Sunde alkoholvaner kommer fra forældrene

Den dag husets teenager kommer hjem og fortæller, at en af kammeraterne har prøvet at være fuld, får de fleste forældre en rynke mere i panden. Heldigvis er der meget, forældrene kan gøre for at give de unge sunde alkoholvaner.  

Danske unges rekord i fuldskab er velkendt, og der er store forventninger til, at man drikker alkohol og eksperimenterer med fuldskab, når man er ung. Så hvad stiller man som teenagerforældre op, hvis man ønsker, at ens barn holder lidt igen med alkoholen? Ifølge Specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm er det absolut vigtigste at tale med sine børn om alkohol, fortæller hun:

– Når forældre taler med deres børn om alkohol, så lytter de faktisk og forsøger at leve op til forældrenes forventninger til dem. Derfor er det meget vigtigt, at forældrene fortæller deres børn, hvad alkohol er for et stof og giver dem rammer for, hvordan de skal forholde sig til det.

For en forælder kan det muligvis lyde for godt til at være sandt. Har man én gang oplevet sit barn rulle med øjnene af ligegyldighed over det, man siger, er følelsen af indflydelse svækket, men undersøgelser viser, at unge gerne vil have, at forældrene forholder sig til deres festkultur.

En ny fortælling om alkohol 

Og der er gode grunde til at holde fast i forælderrollen. Forskningen viser, at det har konsekvenser at drikke meget, og særligt den unge hjerne er sårbar over for store mængder alkohol:

– Har den unge et forbrug på 20 genstande om måneden, over et halv år, så sker der ændringer i hjernen, sammenlignet med unge, som ikke drikker på den måde. Det er særligt hukommelsen og indlæringsevnen, men også andre steder i hjernen, der bliver påvirket, fortæller Kit Broholm.

Kroppen har samtidig svært ved at håndtere det drikkemønster, hvor man drikker meget alkohol på en gang – også kaldet binge drinking.

– Alkoholen påvirker den unges immunforsvar, mentale- og fysiske sundhed. Og så er der det, at de unges drikkemønster, hvor de drikker rigtig meget på en gang, øger de unges risiko for at komme ud for ulykker og uheld, blive udsat for forgiftning, vold og uønsket sex, fordi deres hjerne er bedøvet af alkohol, forklarer Kit Broholm.

Flere forældre er blevet opmærksomme

Det ser ud til, at forældres interesse for børnenes alkoholvaner er stigende. I 7. klasser landet over møder forældre op til arrangementer om unge og alkohol, hvor de bliver opfordret til at udsætte børnenes alkoholdebut så længe som muligt og til at lave aftaler om alkohol. Interessen fra forældrene kan være medvirkende til, at Sundhedsstyrelsen de senere år har kunnet rapportere om en stigende alder for unges alkoholdebut. I dag venter mange til de er 15 år med at drikke alkohol, hvilket er et år eller to senere end for fem-ti år siden.

En af opfordringerne fra eksperterne er, at forældre dropper den gamle skik med at give børnene deres alkoholdebut derhjemme. Hjemmeoplæringen begrundes ofte med, at de unge lærer at drikke i trygge rammer, og at de så kender deres grænse, når de senere går i byen. Men den logik er misforstået, mener Kit Broholm.

– Når forældre serverer alkohol for deres børn, så signalerer vi også til dem, at vi forventer, at barnet drikker alkohol. Det skaber et forventningspres på de unge om, at de skal drikke alkohol, siger Kit Broholm.

Skal forældre frygte at deres børn drikker alkohol?

Fakta om unge og alkohol kan være skræmmende læsning for forældre. Den gode nyhed er, at nogle forældre har brudt koden til at nedsætte deres børns alkoholforbrug. Fælles for disse forældre er ifølge den helt nye undersøgelse ”Frihed, Lighed og Fællesskab i Teenagefamilier” fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at de har et tæt forhold til deres børn og sjældent skælder ud eller straffer børnene. De har derimod klare regler for, hvor meget alkohol deres børn må drikke, og de fortæller deres børn, hvilke forventninger de har til dem.

