Valnøddeboller med nøddechokocreme

Af: Jerk W. Langer & Louise Bruun

Foto: Fra bogen "22 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost"

Fyldt med fordøjelsesfremmende kostfibre og antiinflammatoriske fedtstoffer fra kerner og frø. Lav valnøddeboller med et minimum af gær og lad dem gerne hæve mindst 24 timer. På den måde får du en mere velsmagende og naturligt hævet bolle, som ikke laver samme ballade i maven som hurtigt hævet brød.

Opskriften er til en stor portion, så du kan fryse bollerne, der er tilovers.

Ca. 20 stk.

Det skal du bruge:

  • 2 l koldt vand
  • 8 g gær
  • 300 g valnødder
  • 1 spsk honning
  • 3 spsk salt
  • 100 g hørfrø
  • 100 g solsikkekerner
  • 100 g sesamfrø
  • 1 kg ølandshvede
  • 500 g groft mel (evt. chufa)

Sådan gør du:

Hæld vand i en skål og rør gæren ud.

Hak valnødderne, tilsæt dem og de øvrige ingredienser og rør rundt.

Benyt gerne en røremaskine, hvis du har en. Dejen skal ikke æltes med hænderne, da den er våd.

Lad dejen hæve i skålen med et fugtigt klæde over på køkkenbordet i et døgns tid.

NÆSTE DAG: Fordel gode klatter af den bløde, klistrede dej på en bage- plade med bagepapir.

Sæt pladen i en kold ovn sat på 180 grader og bag i ca. 30-40 minutter, alt efter hvilken type ovn du har. Hold derfor øje med bollerne. De skal være flot gyldne.

TIP: Kan du ikke tåle gluten, eller ønsker du at variere, kan du i bogen også finde en opskrift på glutenfri valnøddeboller.

Fra bogen “22 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost” af Jerk W. Langer og Louise Bruun.