Vi har alle et ansvar for børn og unges mentale helbred

Ikke mindst vi forældre er nøglepersoner i kampen mod børn og unges mistrivsel

Psykiatrifonden har lige sat gang i en ny kampagne rettet mod danske forældre. Baggrunden er den nye rapport om børn og unges mentale helbred,, som Vidensrådet for Forebyggelse har lavet. Den viser, at danske børn og unge de sidste 20 år har fået det markant dårligere. Det nedslående resultat fik straks Psykiatrifonden til at gå i gang med en handlingsplan. Og et af punkterne er kampagnen, som skal lære forældrene at takle deres forældrerolle bedre. Et andet vigtigt punkt er folkeskolen, hvor lærerne også skal have bedre værktøjer og mere viden om, hvordan de bedst muligt handler, når elever ændrer adfærd.

– Der er helt sikkert et voksent ansvar, som er delt. Forældrene er nøglepersoner, og så ligger der et stort ansvar i skolerne, hvor børn og unge jo opholder sig mange timer hver dag. Det siger Anne Lindhardt, overlæge og formand for Psykiatrifonden, som har mere end ti års erfaring med at undervise både elever og lærere i at handle på mistrivsel. Hun tilføjer, at det i høj grad også er kommunernes ansvar at gøre mere, så lærerne har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at hjælpe børn og unge med psykiske problemer.

– Men de er langt fra ene om ansvaret. Det er et fælles ansvar, og derfor skal vi erkende, at der er behov for at gøre meget mere for børn og unge, og at vi skal hjælpe hinanden, siger Anne Lindhardt, der også mener, at de praktiserende læger skal aktiveres i forhold til at forebygge, at børn og unges psykiske problemer udvikler sig til behandlingskrævende psykiske sygdomme på længere sigt.

– Vi skal undgå at gøre tingene mere komplicerede, end de er. Vores praktiserende læger er jo familielæger, og den struktur virker meget fornuftigt. De praktiserende læger har i forvejen en tæt kontakt til deres patienter. Jeg ved godt , at vi overlader meget til de praktiserende læger. Men de er oplagte ressourcepersoner, når vi skal spotte de første symptomer på mistrivsel og mental ubalance hos børn og unge. Vi skal kort sagt blive bedre til at bruge hinanden, siger Anne Lindhardt.

Hun bakkes op af Jesper Kurdahl Larsen,, der er leder af børn og unge området i Psykiatrifonden. Han understreger, at det er vigtigt at få skabt en fælles dagsorden.

– Derfor har vi lavet den nye forældre kampagne, som giver konkrete eksempler på, hvad forældrene selv kan gøre for at styrke deres børns trivsel, selvværd og robusthed,fortæller Jesper Kurdahl Larsen, der tilføjer, at kampagnen skal hjælpe danske forældre til at blive bevidste om, hvilken type opdrager de er. Om de er eftergivende eller mere autoritære og ikke mindst om forældreskabets betydning for børnenes trivsel, fortæller Jesper Kurdahl Larsen.

Samlet plan for opfølgning og evidens mangler

Psykiatrifonden også arbejder på at give lærerne bedre kort på hånden i kampen mod, at så mange skoleelever er triste og mistrives. Han vurderer, at initiativer som Headspace og Make it as Teenager er gode eksempler på nytænkning

– De rammer en stor gruppe børn og unge, som vi ikke rigtig hidtil har kunnet tackle. Det handler om 10 til 15 pct., som mistrives men som ikke er så syge, at de har behov for behandling i det psykiatriske system, siger Jesper Kurdahl Larsen. Det er vigtigt, at nye initiativer som Headspace bliver evalueret i dybden, mener Anne Lindhardt.

– Vi har for mange enkeltstående initiativer og savner en samlet plan for opfølgning og evidens, siger hun og tilføjer:

– Hvis et nyt initiativ virker, så handler det om at få initiativet bredt ud, så andre kan få gavn af det. Vi gør ofte tingene meget mere komplicerede end godt er, og derfor sander mange projekter til. Vi skal passe på med, at vi ikke spilder folks penge og vores tid. For det kan koste liv, siger Anne Lindhardt.