Alkoholisme har ikke kun negative konsekvenser for alkoholikeren, men også for resten af familien. Ordet ”med-misbruger” refererer til de pårørende, der opgiver sine egne mål i livet og – uden at ville det – kommer til støtte eller forstærke misbrugerens adfærd.

Alkoholmisbrug rammer alle, der er tæt på. I familier med børn kan partneren til en alkoholiker for eksempel ofte opleve følelser af vrede, skam og social isolation samt udmattelse. Udmattelsen skyldes, at den ”ædru” partner – ud over en række praktiske opgaver – ofte forsøger at udfylde rollen som både mor og far. Da overskuddet sjældent rækker til disse omfattende opgaver, kan det ende med, at partneren til misbrugeren bliver urealistisk krævende over for børnene – eller decideret omsorgssvigtende. Dertil kommer, at familien ofte vil være belastet af økonomiske problemer på grund af alkoholforbruget.

En ond cirkel

I dag ved man, at partneren – uden at ville det – kan bidrage til alkoholikerens misbrug og gøre det værre. Nogle ægtefæller vil for eksempel hellere tolerere et massivt alkoholmisbrug end at forholde sig til de familie-problemer, der får misbrugeren til at drikke. Andre tolererer et misbrug alene for at bevare familien samlet. Ikke sjældent ender mønstret i en ond cirkel, hvor det kan være svært at sige, hvad der er hønen, og hvad der er ægget; Problemet i familien eller det misbrug, der ligeledes skaber problemer i familien.

Med-afhængighed

En partner til en alkoholiker er i risiko for at blive det, man kalder ”med-afhængig”. Med-afhængighed handler ikke om, at man selv er aktiv misbruger af alkohol eller andet. Det betyder blot, at man, uden at tænke over det, er blevet afhængig af en anden persons afvigende adfærd. Ofte fordi det er en tryg ”rolle”, man kender fra barndommen. Ikke sjældent bruger med-afhængige således al deres energi på at helbrede – eller kontrollere – misbrugeren. Samtidig redder de alkoholikeren fra de problemer, som han eller hun ellers ville få på halsen. Alkoholikerens partner kan desuden ubevidst komme til at understøtte misbruget ved at gøre alt for at bevare billedet af en ”normal familie”.

Kend tegnene på medmisbrug

De mest almindelige karaktertræk hos med-misbrugere er:

• Lavt selvværd
• Ofrer egne behov for andre
• Svært ved at sætte grænser
• Over-involvering i andre mennesker og deres problemer
• Vanskeligheder ved at udtrykke følelser
• Bange for at være alene/ikke at være i et forhold
• Følelser af at være fanget og ude af stand til at forlade et forhold
• Benægtelse af problemerne
• Tilbøjelighed til at manipulere andre til at gøre, som han/eller hun ønsker det
• Gentagende tvangshandlinger
• Følelser af skam, skyld, vrede og angst

Lever du med en alkoholiker? 6 gode råd:

Det er aldrig for sent at bryde ud af et forhold, når man indser, at man er endt som medafhængig. Til gengæld kræver det, at man sætter fokus på at arbejde med sig selv i en periode. Her er en række råd, som mennesker, der er kommet ud af et misbrug, erfaringsmæssigt ofte har støttet til sig: 

