigtig meget energi, før jeg fornemmer et autentisk menneskemøde, som i min optik er altafgørende for at ændre motivationen fra kosmetisk tandbehandling til ønsket tandsundhed og livskvalitet.

– For at opnå denne relation må jeg gøre mig nogle overvejelser om, hvad det er for en person, der sidder i stolen. Ofte benytter jeg lejligheden til at tydeliggøre, hvor smukke sådan nogle sunde raske tænder er. Jeg udnytter min erfaring fra f.eks. et forskningsprojekt på Tandlægehøjskolen i København, hvor vi bl.a. har fulgt en gruppe patienter, der har fået kostbare implantater. De ville give deres højre arm for at få deres naturlige tænder tilbage.

Kilder: Tandlægeforeningen, www.dr.dk samt Annette Westborg.