Vi behøver ikke at gå, men vi bør gøre det

Fysisk aktivitet mindsker risikoen for en lang række sygdomme, og man behøver ikke at løbe maraton, før der er en effekt. Gåture er en effektiv måde at holde sig rask, men det kræver en aktiv indsats at få gået de nødvendige skridt.

Bente Klarlund er læge, professor og forfatter til Gå-Bogen, som kom på gaden i sommeren 2018. I den argumenterer Klarlund for vigtigheden af at gå ture ud fra både sundheds- og eksistentialistiske aspekter.

Når man går, gør man ifølge hende nemlig ikke kun noget godt for sin krop og fysik, man renser også hovedet og bliver åben for nye indtryk. Derfor bestræber hun sig også på at gå hver dag – gerne fra morgenstunden.

– For mig virker det rigtig godt at få sat gangen i mønster, så jeg ved, at jeg har været ude at røre mig, inden jeg tager på arbejde. Og jeg kan mærke de perioder, hvor jeg ikke synes, jeg kan finde tiden til at overholde mønstret. Det går ud over mit humør og mit velvære, siger hun.

De skridt, du ikke tager, skader dig

Netop det med at få sat gangen i system er en af hendes helt store pointer. Som hun forklarer, har vi indrettet samfundet således, at vi ikke behøver at gå.

Vi kan tage bilen, køre på rulletrapper, bruge elevatoren eller køre i bus nærmest fra dør til dør. Derfor er det ikke en selvfølgelighed at få brugt kroppen, og det kræver et aktivt tilvalg, hvis man skal få rørt sig.

Men det er et valg, der virkelig er grund til at træffe. For selvom man ikke får sved på panden af at gå på samme måde, som man måske gør af en times spinning eller hård styrketræning, så gør hver skridt en forskel. Og hvert et skridt, du ikke tager, har en negativ indvirkning.

– Vi lavede et eksperiment, som virkelig var en øjenåbner, hvor vi så på, hvad der skete, hvis normalt aktive mennesker levede en inaktiv tilværelse i 14 dage.

– Det betyder ikke, at de var sengeliggende, men havde et meget lavt aktivitetsniveau, og her kunne vi se, at der kom fedt omkring organerne, de tabte muskelmasse og nærmede sig diabetes, siger Klarlund.

Modsat har gang en lang række positive effekter.

Nedsætter risikoen for kræft til depression

For det første har gåture en positiv effekt på det mentale helbred, og så viser det sig faktisk, at motion, herunder gang, udløser nogle stoffer, som finder vej til hjernen og styrker hukommelsescentret.

For det andet nedsætter gang i tempo risikoen for sygdomme. Det forebygger mindst 13 former for kræft, og 30 minutters gang om dagen, hvor man får pulsen op, fordobler chancerne for at overleve kræft i tarm, bryst og prostata.

Samme gåtur nedsætter den relative risiko for hjertekar-sygdomme med 30 procent.

Risikoen for type 2 diabetes halveres ved at gå, og den relative risiko for depression sænkes med 30 procent, hvis man går i sin fritid.

Gang er altså på mange måder et vidundermiddel, men som med alt godt, virker det kun, hvis man gør det.