“Vi lægger for meget vægt på vægt”

Højt BMI er en risikomarkør for blandt andet diabetes og hjertekarsygdomme. Men ifølge læge Rasmus Køster-Rasmussen, som har siddet med i en arbejdsgruppe om netop overvægt og vægttab, har vi en tendens til at gøre problemer større, end de er, og vi glemmer i processen, at sundhed er meget mere end et tal.

Overvægt er usundt. Eller er det? Det er i hvert fald sådan, det ofte bliver udlagt, og derfor bliver det også anset som et samfundsmæssigt problem, vi skal løse. Men spørgsmålet er, om det i virkeligheden er så stor en markør for sundheden at have lidt ekstra på sidebenene, og om vi får mere sundhed ind i tilværelsen ved at ændre tallet på vægten?

For læge og postdoc ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Rasmus Køster-Rasmussen, er svaret klart nej. Han har siddet med i en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen, som netop havde til formål at komme med løsninger på den “fedmeepidemi”, som præger Danmark og Vesten. Han sad med i gruppen som repræsentant for Dansk Selskab for Almen Medicin (de praktiserende lægers videnskabelige selskab), men er ikke med i bestyrelsen og udtaler sig i denne artikel på baggrund af sine oplevelser og i sin kapacitet af læge og ekspert i vægt, ikke som talsmand for hele organisationen, red.)

– For mig er det helt evident, at sundhed handler om meget mere end vægt. Man kan sagtens forbedre sin sundhed ved at dyrke mere motion og spise mere grønt, samt ved at have et godt socialt netværk og nogle indgå i gode fællesskaber. Sundhed er også psykosocialt, og ved kun at se på tyndhed, så mister man meget, siger han.

Arbejdsgruppen, som Køster-Rasmussen deltog i, blev nedsat for fire år siden, og resultatet blev en række anbefalinger til kommunerne om, hvordan de kan hjælpe borgerne med at tabe sig. Meget af det handler om at opspore de overvægtige og tilbyde dem vægttabskurser, som der ifølge Køster-Rasmussen er videnskabeligt belæg for ikke virker ret godt, hvorfor han og Dansk Selskab for Almen Medicin også endte med at trække sig ud af gruppen, og i dag ikke bakker op om konklusionerne.

Læs også: Tab dig med selvkærlighed

Uhensigtsmæssig og uetisk strategi

Bruddet i gruppen skete for et år siden ved et møde, hvor anbefalingerne skulle godkendes. Men både den dag og hele vejen igennem forløbet oplevede Køster-Rasmussen, at man fra Sundhedsstyrelsen allerede inden gruppen blev nedsat havde en klar idé om, hvad arbejdet skulle ende ud med, og at hans opgave var at bakke op om disse ideer. Hele vejen igennem forsøgte han at samarbejde og skubbe initiativerne i en retning, som den videnskabelige litteratur kunne understøtte, og som i højere grad havde fokus på hele menneskets sundhed, frem for bare et tal. Da det ikke lykkedes, var han nødsaget til at forlade samarbejdet.

– Der var et oplæg allerede den første dag, vi mødtes, som lagde meget vægt på opsporing. At man skulle lave aktiv opsporing af overvægtige, så kommunen kunne arrangere et vægttabsprogram, og det var vi skeptiske overfor, fordi vi ved, at det har en meget lille effekt, og derfor fandt vi det både uhensigtsmæssigt og uetisk, siger Køster-Rasmussen og peger på, at vi ved, at det at stemple folk som ’overvægtige’ giver et negativt selvbillede og en negativ kropsopfattelse.

Gruppen besluttede at lave en gennemgang af tidligere studier for at undersøge til bunds, hvad effekten af en sådan indsats kunne være. Den gennemgang bakkede op om Køster-Rasmussens pointer. Vægttabsprogrammer som dem, der var foreslået, leder nemlig i bedste fald til et varigt vægttab på 1,5-3,5 kilo, og mere realistisk til et vægttab på 1-2 kilo i gennemsnit. Ingen af delene er med til at nedsætte risikoen for eksempelvis hjertekarsygdomme, men kan ifølge Køster-Rasmussen på den anden side være med til at øge risikoen for dårligt selvværd og kropsutilfredshed, som så igen øger risikoen for depression, angst og spiseforstyrrelser.

Samlet set var det altså klart for Køster-Rasmussen, at de sundhedsmæssige fordele ved den plan, som blev fremlagt, var forsvindende små, mens risikoen for at forværre de overvægtiges sundhed på andre parametre, i høj grad var til stede.

