Der er sket store forandringer i familielivet de seneste årtier, og barndommen, som den så ud i 80’erne og starten af dette århundrede, har i samme takt forandret sig. Og det ikke nødvendigvis til det bedre.
– Moderne familier har for meget om ørerne, hverdagslivet er præget af for meget støj og stress, og kalenderen er fyldt til bristepunktet. Det hektiske liv gør, at mange børn mistrives og reagerer med ændret adfærd og psykiske symptomer, fortæller familievejleder Lola Jensen.
Hun har i sit virke ude i de danske familier set, hvordan vi har mistet den gode gamle familieånd. En ånd, der var præget af ro, fred, planlægning og stille hjemmeliv.
– I dag har forældre så travlt med at realisere sig selv i alle parametre af livet. Jobbet, kroppen, hjemmet, maden, børnene og forholdet til partneren og vennerne skal være perfekt.
– I slipstrømmen af selvrealiseringens gennembrud i den sidste halvdel af forrige århundrede knokler forældre på med virksomhedsmålsætning, muskeltræning, Mount Everest-bestigning og cafe latte med vennerne. Bestræbelserne på at indfri de høje ambitioner sker på bekostning af familiefællesskabet, roen og nærværet med børnene, siger Lola.
Lola Jensen er kendt for sine direkte meninger om børneopdragelse i Go’ morgen Danmark på TV 2, hvor hun fik sit folkelige gennembrud i 2009. Uge efter uge kaster hun et 360 graders syn på danskernes familieliv og rådgiver om alt fra spædbørn, der ikke kan sove til teenagere, der smækker med dørene.
Den 61-årige familievejleder bruger hverken fløjlshandsker, løftede pegefingre eller bedrevidenhed, men lige dele indlevelse, humor, viden og omsorg, når hun giver konkrete bud på, hvordan forældre bedst får børn, familieliv og arbejdskabalen til at gå op. Få kan, som Lola Jensen, ramme vores ømme punkter, men hendes uhøjtidelige, humoristiske og fordomsfrie måde gør, at vi føler os forstået og respekteret.
Hos Lola hersker ingen tvivl. Alle forældre vil deres børn det bedste. Det er bare ikke altid, at mål og handling kommer til at stemme overens. Måske fordi usikkerhed, dårlig samvittighed, stress og for høje ambitioner overhaler de gode intentioner.
Når Lola ikke agerer hele familien Danmarks kærlige og kontante bedstemor, er hun mor til tre voksne børn og mormor og farmor til seks børnebørn. I mere end 33 år har hun yderligere samlet professionelle erfaringer ude i de danske familiehjem. Dét, hun især har bemærket, er, hvordan travlheden og larmen spænder ben for den gode barndom. Så på børnenes vegne siger Lola: Må vi så få ro!
Ro, retning og regler var der masser af, dengang Lola voksede op i Rødovre. Allerede som barn havde hun en evne for at fornemme, hvordan vennerne havde det og en medfødt interesse i, hvordan kommunikation kunne bruges til at fremme forståelse og trivsel. Og som ung valgte Lola at blive pædagog og arbejdede i en børnehave.
Her fandt hun ud af, at hun brændte særlig for de børn, der havde det svært. Og hun blev også hurtig klar over, at det var i hjemmene og hos familien, at forandringen og forbedringerne skulle ske.
– Heldigvis begyndte man at sende familievejledere hjem i første omgang hos familier med svære problemer som vold eller alkohol, men senere også hos alle dem, der havde andre behov. Gang på gang oplevede jeg, at uro hos et barn sjældent er udtryk for et problem hos kun barnet.
– Et barns tristhed, vrede eller angst er ofte et symptom på, at der er noget galt i omgivelserne. Det er her, man skal sætte ind. Alle børn er vidunderlige. Punktum. Men børnene kan reagere, hvis forældrene ikke er konsekvente, de kan reagere på forældre, som er usikre, og børnene kan reagere, hvis der sker mere i deres liv, end de kan nå at bearbejde. Omgivelserne skal turde stoppe op og lægge om, hellere tænke, hvad barnet kan profitere positivt af i stedet for at møde det enkelte barn som et problem med behov for udredninger og følgediagnoser.
Lola fortæller, hvordan der i vores bedsteforældres tid herskede kæft, trit og retning. Heldigvis er kæft og trit røget helt ud, siger Lola, men hun kunne godt ønske, at der kom mere retning ind i børneopdragelsen.
Med sig har retning nemlig to gode følgekammerater: forudsigelighed og struktur, og det giver børnene en vished om, at mor og far ved bedst, og når de ved, hvad der skal ske og hvornår. Det skaber mindre støj, som igen skaber trygge børn.
– For ikke så (frygteligt) længe siden vidste børn, at de fik lørdagskylling om lørdagen, søndagssteg om søndagen og rester om mandagen. Hjemme hos mig havde vi faste pladser rundt om spisebordet. Vi stod op 6.45, og ikke som i dag efter, at man har trykket snooze tre gange på alarmen.
