Vær beredt – pollensæsonen er snart over os

For mennesker med høfeber kan sommerhalvåret være en drøj omgang at komme igennem. I dag findes der flere gode behandlingsmuligheder, men et nyt forskningsprojekt tegner til at kunne gøre høfeberbehandlingen endnu bedre.

I takt med klimaforandringerne er det efterhånden blevet normalt, at vi allerede i slutningen af januar eller i starten af februar kan måle de første pollen i luften over Danmark. Men i år har Kong Vinter spillet med musklerne, og fra slutningen af januar og et godt stykke ind i februar lå temperaturerne herhjemme konstant under frysepunktet. Det betød, at de pollen, der blev dannet sidste efterår og lå og ventede på at kunne slippe løs, blev forsinkede, og at høfebersæsonen dermed er startet sent i år.

Umiddelbart kan en forsinket pollensæson lyde som positive nyheder for pollenallergikere, men desværre er det ikke nødvendigvis sådan. Det fortæller Torben Sigsgaard, der er professor på Institut for Folkesundhed – Miljø, Arbejde og Sundhed på Aarhus Universitet og blandt andet forsker i astma og andre allergisygdomme.

– Vi kan helt sikkert sige, at den hårde frost har forkortet pollensæsonen i år, fordi træerne gik i hi på grund af frosten. Det betyder, at vi for første gang i mange år har set en senere start på sæson. Men omvendt kan det så betyde en kraftigere pollensæson, fordi de mange forskellige træer pollinerer (kaster deres pollen, red.) samtidigt. Og det er ikke nødvendigvis rarere, når man lider af høfeber, siger han.

Læs også: Aaatju! – Høfeber, corona eller bare en forårsforkølelse?

Vi har for få bakterier i kroppen

Og høfeber er langt fra noget rart bekendtskab. Øjne, der løber i vand, tilstoppet næse og kriller i halsen – for de hårdest ramte også vejrtrækningsproblemer – er typiske symptomer for høfeberallergikere, en gruppe mennesker, der bliver flere og flere af.

I Danmark regner man således med, at over en million i dag lider af høfeber i en eller anden grad. Ifølge Torben Sigsgaard ved man ikke præcist, hvad årsagen er, men klimaforandringer og andre miljøfaktorer menes at spille en afgørende rolle.

“Jo yngre man er, jo større risiko har man for at få høfeber. De, der er født efter 1990erne, har næsten dobbelt så høj risiko som dem, der er født i 1970erne, og cirka 3 gange så høj risiko som de, der er født i 1950erne.”

– Man ved ikke helt hvorfor, men ud over ændringer i miljøet, så har man lige nu øje på det, der hedder mikrobiom-diversitet (udtryk for, hvor mange forskellige bakterier mennesket udsættes for, red.) Vi udsættes for stadig færre bakterier i vores hverdag, og det betyder måske, at vi er mere modtagelige over for forskellige sygdomme, deriblandt allergi.

Man kan udtrykke det sådan, at vores immunsystem ikke bliver motioneret nok til, at vi kan holde sygdomme fra døren. I den forbindelse ved vi blandt andet, at børn, der er opvokset på en gård med dyr, og som er udsat for en større mængde bakterier end dem, der bor i byerne, sjældnere lider af allergi, siger han.

Spray, dråber, piller eller næsefilter

Det kan være særdeles plagsomt at lide af høfeber. For nogle unge betyder det blandt andet, at de har problemer med at gennemføre eksamener, fordi eksamensperioden typisk er placeret på det tidspunkt, hvor det er højsæson for pollen. Ligeledes afholder mange med høfeber sig fra at være sociale i de perioder, hvor deres allergi er værst, fordi de synes, det er ulækkert og ubekvemt, at øjne og næse løber i et væk, når man er ude blandt andre, fortæller Torben Sigsgaard.

Heldigvis er det i dag muligt at få hjælp til at holde den værste høfeber stangen. Der findes dels præparater, som kan bruges lokalt i form af øjendråber og næsespray, men tillige er der også medicin i tabletform, som man skal tage hver dag i den periode, hvor høfeberen er værst. For nogle år siden kom der desuden et såkaldt næsefilter på markedet, hvis funktion er at afvise de bittesmå pollen, når de forsøger at trænge op i næsen.

– Det er meget forskelligt, hvor stor gavn folk oplever at have af næsefilteret. De, der har god gavn af deres medicin, er ikke så begejstrede for filteret, mens de, der ikke har så god gavn af medicin, i højere grad føler, at det hjælper dem, siger Torben Sigsgaard.

Endelig kan man, hvis man hører til dem, der er stærkt generet af høfeber, vælge at indgå i et behandlingsforløb, hvor man hver uge igennem et par år skal til sin praktiserende speciallæge og have en indsprøjtning med allergener. Et sådant forløb vil resultere i, at man til sidst er immun og fri af sin høfeber.

Læs også: Apotekerne frygter stigende afhængighed af næsespray

Nyt håb om bedre behandling

Det siger sig selv, at det kan føles som en meget omsiggribende behandling, når man hver uge skal til sin praktiserende læge og have en indsprøjtning, samtidig med at man lever et liv med uddannelse, arbejde og familie. Derfor arbejdes der også blandt forskere på at finde frem til en behandlingsmetode, der er mindre omfattende. Torben Sigsgaard sidder i styregruppen for et nyt forskningsforsøg, der omhandler netop dette.

– Lige nu er der ved at blive rekrutteret høfeberpatienter til forsøget, hvor det er meningen, at man ved hjælp af ultralyd vil injicere allergenerne igennem lysken, så man rammer en lymfeknude. På den måde er det håbet, at man vil kunne overstå behandlingen ved at blive injiceret to gange på denne måde fremfor at skulle til sin læge ugentligt gennem et par år, siger han.

Hvis alt går, som forskerne håber, vil man inden for en årrække kunne tilbyde denne mindre indgribende behandlingsmulighed til høfeberpatienter, og Torben Sigsgaard er indtil videre optimistisk.

– Ud fra tidligere lignende forsøg ser det ud som om, at det virker i mere end 90 procent af tilfældene. Vi ved ikke præcis hvor længe, men tidlige danske og svenske studier har vist, at det vil kunne holde høfeberen væk fra patienten i seks år eller mere, siger han.

Bynkeambrosiaen truer høfeberallergikere

Klimaforandringerne betyder, at pollensæsonerne generelt starter tidligere end førhen. Og i fremtiden må vi også forvente, at der vil komme flere pollenarter til landet. En af dem er Bynkeambrosia, som førhen kun fandtes i det sydligste Europa. Den er nu med de stigende temperaturer kommet til Sydtyskland, hvor den gør livet surt for høfeberallergikere. I Danmark har den endnu ikke kunnet blomstre, men den har dog sat frø, og det er derfor langt fra usandsynligt, at den i fremtiden vil komme til at spille en kedelig rolle også i den danske pollenkalender.