Vi har fået et kropumuligt forhold til mad

Af: Kristine Bindslev

Foto: Line Thit Klein

Det er blevet normalt at have et unormalt forhold til mad. Vi forsager vores sult, tugter vores kroppe med kure og straffer os selv med hård træning. I sundhedens navn er vi på jagt efter et temmelig usundt ideal, hvor vi mister glæden ved maden, livet og os selv.

75.000 danskere lider af en spiseforstyrrelse. Men spørger man Sofia Manning og Marie Steenberger kæmper vi stort set alle med grader af negativ kropsopfattelse og et forkvaklet forhold til mad. Danmarkskendte coach Sofia Manning og ernæringsterapeut Marie Steenberger, som du blandt andet kan se optræde i TV2 ́s Go ́ morgen Danmark, har begge selv prøvet at være i krig med kroppen og på alverdens kure. I dag behandler Sofia og Marie klienter, der døjer med destruktive spisemønstre. Ligegyldigt om klienterne spiser for lidt, for meget eller tilpas, er det ens for dem alle, at de konstant er fokuseret på vægten og tænker alt for meget på mad, træning og udseendet.

– Stort set alle har et så anstrengt et forhold til mad, at de løbende diskuterer med sig selv om, hvad de bør spise, og hvad de ikke bør spise. Og det går ud over humøret, selvværdet, sexlivet og samværet med andre. Nogle trøstespiser, nogle overspiser, nogle kontrollerer hver en bid, og de fleste af os kan ikke længere spise en brownie uden at føle os skyldige. Uanset hvad, handler alle uheldige mønstre om, at du er besat af mad. Ufri til naturligt at spise det, du har lyst til, og din krop har brug for, siger Sofia.

 

Vores forhold til mad gør os overvægtige

– Vi vil gerne hjælpe folk med at give slip på deres problematiske forhold til mad. Og vi vil gerne reformere måden at tænke sundhed på. Vi kan ikke blive ved med at gøre det samme, dvs. oplyse om sundt og usundt, siger Marie og Sofia tilføjer straks:

– Vores sundhedsfikserede samfund fører en række kropsidealer med sig, som kræver jernhård disciplin at leve op til. Men det er for ensidig en måde at gå til sundhed på, og det virker tydeligvis ikke. Flere og flere bliver overvægtige. Der ER andre metoder end kostregler og kure, som er langt mere hensigtsmæssige, siger Sofia.

Sammen har de to kvinder skabt uddannelsen Madmentor og skrevet bogen ”Madmentor – Fra indre kaos til indre madro”. Bogen giver værktøjer og opskrifter, der viser vejen et naturligt, ubesværet og nydelsesfuldt forhold til mad.

– Det er tankevækkende, at vi ved så meget om kost og træning, og alligevel bliver mange af os overvægtige. Det gør vi, fordi vi ikke kan overholde alle de regler. Vi har lært at skelne mellem sund og usund herunder opdele mad i forbudt og tilladt, men samtidig aflært, hvad der føles godt og naturligt. Vores udprægede kropsbevidsthed er muteret og blevet til kropshad. Som børn var vi knap så selvbevidste, og vi spiste intuitivt efter lyst og behov. Som oplyste voksne spiser vi fra et ukærligt sted med regler og kalorietælling, godt krydret med skyld og skam, siger Marie.

 

Slankhed hyldes

Marie prøvede selv efter at have taget 10 kilo på på efterskole at blive fanget ind i at kontrollere sit madindtag og ofte springe måltider over. Til sidst kunne hun ikke mærke sult. Hun blev en af de mange, der ligger under for, at vi lever i et samfund, hvor slanke mennesker får anerkendelse, fordi de udstråler selvkontrol og karakterstyrke. Men slank er langt fra lig med sund, og slanke mennesker kan være lige så kede af det indeni som alle andre.

– Vi hylder de slanke i samfundet og stigmatiserer og ser de overvægtige som et problem, men ofte har slanke mennesker det endnu værre, fordi de hele tiden skal høre på, hvor flotte slanke de er, og så bliver det endnu sværere at få sagt: ”Men jeg har det faktisk rigtig skidt og kan slet ikke finde ud af at nyde en isvaffel eller springe træningen over”, forklarer Marie.

 

Vi mister os selv

Ifølge de to kvinder er det vores tilgang til kroppen og vægten, der er problemet, ikke maden. Vi har de sociale medier, hvor vi hele tiden sammenligner os selv med andre. Hvor vi hele tiden bliver eksponeret for et kropsideal, der er ekstremt smalt. Det gør, at vi internaliserer det ideal. Vi føler, det er sådan, vi bør se ud. Vi betragter kroppen som en fjende, som en uopdragen køter, der skal afrettes, og det endda på en meget lidt pædagogisk måde.

– Men kroppen er jo dig, og du er din krop. Den ubønhørlige selvkritik fører ikke noget godt med sig. Den gør dig bare mere og mere sulten. Sulten efter selvaccept, efter ros, efter nydelse, efter anerkendelse – og efter den mad, du ikke tillader dig selv, fordi du prøver at betvinge kroppen med rigide regler, siger Marie.

 

Mad skal være intuitivt

Hun mener, at vi lever i et samfund, hvor vi har fjernet os så langt fra vores krop og den medfødte intuitive fornemmelse for mad, at vi blive nødt til at hægte os op på udefrakommende formaninger og endnu en kur, der kan diktere, hvad vi må spise og især, hvad vi ikke må spise. Prisen, vi betaler, er, at vi mister tilliden til os selv og vores krop.

