Vi har den lægemiddelindustri, vi fortjener

Pengegriske, utroværdige og manipulerende virksomheder, der tager ublu priser, forsøger at påvirke lægerne med halve sandheder og ydermere sælge gamle præparater i ‘nye indpakninger’. Sådan tegner medierne ofte billedet af den lægemiddelindustri, hvis produkter skal hjælpe os, når vi er svagest. Når vi er syge.

Men er lægemiddelindustrien så korrupt? “Nej!” Lyder svaret fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif), der peger på branchens etiske nævn som den stærke vagthund.

– Vel er medieomtalen af lægemiddelindustriens etik ikke altid særlig flatterende læsning for os, der har vores daglige gang i medicinindustrien, og som er stolte over at bidrage til udviklingen af det danske sundhedsvæsen, siger Ida Sofie Jensen, koncernchef for Lif. Men hun indrømmer samtidig, at medicinindustrien selvfølgelig har et medansvar for, at der ikke altid er forståelse for, at det er nødvendigt at sælge lægemidler på markedslignende vilkår for fortsat at have ressourcer til at forske i fremtidige behandlingsmuligheder.

– Det er også en udfordring for os – i vores kommunikation – at skabe bred forståelse og accept af, at de positive erhvervsnyheder som større overskud, større eksportindtjeninger og flere arbejdspladser har deres udspring i salg af lægemidler til syge både i Danmark og i andre lande, fastslår koncernchefen.

Succeshistorie eller pengegriske bagmænd

Lifs egne analyser viser, at det, der i avisernes erhvervssektioner beskrives som succeshistorier og skaber tro på fremtiden for danske medicinvirksomheder, i avisens hovedsektion betegnes som værende udtryk for pengegrisk, manipulerende adfærd gennem mistænkelig påvirkning af læger og andre personer med indflydelse på prioriteringerne i det danske sundhedsvæsen.

– Vores budskab om, at det, der sker i Danmark, og som omtales i avisens hovedsektion, også hænger sammen med den virkelighed, der beskrives i avisens erhvervssektion, er ikke slået igennem. Det tager vi på vores kappe, men spørgsmålet er vel også, om medicinindustrien bærer dette ansvar alene, påpeger Ida Sofie Jensen og fortsætter:

– Vi står ved vores ansvar for at udvikle og producere så gode og så effektive lægemidler som overhovedet muligt. Nogle gange fører vores indsats til store behandlingsmæssige gennembrud, andre gange mindre, men alle er de veldokumenterede, godkendte og af stor betydning for mange patienter.

Visse patienter oplever kvalitative forbedringer i både behandling og livskvalitet, når det lykkes for lægemiddelindustrien at videreudvikle lægemidler, så de eksempelvis er nemmere at dosere eller har en anden form, som gør dem lettere at indtage for patienten. Forbedringer, som mange måske finder mindre betydningsfulde, men set med lægemiddelindustriens briller er det ofte sådan, at mange små forbedringer fører til store forbedringer med tiden.

Vilkår tilses af branchenævn

Derfor ser lægemiddelindustriens brancheforening det som et særligt mål at skabe indsigt og forståelse for de vilkår, lægemiddelvirksomhederne konkurrerer under. Det billede mudres ifølge Lif, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt medicinindustrien overholder den lovgivning og de normer, der er gældende i Danmark.

– At medicinindustrien følger lovgivningen, når de producerer lægemidler, er der for mig ingen tvivl om, mens det ikke er lykkedes for os at skabe indsigt i og forståelse for de vilkår, salget af lægemidler foregår på, fastslår Ida Sofie Jensen.

Lægemiddelindustriforeningens brancheetiske nævn giver alle – journalister, borgere, politikere – indsigt i de afgørelser, der er truffet af det etiske nævn.

– Vidste jeg ikke bedre, ville jeg efter at have læst de danske medier ofte stå tilbage med det indtryk, at folkesundheden og patientbehandlingen lider under fejl og ulovligheder i virksomhedernes markedsføring af lægemidler. Nu er det imidlertid sådan, at alle afgørelser fra det etiske nævn videresendes i kopi til Sundhedsstyrelsen. Og det er et faktum, at Sundhedsstyrelsen (og før dem Lægemiddelstyrelsen), der er den ansvarlige myndighed, ikke i ét eneste tilfælde har pålagt de virksomheder, der har fået kritik fra det etiske nævn, yderligere sanktioner, fremhæver koncernchefen, men erkender samtidig, at der skal være stramme regler for lægemiddelindustrien.

– Der må selvsagt ikke være fejl i markedsføringen af lægemidler, men fejl kan ikke altid undgås, og de fejl, som vi ser, er fejl, der på andre områder karakteriseres som bagatelagtige. Alligevel har vi fra Lægemiddelindustriforeningens side de seneste år øget rådgivningen til medicinvirksomhederne. Vi vil gerne undgå eller minimere fejlene. For vi står ved branchens arbejde, og vi vil gerne tage en åben debat om medicinindustriens rolle. Det er blot nødvendigt, at fundamentet er en saglig debat, så vi kan få perspektiv i debatten, lyder opfordringen fra Ida Sofie Jensen.

Læs mere om lægemiddelindustriens etiske nævn, ENLI – Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien – på www.enli.dk