Læs også: Sov dig sund

Sat op til at fejle

I løbet af de år, hvor arbejdet stod på, mærkede Køster-Rasmussen et pres for at hoppe med på vægttabsvognen, og mødte kritik som, at de praktiserende læger, som ifølge planen blandt andet skulle spille en rolle i forhold til opsporingen og henvise borgerne til de kommunale vægttabsprogrammer, ikke ville tage ansvar. Men sådan ser han det på ingen måde. Han og hans kollegaer vil meget gerne tage det på deres skuldre at fremme danskernes sundhed, og han mener også, at det er en kerneopgave for kommunerne at hjælpe borgerne til at blive sundere. Han tror bare ikke på, at det her er vejen frem.

Han frygter, at et program, der har så stor fokus på tal, og som i høj grad siger til de overvægtige, at de sagtens kan tabe sig, og dermed være en mindre byrde for samfundet, nemt kan have negative konsekvenser, fordi den enkelte vil vende det indad, når det med stor forudsigelighed ikke lykkedes for 90 pct. at tabe sig og opretholde et vægttab. Med andre ord, så ser han, at borgerne bliver sat op til at fejle, og påpeger at man ikke har taget højde for, at det kan være skadeligt.

Grundlæggende tror han dog, at de fleste kommuner vil se på disse anbefalinger og kassere dem lodret, fordi de godt kan se, at de ikke dur.

– Jeg tror ikke, at nogen læser den her anbefaling og følger den, så jeg tror ikke, at den kommer til at få stor betydning i praksis. Men den udråber højt BMI som et problem for den enkelte, selvom alle godt ved, at det er et samfundsskabt fænomen, og at den retorik øger stigmatisering, siger han.

Individuelt ansvar for et samfundsfænomen

For Køster-Rasmussen er det nemlig indlysende, at den måde, som samfundet ser ud i dag, hvor der er mad i overflod, vi behøver ikke bevæge os særligt meget og skal ikke kæmpe for føden eller arbejde fysisk hårdt for at få den, vil afspejle sig i vores fremtoning.

“Jeg tror, vi skal acceptere, at folk er tykke, og at det moderne menneske ser anderledes ud, end vi har gjort tidligere, fordi kroppen afspejler det samfund, vi har.”

Og så skal man huske, at meget peger på, at folks vægt handler om andet, end hvor meget kage, de spiser. Det handler om det sociale, barndommen, genetik og en lang række faktorer, og i det lys er Sundhedsstyrelsens anbefalinger helt utilstrækkelige, siger han.

Og dykker man ned i tallene, så er det da også kun 1 – 2 procent af dødsfald, der kan tilskrives overvægt. Køster anerkender fuldt ud, at et højt BMI kan øge risikoen for diabetes, ligesom det kan tære på eksempelvis knæleddene, men han er påpasselig med at kalde overvægt for et problem som sådan, fordi man derved lægger ansvaret for et samfundsskabt fænomen over på den enkelte, hvilket langtfra øger dennes generelle sundhed.

– Højt BMI er en risikofaktor for nogle ting, men jeg plejer at sige, at det er lige så farligt at være mand som at være tyk. Og er det så et problem, at der er så mange mænd? Nej, det er et vilkår, og det samme er overvægt, siger han.

Derfor ønsker han i højere grad, at man ser bort fra vægten, og at kommunerne arbejder aktivt med, hvordan de kan øge sundheden for alle borgere. Det kan være ved at have kurser, hvor man kan lære at lave sund og nærende mad eller have flere motionsklubber, hvor man både bruger kroppen og får socialt samvær og tryghed. Et andet forslag er vinterbadning eller søvnrådgivning, som også kan øge sundheden, eller at man i højere grad får kropsaccept og nultolerance over for mobning ind i skolerne.

– Kommunerne kan være instrumentale i forhold til at fremme sundhed, men ikke hvis fokus udelukkende er på tyndhed. Der er mange mennesker, som er tynde, men spiser usundt og er dovne. Vi har en tendens til at lægge for meget vægt på vægt, for sundhed handler generelt om adfærd, og det er på mange parametre, siger Køster-Rasmussen.

Sundhedsstyrelsen er bekendt med kritikken af arbejdsgruppen og anbefalingerne, men har ikke ønsket at kommenterer på sagen.

Læs også: Tag din iltmaske på, før du hjælper andre