– Sult er kroppens måde at bede om mad på. Mæthed er kroppens måde at sige tak for mad på. Men de fleste af os har mistet den naturlige fornemmelse. Tanken og ønsket om sundhed er ikke i sig selv problematisk. Men det er problematisk, når du tror, at du kun kan blive lykkelig, hvis du er slank, og du måler din værdi som menneske ud fra din vægt,  siger Marie.

 

Kure avler selvsabotage

Kravet om at være evig slank sender en masse på kur. Og lægger fundamentet til det, Sofia og Marie kalder ”selvsabotage-mentaliteten”.

– Mange svinger mellem at være på kur og i kontrol for atter at ødelægge hele slankeprojektet og tilliden til sig selv med overdrevne ædegilder i mad, man har forbudt sig selv. På kur lever man efter den seneste kurtrend f.eks: hold dig fra sukker, gluten eller noget tredje. Sundhedsbranchen ynder at hænge nogle madvarer ud og dæmoniserer dem som værende onde. Risikoen ved at dele mad op i forkert og rigtig er, at maden får magten, og fokus på mad bliver for stort. Al forbud kommer til at virke som en boomerang.
Marie og Sofia mener, at vores kropumulige forhold til mad helt grundlæggende opstår, fordi vi spiser på vores følelser og ikke på vores sult. Vi misbruger mad på lige fod med alkohol og rusmidler. Spiser for at dulme intense eller svære følelser. Sofia og Marie kalder det for madafhængighed.

– Mange drages af den forsimplede forestilling, at de kan styre deres eget følelsesliv ved at justere på dels omfanget dels typer af mad. Det er langt fra ufarligt at forsøge at tøjle sit indre kaos med ydre disciplin som afholdenhed, bod og straf. Livet ER svært og ukontrollerbart. Kure kan momentvis give en oplevelse af kontrol, men kure og træning hjælper ikke på selvfølelsen. Mange spiseforstyrrede kan skrive under på, at ligegyldigt hvor tynde de bliver, lige meget hader de stadig sig selv, siger Sofia.

 

Du kan ikke veje dit selvværd

Sofia har selv prøvet det. At sætte lighedstegn mellem vægten og selvværdet. At være fanget i 10 års spisehelvede og madmisbrug. At kæmpe en opslidende kamp mod sig selv, maden og kiloene. Heldigvis har hun lært at normalisere sit forhold til mad og håndtere livet uden maden som en mulighed for at stikke af fra alt det besværlige.

– Jeg brugte mad og alt for meget af den som en måde at holde det egentlige liv en armslængde væk. Efter perioder med overspisning og fuld af selvlede, gik jeg så på kur. Det lykkedes mig at bilde mig ind, at når jeg vejer det her, eller når jeg ser sådan her ud, så bliver alt godt. Men den følelse indtraf aldrig. Livet er nu. Derfor bliver det en livsløgn, hvis vi skubber glæden ved livet foran os, til vi er en størrelse 34, siger Sofia.

– Vi møder et hav af mennesker, der, som vi har været det, er i krig med kroppen og har et lavt selvværd. De bruger mad som våben. Problemet kan ikke fikses med en slankekurs trylleslag, for problemet er slet ikke er maden eller vægten. Det er blot symptomer. Det kan være svært at se i øjnene, at sandheden er, at du har brugt for lidt eller for meget madindtag som en måde at takle kriser på, og at dit forhold til mad i alt for høj grad er forbundet med følelser og styrer dit indre liv. Ja, måske endda hele dit liv, mens det forsvinder for øjnene af dig, fortæller Marie.

 

Fokus på mad-mængde, ikke på kalorier

– Vi ved fra forskningen, fra os selv og fra vores klienter, at du kan slippe ud af madafhængigheden ved udelukkende at spise tre moderate måltider om dagen. Intet mere. Intet mindre. Metoden hedder mekanisk spisning. Den er enkel, for al mad er tilladt. Intet er forbudt. Til gengæld er der ingen mellemmåltider, og det skal være moderate mængder, forklarer Marie.

Efter en periode med mekanisk spisning kan du ifølge de to kvinder opnå en tilstand, hvor du automatisk spiser sundt og med glæde. Og motionerer, fordi det er et kærligt valg for dig. Og får du lyst til et stykke kage, kan du spise det uden at føle dig skyldig.

 

Glem forbudt mad

– Det er muligt både at lære at få et sundt forhold til mad og at få en kærlig kropsopfattelse igen. Du kan lære atter at spise intuitivt og naturligt. Slippe ud af tanken om forbudt mad og tilladt mad. Uden restriktioner. Uden selvhad. Og uden selvbebrejdelser. Det er muligt. Men det er selvfølgelig ikke nemt, siger Sofia og Marie fortsætter:

– Vi har begge stadig lyst til at spise, når vi oplever vanskelige ting i livet. Vi kan stadig blive fanget i tanken om, at det ville være lettere at spise chokolade end at håndtere problemerne. Vi er ikke perfekte. Men vi følger vores egne råd. Vi lytter til vores forskruede stemmer og til vores selvkærlige stemmer, og så træffer vi de fleste valg på baggrund af den selvkærlige stemme. Nydelse er vigtig, også når det gælder mad, og det er simpelthen for trist, hvis regler, skyld og skam skal ødelægge noget så fint. Mad er jo virkelig noget, der kan give glæde og bringe os sammen.