Use it or lose it – hold hjernen i hopla

Hjerneløbet er ikke kørt endnu. Med udfordring af de små grå og hovedrengøring om natten, kan du få klæbehjerne, også når du bliver ældre. Helse har spurgt et par forskere, hvad vi ved og ikke ved, om at vedligeholde hjernen

Husker du din hjernefitness? Mange af os går op i at træne vores krop, og så glemmer vi, at det ikke er den eneste del af os, der kan trænes. Hjernen elsker vaner og kan godt lide at gøre, som den plejer. Men det bliver den ikke klogere af.

Vil du blive skarpere på arbejdet, bedre til at huske navne, finde dine nøgler, eller endda løse hverdagens mere eller mindre komplekse udfordringer, så er det om at få hjernen op i gear. Hjernemester Troels W. Kjær tror ikke på hurtige fiks, men på, at du kan holde dine hjernecelleforbindelser på tæerne med mentale træningslejre. Det er din opgave at provokere din hjerne med nye udfordringer, så den kommer i form.

– Vi husker bedre og får nemmere ved at klare os igennem dagen, ligesom vi kan se tingene fra flere vinkler og optræder mere charmerende, når vi fortæller vittigheder. Vi undgår måske også at blive fuppet i supermarkedet.

En skarp hjerne er en fordel hele livet, men den skal holdes ved lige

Gammel hjerne, nye tricks

Din hjerne er plastisk. Det betyder, at den tilpasser sig ændrede behov og kan øge sin form og funktionalitet, hvis du stiller nye krav til den. Egentlig passer hjernen sig selv, men prioriterer du den på højde med kroppen, forfalder den langsommere. Ved at udfordre tankeboksen med nye sanseindtryk, får du en hjerne, der er mere omstillingsparat. Køb dine varer et sted, du ikke plejer at komme, eller besøg Botanisk Have og prøv et par dage senere at genkalde dig nogle af de mange nye duftindtryk. Med hjernen som sit speciale, beskriver hjerneforsker og speciallæge, Troels W. Kjær organet som et stisystem.

– Der er nogle stier i hjernen, vi plejer at gå ad. De stier er såmænd gode nok, så længe de virker. Men hvert sekund mister hjernen nerveceller, og når det sker, svarer det til, at de sædvanlige stier gror til med ukrudt. Flere gange i løbet af dagen skal du gøre noget nyt, så du træder græsset ned på flere nye stier frem for bare at lave endnu en motorvej. Det er fin hjernetræning at spille bridge eller skak, men hvis
du gør det den ene dag, vil det være godt at løse Sudoku den anden dag.

Hjernetræning lyder måske som noget, der kræver en masse anstrengelse, men faktisk kan du gøre det  på en måde, der passer til dine interesser. Så hvis du er god til sprog, kan du lære et nyt, og hvis du elsker musik, kan du begynde at spille et instrument.

– Det bliver en fiasko, hvis du går i gang med det, du er dårligst til. Det vil sige, at hvis du er introvert, skal du ikke optræde på en scene foran 100 mennesker, men øve dig i at snakke med sidemanden i bussen

Du skal starte med det, du godt kunne tænke dig at blive lidt bedre til, men som du har sjoflet med i mange år. Et godt eksempel er, at jeg er begyndt at tegne sammen med mit barnebarn. Det er en evne, som ikke har været brugt i mange år, men som stadig findes derinde et sted.

De fleste har svært ved at huske numre, vejnavne og indkøbslister, og derfor er husketræning også et godt sted at starte. Begynd dine morgener med at minde dig selv om, hvilke mennesker du skal møde på dit arbejde i dag. Om aftenen kan du prøve at huske dig selv på, hvilke fodboldklubber der har vundet dagens kampe.

Har du en hjernestarter?

Måske du også glemmer større ting såsom vigtige fødselsdage, personlige oplysninger og oplevelser. Det er et af symptomerne på demens, som også kan vise sig ved, at du er lidt mere forvirret end normalt, og måske endda glemmer, hvad du laver midt i en opgave. Demens er en tilstand, der gradvist påvirker hjernen og kan føre til alvorlig svækkelse af dømmekraft, koncentration, sprog, logisk sans og evne til at udføre dagligdagsopgaver.

Det lyder fra en af landets førende specialister, at en svag og utrænet hjerne vil mærke større demensforandringer end en stærk. Som forskningsleder hos Videnscenter For Demens oplever Steen Hasselbalch, at demensramte mennesker, der har haft komplekse opgaver på arbejdet og levet et stærkt socialt liv, oplever at have mildere symptomer.

– Demens er en sygdom, som udvikler sig over mange år, og det kan man ikke bare sådan lige træne sig ud af. Men ved at være begyndt at udfordre og træne hjernen, før symptomerne viser sig, har man noget at gå videre med – så kan man altid løse en Sudoku eller snakke med folk i bussen.

Under helt almindelig hjerneaktivitet danner vi en række proteiner, som de fleste af os ’vasker’ naturligt ud igen om natten. Den mest hyppige årsag til demenstilstande er Alzheimers sygdom, der på en hjernescanning viser sig som ophobning af proteiner. Hjernevasken kører bedst i den gode og dybe søvn, og derfor ser der ud til at være sammenhæng mellem dårlig søvn og udvikling af demenstilstande.

– Forestil dig, at hjernen fungerer som en vaskemaskine om natten, der skyller beta-amyloid ud af cellerne. Proteinet er skadeligt og medfører betændelsesagtige forandringer. Fordi vaskemaskinen kører bedst i den dybe søvn, øger det risikoen, hvis ikke du sover ordentligt, fortæller Troels W. Kjær.

Når man møder mennesker, der er demente, er de ofte klar over, at de har været skarpere. Men de ved ikke helt ved, hvor slemt det står til, og har svært ved at gøre noget ved det. Men hjernetræning gavner faktisk hele livet, og Steen Hasselbalch slår fast, at selv med demens kan du lære mekanismer, så du lever et bedre liv. Jo mere du bruger din hjerne, jo stærkere bliver den.

– Hjernetræning stopper ikke den demensbetingede nedbrydning af nervecellerne, men den kan mindske hastigheden, det sker med

Du kan bruge det til at blive gladere og have det sjovere – også med demens. Byd derfor hjernen på stimulerende sociale oplevelser og mentale udfordringer, så du opbygger en kognitiv reserve at tage af hele livet.

Jeg kalder det ’use it or lose it’

---

Fakta om hjernen

Hjernen er kroppens styrende organ. Den vejer cirka halvandet kilo. Din hjernes vægt svarer cirka til to procent af din kropsvægt, men den bruger faktisk 20 % af energien. Hjernen er et organ, vi prioriterer højt, fordi det er med til at styre os som mennesker. Den er med til at sanse og dermed få input fra omgivelserne, og den er med til at lave output i form at tale, hoppe, bygge, gå, svede. Og så har den en hel masse evner inde i hjernen, såsom at huske ting, kombinere ting og at være opmærksom. Når vi snakker om at styrke hjernen, snakker vi sådan set om det hele. Motorikken, hukommelsen, opmærksomheden, kreativiteten osv.