Vær god ved din gigt

Behandling af smertefulde gigtsygdomme har traditionelt set været præget af gigtmedicin, der er hård kost for kroppen. Men ved gigtsygdomme er det vigtigt at finde årsagen til, at kroppen angriber sig selv, hvilket kan betyde indførelsen af en ny blid og selvkærlig livsstil.

Der er utrolig mange forskellige gigtlidelser med meget forskellig baggrund, men de fleste skyldes enten nedslidning og fejlbelastning gennem mange år eller forstyrrelser i kroppens immunsystem. Arvelig tendens kan sætte sygdommen i gang, ligesom anden sygdom, f.eks. infektioner eller stofskiftelidelser, kan udløse gigt.

Fælles for gigtsygdommene er den autoimmune reaktion. Vores immunceller angriber kroppens eget væv og skaber inflammation. Det er inflammationen, der giver smerterne. Derfor kan rigtig meget af den bagvedliggende årsag findes i vores tarme og i den kost, vi indtager.

Vi har alle en lille mængde skadelige candidasvampe i vores mave og tarmsystem, hvilket i små mængder ikke betyder noget. Men bliver candida fodret med sukker, hvidt brød, kager og anden raffineret kost, vil svampene eksplodere i deres vækst. De vil så klistre sig til indersiden af tarmvæggen og gøre den utæt. Ikke helt nedbrudte smådele af kosten kan dermed slippe ud gennem hullerne mellem tarmcellerne og direkte ind i blodet. Her vil immunsystemet opfatte dem som fremmede og fjendtlige. Under angrebet på disse ‘fjender’ bruges histamin, der kan medføre allergiske symptomer, og med tiden kan autoimmune symptomer og sygdomme opstå.

Inflammation dækker over betændelsesforandringer – typisk med rødme, varme, hævelse og smerter. Modsat, hvad man har troet tidligere, er også slidgigt (artrose) forbundet med inflammation.

Ligesom andre former for betændelse er inflammation en del af kroppens naturlige forsvar, som sætter ind, når kroppen skal beskyttes mod fremmede mikroorganismer. Når vi f.eks. får betændelse i et sår, holder vi os i ro og beskytter det ømme, hævede område. Ved autoimmune sygdomme går inflammationen bare ikke væk af at holde sig i ro, her skal vi være gode ved kroppen på en anden måde.

Overvægt er i sig selv årsag til inflammation, da fedtceller, især dem på maven, producerer adipocytokiner, som øger inflammation, øger appetitten, øger stress og sænker forbrændingen.

Margarine, transfedt, mælkefedt og for meget mættet fedt øger inflammation, som når man smider benzin på et bål. Det samme gælder arachidonsyren i oksekød, indmad og mejeriprodukter. Og, hvis du steger det hårdt, forværres effekten.

Sukker og andet, der let nedbrydes til sukker, f.eks. hvidt brød, hvid pasta og anden raffineret kost, giver masser af inflammation, blandt andet gennem overvækst af candidasvampe. Derudover er tobaksrøg en kilde til inflammation, men også for meget jern i kosten kan puste til bålet.

Derimod bør du ikke spare på det sunde fedt – omega 3 (fiskeolie og hørførolie) og omega 9 (olivenolie), som både virker dæmpende på inflammation og smerter og samtidigt er vigtige for vores led.

Alle med vedvarende muskel- og knoglesmerter bør få testet, hvordan deres niveau af D3-vitamin ligger. Selvom du er udemenneske, der får masser af sol, kan du være i risikogruppen for at mangle D3-vitamin, især om vinteren.

Antioxidanter i form af f.eks. stærke C-vitaminer er også værd at indføre i kosten. En inflammation kræver nemlig antioxidanter for at blive bedre. Mange af vores vitaminer optages bedre, når de følges med såkaldte bioflavonoider, som du finder i stærkt farvet frugt og grønt så husk at supplere eventuelle tilskud med sund kost.

Husk, at vores krop også skal kunne udrense skadelige affaldsstoffer, og det gør vi bedst gennem nyrer, afføring og gennem huden. Derfor er rent vand altid vigtigt at få nok af. Selvom diverse andre drikke også tæller i væskeregnskabet, er vand det allersundeste.

Indenfor naturmedicinen er de antiinflammatoriske midler i højsædet, når det kommer til at lindre smerter fra gigt. De virker ved at dæmpe inflammationen, så det er ikke her-og-nu-piller, men ofte tilskud, du skal tage et par dage og blive ved med, for at holde inflammationen nede og mærke en effekt.

Ingefær og gurkemeje er kendte antiinflammatoriske midler, og du kan selvfølgelig indføre dem i kosten, men for en decideret virkning skal du op i højere doser af de virksomme stoffer, end en almindelig kost kan give.

Naturen har også skabt sine egne TNF-hæmmere. TNF er det stof, der sætter gang i inflammationen ved f.eks. leddegigt.

Følgende naturlige midler har videnskabeligt vist at kunne hæmme TNF: Boswellia-ekstrakt, aloe vera (f.eks. som drikkegel), lakridsekstrakt, CLA, D3-vitamin, curcumin fra gurkemeje, omega-3 fedtsyrer, grøn te-ekstrakt, probiotika (mælkesyrebakterier), bromelain, nældeekstrakt og cannabis.

Nogle gigtpatienter har endvidere stor glæde af at tage naturlige tilskud, der hjælper med at bremse eller stoppe nedbrydningen af brusken i leddene. Her er svovl et temmelig overset mineral. Dyrlæger giver f.eks. gigtramte dyr MSM, som er uskadeligt, men ikke godkendt til menneskebrug her i Danmark.

Glucosaminsulfat fra især skaldyr og chondroitinsulfat fra brusk er ligeledes muligheder for at bremse nedbrydningen af leddene. Især hvis de kombineres med f.eks. førnævnte svovl og omega 3-fedtsyrer.

Gigt behandles primært indefra med en sund livsstil, der plejer de hævede og ømme led, men du kan også benytte dig af gode cremer eller gel, der kan smøres på de ømme områder, og som kan varme og lindre, når det er værst.

Kulde-varme-gels virker ved at køle, så området faktisk føles varmt, og de kan have en smertedæmpende og muskelafslappende virkning. Vores hud optager det, der smøres på, så derfor laver nogle producenter også geleer målrettet gigtpatienter, der indeholder stoffer, der kan bakke op om gigtbehandlingen.

En gigtvenlig livsstil handler altså i høj grad om at tage vare på sin krop med sund og nærende kost, varieret motion og genopbyggende tilskud.

Husk motion!

Selvom forkert brug af dine led måske har ført til slidgigt, så er det ikke det samme som, at du nu er slidt ned og skal bevæge dig mindst muligt. Du skal bare bruge kroppen rigtigt og undgå overbelastning.

Motion har vist sig både at virke godt mod smerter og som forebyggelse eller lindring af gigtsygdomme.

Hvis du til gengæld bruger dine led for lidt, bliver der dannet for lidt ledvæske, som er det, der ernærer brusken i leddet, der ikke indeholder blodårer. Det vil tørre leddene ud på sigt, hvilket åbner op for, at  brusken lettere bliver ødelagt af inflammation. Så hold gang i leddene hele livet!

Naturlige alternativer

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om gigt, autoimmune sygdomme, tarmen og finde kilderne brugt til denne artikel.