Vær god ved dine fødder

Vi tager det som en selvfølge, at vores fødder bærer os gennem livet. Men ligesom resten af vores krop kan fødderne blive syge og slidte, hvis ikke vi passer godt på dem. Især dårligt fodtøj kan være hårdt for dem.

Har du nogensinde tænkt over, hvor heldigt det er, at du kan gå. At du har to fødder, som bærer dig derhen, hvor du ønsker det? Næppe. For fødderne for enden af vores ben er for de fleste en selvfølgelighed. Lige indtil den dag, de af den ene eller anden grund gør ondt og ikke længere fungerer optimalt.

Der kan være mange forskellige årsager til, at fødderne gør vrøvl i en grad, så man må søge professionel hjælp. Men én af de hyppige er såkaldte forfodssmerter – det vil sige smerter, der sidder på trædepuderne under fødderne fortil. Den tilstand kaldes ofte for forfodsnedfald, men ifølge speciallæge i ortopædkirurgi, overlæge på Aleris-Hamlet, Preben Lass, er dette en uheldig og ikke særlig brugbar betegnelse.

Læs også: Fodsår er diabetikerens blinde vinkel

– Forfodsnedfald er lidt af en skraldespandsdiagnose, som mange patienter henvises med, men som er svær at have med at gøre, fordi den kan omfatte så utrolig meget. Derfor foretrækker jeg i stedet at kalde det forfodssmerter, som man må gå ind og finde årsagen til hos den enkelte patient, siger han.

Ingen standardbehandling

Årsagerne til forfodssmerter kan være mange. Det kan være fejlstillinger i foden som f.eks. hammertæer, en skæv storetå, der ikke længere støtter de andre tæer, som den skal, så de mindre tæer skal bære mere, end de er beregnet til. Det kan være brækkede tæer, gigt samt muskel- og senepåvirkning som følge af konkrete skader i foden, ligesom Mortons neurom (fortykkelse af en nerve i foden) er en hyppig årsag. Ligeledes vil andre sygdomme som blandt andre en hjerneblødning kunne påvirke fodens stilling i en uheldig retning.

Der findes derfor heller ikke en standardbehandling for forfodssmerter. Den vil afhænge helt og aldeles af den individuelle årsag til smerterne, påpeger Preben Lass.

– I nogle tilfælde vil det rigtige være at putte indlæg i skoen. Men der er omvendt også nogle, der får gener af dette. Hos andre kan man vinde noget ved at træne muskler i foden op. Og så vil der også være tilfælde, hvor det kan være nødvendigt med et operativt indgreb, siger han.

Læs også: Når fodskaden er sket

Alderen spiller ind

Smerter i forfoden kan også være aldersrelaterede, idet der helt naturligt som følge af aldring sker en vis udtynding af de fedtpuder, der sidder under forfoden. Dette vil betyde mindre absorption, når man går. Men med godt fodtøj er det i nogen grad muligt at mindske risikoen for smerter.

– Forestil dig, hvordan din hånd ville have det, hvis du pakkede den ind i en handske i 25 år.

Det samme gælder for fødder, som vi jo faktisk pakker ind i sko meget af tiden. Derfor er det vigtigt, at det er godt fodtøj, vi pakker ind i. Det vil sige sko med god plads til tæerne og god stødabsorption i, siger Preben Lass og pointerer, at stilletter ikke hører til den kategori.

– Man kan godt gå i høje hæle en gang imellem. Men det er ikke noget, man bør gøre for tit,

idet det giver en vægtbelastning på forfoden, som man også ser det ved personer med hulfod eller stramme akillessener, siger han.

Fodscanninger

Platfod er en anden tilstand, som rammer en del mennesker med alderen. Men faktisk starter vi alle vores liv med at være platfodede. Således stavrer vi frem til vores femte år rundt på det, der hedder en barneplatfod. Derefter retter fødderne sig som oftest til en normal stilling, og gør de ikke, er det muligt at få hjælp til støtte, korrektion og aflastning af foden.

Når man som ældre oplever at blive platfodet, skyldes det, at svangbuen under foden falder ned, og kropsbalancen ændres. Det kan skyldes arvelighed, vægtøgning, muskulær ubalance og tunge arbejdsrelaterede løft. Det kan medføre både knæ-, hofte- og lændeproblemer og derved udløse for tidlig slidgigt, fortæller statsautoriseret fodterapeut Dinna Maria Jakobsen fra Munkebo Fodterapi på Fyn.