Ligeledes er det vigtigt, at der ikke sker noget hele tiden. Lola husker, hvordan hun og hendes familie, når de nåede til weekenden, skulle de opfinde, hvad de skulle lave af ekstra gøremål.
– Min mand og jeg kiggede på hinanden og sagde: Hvad har vi lyst til? Det vil sige, vi skulle foretage os et tilvalg. Og selv om det kun er en generation siden, forekommer det mig, at familier i dag er tvunget til at foretage fravalg. Der er så mange tilbud, invitationer, gøremål og tidsrøvere, som moderne familier skal sortere fra. Og det synes at være magtpåliggende i dag, at vi ikke går glip af noget.
Nogle af tidsrøverne er mobiltelefoner og iPads, mener Lola, som mere end en gang er blevet kaldt teknikforskrækket og gammeldags, fordi hun anbefaler, at vi begrænser brugen af elektronik.
– I 80’erne, når vi kom hjem, var der ro. Der var ingen iPads, og i fjernsynet fandtes intet andet end Bamse og Kylling. Eller Ingrid og Lillebror. Så måtte man tegne eller læse en bog i stedet for. Jeg ved godt, at jeg kan lyde som hende den sure gamle bedstemor, men jeg synes, det er vigtigt, at forældrene gør sig bevidste overvejelser om, hvor meget de vil, at familien skal bruge tid med skærmen frem for hinanden.
– Det forekommer mig paradoksalt, at moderne, fortravlede forældre siger, de sætter familielivet højst, men de vil ikke lave om på deres livsstil med fuld fart på. Og ofte bruger de mere tid på venner, fritidsaktiviteter og motion end sammen med deres børn.
Selv blev hun mor første gang som 22-årig i 1978. Senere kom der yderligere to børn til verden.
– Da jeg havde små børn, meldte jeg mig til gymnastik og nåede af sted to gange, så indså jeg, at det var svært at nå det hele derhjemme og satte motionsknappen på standby. I dag ved jeg tilmed af erfaring, at børn bliver lynhurtigt store, og så kan forældre kaste sig over deres ironman, maratontræning eller noget tredje.
Nu, da Lolas børn for længst er fløjet fra reden, svømmer hun gerne 1000 meter tre til fire gange om ugen i Isefjord om sommeren, mens det om vinteren bliver til et hurtigt dyp. Her ligner Lola, hvis hun selv skal sige det, sikkert mest af alt en nyudklækket skildpadde i strandkanten. Det bliver også til omkring 40 km på landevejene i cykelsadlen om ugen sammen med en veninde. Bagefter går de op i et motionscenter og hiver i redskaberne.
Den største forskel på familielivet før og nu er ifølge Lola, at forældre i dag er hårde ved sig selv. De konkurrerer nærmest om at være de bedste forældre og evaluerer løbende egen indsats.
– Der var det lettere at være forældre i min tid, for vi havde ikke så travlt med at være perfekte. Vi tvivlede ikke så meget på vores egen dømmekraft. Vi analyserede ikke så meget, som forældre gør i dag. Vi hvilede i os selv og tankede op på hjemmefronten, frem for også at drøne ud og præstere i fritiden.
– Jeg tænkte aldrig over, om jeg var en perfekt mor, kone eller datter. Og jeg plagede ikke mig selv med tanker, om jeg nu også lavede perfekt mad eller holdt hus perfekt. Jeg husker, at jeg følte mig tilpas i min tilværelse.
Lola er fuld af forståelse for moderne familiers vilkår. De mange muligheder og informationskilder, der er tilgængelige i dag, gør ofte forældre usikre på sig selv.
– Mit barn vil ikke sove. Så googler forældrene det og får mere end fire millioner hits. Det kunne vi ikke den gang, jeg havde børn, så vi måtte nøjes med at ty til sund fornuft. Jeg oplever, at forældrerollen i dag ofte bliver overtænkt. Den overdrevne selvbevidsthed giver i sidste ende yderligere støj i barnets liv.
Lidt mere opmærksomhed på, hvilket indtryk Lola gør på andre, er dukket op sammen med jobbet som hele familien Danmarks vejleder. For som Lola siger, så har hun nok den største bevågenhed næst efter kongehuset.
– Så snart jeg åbner døren og går ud i det offentlige rum med et barnebarn i hånden, tænker jeg mig lige om en ekstra gang. Det havde jeg ikke lige gennemtænkt, den gang jeg sagde ja til at komme i fjernsynet.
– Men jeg laver en skal rundt om mig selv, så jeg kan fortsætte med at være autentisk. Og så må folk tænke, hvad de vil. Jeg ved, jeg kan stå inde for det, jeg gør og siger. Og mit arbejdsliv er simpelthen så sjovt og berigende. At opleve børn, der mistrives, få deres barndom tilbage og se lettelsen i deres ansigt. Det er det hele værd.
Kort om Lola Jensen
|