• Beslut, at du aldrig mere vil dække over, lyve for eller undskylde på misbrugerens vegne. Det hjælper hverken dig eller misbrugeren på længere sigt. Derimod vedligeholder det problemet, fordi misbrugeren slipper for at tage ansvaret for sine handlinger. Du kan formulere det direkte: ”Jeg vil gerne ringe til din arbejdsplads og sige, at du er fuld. Ellers må du selv ringe”.
• Flyt fokus fra misbrugeren og misbruget, og hen imod dig selv. Hvad vil du gerne med dit liv? Hvad er vigtigt for dig? Sørg for, at svaret ikke inkluderer misbrugeren. Du har ikke kontrol over misbrugeren, men kun over dig selv. Det gælder i alle forhold her i livet.
• Lyt til dine følelser. Det har du måske glemt hen ad vejen? Men du kan lære at lytte til følelserne igen. Hvis du mærker nervøsitet eller angst, så er det et tegn på, at du skal passe på og give agt. Det kan for eksempel være, når misbrugeren sætter sig bag rattet eller er alene med børn. Hvis du mærker pinlighed, så er det fordi, at et eller andet overskrider det, du betragter som respektabel opførsel. Vrede er en følelse, der fortæller dig, at du har brug for afstand til noget. Hvis du mærker vrede, så er det fordi, at du har brug for fjerne dig fra dette eller hint, for eksempel fuldskab eller svigt. Tag dine følelser alvorligt.
• Gør dig klart, at det ikke er dit job at redde misbrugeren. 
• Hvis du selv er vokset op i et hjem med misbrug, så begynd med dig selv. Læs om, hvordan voksne børn af alkoholikere har det indeni. Gå i selvhjælpsgrupper – eller endnu bedre i terapi.
• Hvis du elsker misbrugeren, så er det ikke en grund til at blive i forholdet. Tværtimod. Det kærligste, du kan sige, er måske: ”Jeg er nødt til at gå. Jeg kan ikke holde ud at se på, hvordan du ødelægger dig selv”.

Pia har levet sammen med en alkoholiker:

”Jeg troede, at det var mig, der var skør”

Pia Andersen, 54, har tidligere levet i et forhold med en alkoholiker. Det var på mange måder et smertefyldt forhold. I lang tid troede hun, at problemerne udelukkende skyldtes alkoholikeren. Men en dag stødte hun på en bog, der fik hende til også at kigge indad.

Vi spoler tilbage i tiden. Pia er 39 år, og der er amoriner i luften. Henrik er den, som Pia vil dele resten af sit liv med. Det er i hvert fald, hvad hun tror på det tidspunkt. Men Henrik har en negativ måde at regulere sine følelser på.

– Det viste sig hurtigt, at han havde et alkoholmisbrug. På mange måder er det den klassiske historie. Han benægtede hårdnakket: Han drak ikke …!  Eller også lovede han guld og grønne skove: Han ville sætte proppen i med det samme. I stedet begyndte han at drikke i det skjulte. Jeg spurgte tit mig selv, om det i virkeligheden var mig, der var skør? Så begyndte jeg at kontrollere i stedet for at tro på min egen oplevelse. Jeg talte de tomme flasker på værkstedet og indenfor. Det viste sig selvfølgelig, at jeg havde ret i mine formodninger om drikkeriets omfang.

Pia gør, hvad hun kan, for at skjule misbruget for andre mennesker. Hendes grænser for ”rigtigt og forkert” flytter sig gradvist, og nu begynder hun selv at opfinde dækforklaringer for Henrik.

– Jeg ringede og meldte ham syg, når han var fuld. Var vi inviteret til selskaber, fester og familiesammenkomster, strikkede jeg også undskyldninger sammen for ham. Enten fordi han var for fuld til at komme, eller fordi han havde tømmermænd.

Set i bakspejlet erkender Pia, at hun gør dem begge en bjørnetjeneste her. Helt uden at ville det hjælper hun Henrik til at opretholde sit misbrug. Han behøver aldrig at blive konfronteret med konsekvenserne af sine handlinger.

På et tidspunkt begynder Pia at læse alt, hvad hun kan finde, om emnet ”misbrug”.

– En dag faldt jeg over bogen ”At kæmpe for nærhed”. Den handler om voksne børn af alkoholikere. Det var jeg selv.

Det bliver til en lang personlig rejse, hvor Pia – blandt meget andet – gør det forbi med Henrik. I dag er hun konsulent for andre mennesker, der lever tæt på en alkoholiker og en del af foreningen Medmisbrug.dk.  

Navnet ”Henrik” er opdigtet.