Afholdenhed er ikke det eneste mål

Drikker, spiller, ryger eller shopper du for meget? Så har du sikkert hørt, at afholdenhed er den eneste vej ud. Men afholdenhed er ikke det eneste mål for behandling. Selv-regulering er vigtig for at undgå tilbagefald.  

Misbrugere har mange fællestræk, uanset hvad de er afhængige af. En af de ting, som går igen, er udløsning af ”belønningshormonet” dopamin lige inden adfærden udføres – misbrugeren bliver altså belønnet af kroppen, lige inden han tager sit stof eller på anden måde udlever sit misbrug eksempelvis gennem spil, hård træning, sex eller shopping.

Jakob Linnet er leder af Forskningsklinikken for Ludomani, lektor ved Aarhus Universitet og autoriseret psykolog. Han mener, at misbruget ofte begynder et helt andet sted end til fester eller på casinoer:

– Jeg mener, at meget – hvis ikke al afhængighed – er en problemløsende adfærd, som ender med at være en uhensigtsmæssig adfærd, som volder flere problemer på sigt. Men når man først er kommet ind i den adfærd, så bliver den selvforstærkende.

Lysten til misbruget er kun en del af problemet

I forbindelse med et misbrug har man typisk en overopmærksomhed, som relaterer sig til misbruget. Det kan være en fokusering på, hvornår man kan komme til at drikke igen, eller hvordan man skal skaffe penge til sit næste spil.

– Jeg hører mange sige ”Hvis bare jeg kan lade være med at spille, så er alle mine problemer løst”, men det er ikke kun lysten til at spille, der skal arbejdes med. Det er også de bagvedliggende mekanismer, som udløste adfærden, man skal lære at tackle på en anden måde. Hvis fokus kun er på at afstå fra at spille, risikerer man, at patienterne ikke lærer de fornødne problemløsningsstrategier, hvilket kan gøre dem sårbare over for tilbagefald.

Filosofien er, at hvis man lærer at genkende og tackle de følelser, som giver trang til misbruget, så er det muligt at lære at regulere sin adfærd, så man kan spille kort med vennerne, drikke en enkelt øl indimellem eller købe sko, når de andre er slidt op.

Misbruget opleves som en belønning eller flugt

Ofte handler det om evnen til at rumme frustrationer og tale om følelser. Det er svært for rigtig mange, og her kan en misbrugs-adfærd opleves som den eneste måde at få afløb for følelserne, eller adfærden kan udløse en ”følelsesløshed”, hvor de svære følelser forsvinder fra bevidstheden. Når Jakob Linnet arbejder med ludomaner, er de ofte i stand til at beskrive den oplevelse, som spillet giver dem:

– De siger for eksempel helt konkret: ”Det er ikke fordi, jeg har det dårligt, at jeg spiller, det er mere for at få et kick”. For nogen opleves spillet som en belønning, eller det kan være en måde at komme væk fra frustrationer og konflikter.

Afhængig af adfærd

Set ud fra et fagligt synspunkt er det meget interessant, at ludomani er blevet anerkendt som en diagnose. Det er nemlig den første anerkendelse af, at man kan være afhængig af en adfærd, som ikke inkluderer, at man indtager et stof som eksempelvis medicin, alkohol eller nikotin. I øjeblikket er der ikke andre lignende adfærdsmønstre, der er officielt anerkendte, men man skal ikke søge længe, inden man kan finde frem til beretninger om en bekymrende adfærd i forbindelse med gaming (computerspil), arbejde, sex eller shopping.

Når Jakob Linnet arbejder med ludomaner, så anbefaler han ofte, at de lader helt være med at spille i en periode, men det er ikke hans endelige mål med behandlingen.

– Hvis adfærden er meget stærk, så opleves den som vigtigere end alt andet, og det kan derfor være nødvendigt at afstå helt fra den i en periode, så man kan fokusere på terapien, men der er ikke evidens for, at man behøver at afholde sig fuldstændig fra spil eller alkohol i al fremtid. Nogle vælger eksempelvis at spille for 100 kroner om måneden, og det er ikke nødvendigvis et problem, siger Jakob Linnet. Den primære målsætning er dog hverken afholdenhed eller kontrolleret spil, men at opbygge bedre problemløsningsstrategier og livskvaliteter, således at spillet efter behandling bliver betydningsløst.

– Patienter, som når en erkendelse af, at ”spil er ikke længere noget for mig”, er ofte bedre rustet end patienter, der fokuserer på, at ”jeg må ikke spille”, slutter Jakob Linnet af.