Forældrene forventer for eksempel, at deres børn ikke drikker sig fulde, og forældrene følger med i, hvor de unge befinder sig, og hvem de er sammen med. Ikke for at styre og kontrollere den unge, men fordi de ser det som deres opgave som forældre at være informerede og klar til at træde til, hvis der skulle opstå problemer. De forældre, som har lykkes med at give deres børn sunde alkoholvaner, er også meget bevidste om deres eget alkoholforbrug og hvilke signaler, de sender til deres børn om alkohol. Børn har det med at gøre, som de voksne gør, og ikke som de siger. Det er også tilfældet med alkohol.

– Der er en stor sammenhæng mellem alkoholforbruget i et samfund og de unges alkoholforbrug. De unge aflæser de normer, der gælder i den familie, det lokalsamfund og det land, som de lever i, og så indretter de sig efter det. Unge tager måske forbruget en tand længere end voksne, men de unge afspejler den alkoholkultur, vi selv har, forklarer Kit Broholm.

Børns alkoholvaner falder tilbage på forældrene. De signaler, forældrene sender om alkohol, tager de unge til sig og anser for at være normale.

– I voksensamfundet er der en accept af, at unge drikker sig berusede. Man accepterer, at der bliver drukket på ungdomsuddannelser, i hjemmene og at der er musikfestivaller, hvor man i en uge i træk ligger i tung druk, fortæller Kit Broholm.

Alkohol på ungdomsuddannelserne

En af de store udfordringer for forældre er overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. I folkeskolen er der en tæt og systematisk kontakt til klassekammeraternes forældre, og skolen er omdrejningspunkt for forældreaftaler om blandt andet alkohol.

Ungdomsuddannelsen giver den unge større frihed, og det ses også på alkoholforbruget, som stiger markant for de unge mellem 16 og 20 år. Rektor for Ørestad Gymnasium, Allan Kjær Andersen, er meget opmærksom på hvordan alkoholkulturen påvirker de unge:

– Vi kan mærke det i vores hverdag, at for mange unge er for uoplagte og for trætte, fordi der i deres festkultur, er så meget de skal. De bruger rigtig meget energi i weekenden, som ofte starter om torsdagen, på at feste og more sig, og det går altså ud over skolearbejdet.

På Ørestad Gymnasium er der en meget klar udmelding til eleverne om, at der skal være forskel på hverdag og fest. Her er også en alkoholpolitik, der kræver, at der slet ikke er alkohol på introturene og begrænset alkoholindtag på studieture. Allan Kjær Andersen er meget bevidst om gymnasiernes rolle i de unges festkultur og så gerne, at ungdomsuddannelserne blev alkoholfri, men indtil da opfordrer han forældrene til at træde i karakter:  

– Vi skal have forældrene meget mere på banen og tale med de unge om, hvad de unge laver i løbet af ugen. Får de lavet deres lektier?, fortæller Allan Kjær Andersen.

Ifølge rektor kan forældrene spille en meget større rolle, end de gør i øjeblikket. Forældre kan for eksempel spørge den unge: Har du lavet en plan for, hvad du skal have lavet, og skal jeg hjælpe dig med det?

Det handler om ikke at lade de unge mennesker være i et tomrum men at være i dialog med dem. Både om deres skolegang, men også om deres fritidsaktiviteter og så selvfølgelig dermed indirekte om stoffer og alkohol, siger Allan Kjær Andersen.

Når forældrene involverer sig i deres børns hverdag, kommer de til at spille en stor rolle i forhold til de unges skolegang og dermed indirekte også på festkulturen og alkoholkulturen.  

 – Hvis alle forældre sikrer sig, at unge først går i byen, når de har lavet alle deres lektier, så kommer de altså til at gå mindre i byen, siger Allan Kjær Andersen med et smil.

Mere information til forældre om unge og alkohol hos ForældreNetværket, på www.foraeldrenetvaerket.dk