Vi jagter lykkerusen – men ender med at blive overrendt af den

Sex. Chokolade. Mad. Motion. Cigaretter. Alkohol. Shopping. Arbejde. Sociale medier. Gambling – alle ting, som kan vække velbehag og lykke i os mennesker. Men jagten på lykkerusen kan for nogle blive en altoverskyggende besættelse, der styrer hver en ting, de foretager sig.

Den Danske Ordbogs definition af ’afhængighed’, lyder således:

”Det at have meget brug for eller ikke kunne undvære noget eller nogen.”

Og vi kender det vel alle i én eller anden grad? Noget, som vi ikke helt kan stoppe med – selvom vi egentlig gerne ville. Der er selvfølgelig forskel på en lille last og en stor afhængighed. Men fælles for begge er, at vi godt ved, vi overdriver.

For meget af det gode, er som bekendt ikke godt for nogle – og som afhængig bliver lykkefølelsen pludseligt til en besættelse, der kan lede til misbrug eller andre laster, der kommer til at styre personens liv.

– Alle mennesker, også de, der ikke er afhængige, er omvandrende lystmaskiner på to ben. Vi søger hele tiden stimuli af forskelig art. Forskellen er bare, at det sunde menneske har lært at få sin stimulus fra sunde steder, mens mennesker der er indfanget af afhængighed, har lært sig selv at snyde på vægten og give sig selv glæde fra handlinger, der har store negative konsekvenser for dem selv og deres omgivelser, siger Carl Christian Randow, misbrugsrådgiver og leder af alkohol-coach.

Du kan sikkert nikke genkendende til følelsen af euforiserende lykke, når du for første gang kysser din nye forelskelse, eller når du løber over mållinjen til det løb, du har trænet dig op til i månedsvis?

Dette er følelserne af kroppens egne rusmidler, der oversvømmer din hjerne og giver dig den milde følelse af velbehag og lykkerus i de intense øjeblikke. Det er hjernens belønningssystem, der er på spil.

Når vi aktiverer belønningssystemet, igangsættes der en række reaktioner som resultat af samspil mellem flere hormoner og signalstoffer i hjernen –og det er det samspil, der giver os den dejlige følelse i kroppen. Men euforien aftager som bekendt også før eller siden. Og den kan i nogle tilfælde afløses af en trang til at genskabe veltilpasheden. Netop denne trang til at genskabe en bestemt rar følelse bliver drivkraften bag afhængighed.

Vores hjerner er indrettet til at ‘normalisere’ en længerevarende tilstand af glæde. Og det er smart. For ingen mennesker kan naturligt befinde sig i en konstant glædesrus, da glæde er afhængig af, at vi også kan føle ulykke og ubehag – men denne balance er forstyrret hos folk med kemisk afhængighed. Og med store konsekvenser til følge.

Når vi taler om narkomaners afhængighed af stoffer, er det i dette tilfælde meget svært at kæmpe imod, idet lang tids stofmisbrug oversvømmer hjernens belønningssystem, så de naturlige signaler forstyrres og erstattes af drivkraften til konstant at søge efter eufori.

– Undersøgelser viser, at en gruppe af misbrugere har 30-40 pct. færre receptorer for dopamin. Det vil sige, at der er færre landingspladser, signalstofferne kan lande på i hjernen og dermed udløse følelser som lykke, glæde og meningsfuldhed, som dopamin afstedkommer, siger Carl Christian Randow og fortsætter:

– Hvis du er kemisk afhængig, er du hele tiden en lille smule i underskud. Derfor skal du proaktivt være i stand til at være egen kaptajn og styre dit skib til steder, hvor du får din stimulus.

Er du, din nabo og vagabonden på gaden lige tilbøjelige til at opleve afhængighed? Svaret er, at nogle mennesker er genetisk mere disponible for afhængighed end andre – uafhængigt af social klasse eller andre udefra påvirkende faktorer. Men udover arv spiller miljø også en væsentlig rolle.

Carl Christian Randow forklarer vigtigheden i at forstå, at traumer og dårlige oplevelser samt disposition for afhængighed skal ses som to parallelle spor, der kan forværre hinanden. Men de skal betragtes hver for sig – også i løsningen.

– Erkendelsen af at være afhængig er noget selvstændigt. Det betyder, at jeg skal vænne mig til tanken om, at jeg ikke skal tage den første tår. Derfor kan jeg jo stadig godt have ondt i livet – men det skal jeg lære at håndtere på andre måder. Dermed bliver det ene en bro over til det andet.

Den amerikanske terapeut Mary O’Malley, der står bag bogen ”Afhængighed. Din skjulte gave” forklarer i sin bog, hvordan tilbøjelighed til afhængighed kan opstå helt fra barns ben. O’Malley definerer afhængighed som noget vi hengiver os til for at styre vores følelser – men desværre ender aktiviteten med at styre os.

Først bliver det lille barns følelser misforstået. Barnet lærer herefter at skjule sine følelser for at beskytte sig. Nu prøver barnet at gøre, hvad omverdenen forventer. Det vænner sig til, at det ikke er godt nok og skal laves om – og til sidst prøver barnet at lave om på sig selv for at blive elsket.

Som voksen fortsætter den onde cirkel: Jeg bliver god nok, når jeg får lavet mig selv om og bliver bedre. Følelsen af ikke at være god nok får personen til hele tiden at søge erstatning for tryghed og glæde i ting, der giver kortvarig afslapning og nydelse: Mad, tobak, motion, alkohol osv.

Hvordan føles det at være afhængig?

– Det føles meget ufrit.

Der går et par sekunder, før svaret bliver gentaget igen.

– Meget ufrit.

I 19 år har det været Carl Christian Randows kald både at være programleder på behandlingsinstitutioner og være selvstændig alkohol-coach. Men han har tidligere på egen krop mærket anhængighedens kvælende tag.

– Du er fri til at agere ­– så længe du har dit behov dækket. Men så snart behovet for at blive tilfredsstillet kalder igen, så mister du din egen vilje. Og så er det afhængigheden, der definerer de handlinger, der skal gøres nu, siger Carl Christian Randow og fortsætter:

– Du bliver ufri, når du er afhængig, for du styrer ikke længere dit eget liv. Stimulansen stjæler simpelthen din frihed til at gøre, hvad du vil.

Læs mere på: www.sundt-helbred.dk/diaetisten-hjernens-beloenningssystem/

Kroppens egne rusmidler

Dopamin: Er stoffet, der giver dig en følelse af velvære og udskilles i hjernen, når du belønner dig selv f.eks med mad, sex, socialt samvær og succes. Dopamin øger vores motivation for at søge de samme situationer, der udløste denne følelse.

Oxytocin: Kaldes også “kærlighedshormonet” eller “kramme-hormonet”, fordi det udløses af kram, nærhed og sex – og det er blandt andet det stof der gør, at vi sikrer artens overlevelse!

Serotonin: Er en neurotransmitter, der strømmer rundt i centralnervesystemet, når du føler dig værdsat og speciel. Sollys kan sætte gang i produktionen af D-vitamin og serotonin, og det kan være årsagen til, at humøret får et dyk i den mørke tid og mangel på serotin leder også til depression. Serotin regulerer på vores basale behov som glæde, sult, søvn og lidenskab.

Endorfiner: Er kroppens egen morfin. Den virker blandt andet smertedæmpende og udløses, når du er stresset eller presser dig selv ekstra hårdt fysisk som psykisk. Endorfiner gør dig også glad, og du kan fremkalde dem, hvis du griner.