– For at undgå gener fra en platfod kan det være en god idé at træne sine fødder. Korrekt valg af fodtøj er vigtigt, og man skal ofte have lavet et individuelt fremstillet fodindlæg til sine sko, fordi det påvirker hele kroppens holdning, når fodstillingen er korrigeret, siger hun.

Individuelle fodindlæg

Og netop et individuelt fremstillet fodindlæg er noget af det, som fodterapeuter er specialister i. I Dinna Maria Jakobsens klinik laver de i dag de fleste af deres individuelle fodindlæg ved hjælp af en såkaldt RS-scanner, selvom det også er muligt at fremstille og opbygge dem i hånden. Med en RS-scanner laves der både én- og to-tredimensionel scanning af foden, hvorved der tages op til 300 fotos i sekundet. Scanneren kan således også affotografere foden både stående og i bevægelse, så man kan se, hvordan trykbelastningen, svanghøjden og gangafviklingen er for den enkelte fod, når vedkommende står, går eller løber hen over scanningspladen.

– Ud fra alle de fotos og en grundig undersøgelse af fodens led og bevægelighed kan vi designe et individuelt tredimensionelt fodindlæg, som kan kopieres helt præcist, hvis man ønsker at have indlæg til flere par sko. Det kan være lidt sværere, når man sliber dem op i hånden at få dem helt ens hver gang, som ellers er det, vi som fodterapeuter har lært at gøre på vores uddannelse, siger hun og fortæller, at fodindlæggene er lavet i et materiale af støbt plast, som giver en perfekt pasform, stødabsorbering og korrektion af gangudvikling.

Øvelser på stor musemåtte

Det er ikke kun individuelt fremstillede fodindlæg til skoene, der kan hjælpe mod fejlstillinger i fødderne. Træning i form af fodøvelser er også i mange tilfælde nyttigt for både at forebygge og afhjælpe smerter.

Der er mange forskellige måder at lave fodøvelser på. Det kan for eksempel være med pigbolde i forskellige størrelser og med elastikker. Men det kan også være øvelser, hvor man skal samle en klud op fra gulvet med tæerne – den øvelse er blandt andet god til forfodsfald og såkaldte hammertæer. Men ellers har foreningen Danske Fodterapeuter i samarbejde med fysioterapeut Lotte Pårup fra Den Intelligente Krop lavet en Youtube-kanal, hvor der ligger masser af forskellige øvelser, som man kan benytte sig af, fortæller Dinna Maria Jakobsen, der selv har udviklet en træningsmåtte med tilhørende fire venepumpe- og balanceøvelser.

– Træningsmåtterne udviklede jeg til det, der hedder Fodens Dag for nogle år tilbage. De er specielt gode at stå på, når man vil lave venepumpeøvelser og træne balancen. Førstnævnte er især godt, når man lider af hævede, trætte og tunge ben, har uro og krampe i ben og fødder.

Øvelserne er tegnet på fire træningsmåtter med hver sin forklaring og er enkle og overskuelige at lave for de fleste. De tager ikke voldsomt lang tid at lave, og man behøver ikke at skifte tøj, for man bliver ikke overanstrengt og svedig. Øvelserne kan laves både hjemme, på farten i bil eller i flyveren. Så nogle af de barrierer, der nemt får folk til at droppe træningen, har jeg fjernet med træningsmåtterne og øvelserne, siger hun.

Dårlige fødder og diabetes

En af de patientgrupper, som Dinna Maria Jakobsen har i sin klinik, er mennesker med diabetes. De slås ofte med senkomplikationer fra deres sygdom i form af nedsat følelse i fødderne, som kan medføre store problemer med fodsår.

Et fodsår kan opstå, hvis en sko gnaver, man har fået en genstand i skoen, eller der opstår tryk som følge af, at skoen er valgt for lille eller smal. Føleforstyrrelser er svære selv at opdage, fordi de opstår ganske langsomt. Derfor er det vigtigt, hvis man har diabetes at få tjekket sine fødder jævnligt hos en statsautoriseret fodterapeut. Det er muligt at få tilskud til behandling og fodindlæg, hvis man har en lægehenvisning. Sygesikringen Danmark yder tilskud til fodindlæg i alle grupper og til fodbehandling i gr. 1-2.