En undersøgelse fra Insight Group viste for nylig, at danskerne er et veloplyst folkefærd, når det kommer til sundhed. På top fem over, hvordan vi definerer sundhed, ligger motion på førstepladsen, efterfulgt af en kost med meget frugt og grønt. På tredje, fjerde og femtepladsen kommer livskvalitet & velvære, et godt helbred og slutteligt en varieret kost.
Danskerne ved godt, hvad sundhed er, men lever de op til det?
Ny undersøgelse viser, at danskere godt ved, hvad et sundt liv er. Alligevel følger kun 2 procent alle Sundhedsstyrelsens kostråd. Vores sunde skepsis overfor autoriteter kan faktisk være usund, bemærker ekspert.
Men selvom de sunde fødevarer scorer højt på danskernes prioriteringsliste, viser undersøgelsen fra Insight Group samtidigt, at det kun er 16 % af os, der følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at spise 600 g. frugt og grønt om dagen – og dermed får den anbefalede mængde vitaminer og mineraler.
Faktisk er det kun 2 procent af befolkningen, der følger alle kostrådene, og spiser pasta, ris og kartofler dagligt, fuldkornsbrød dagligt, 600 g frugt/grønt dagligt og fisk flere gange om ugen.
Livsstilsekspert Christian Grau, kendt fra bl.a. Kender du typen-programmerne på DR1, pointerer, at disse sundhedsparadokser blandt andet skyldes, at danskerne bryster sig af ikke at være autoritetstro:
– Vi er generelt et oplyst og veluddannet folkefærd, men samtidig er vi nogle livsnydere – nordens latinere, som man siger. Vi vægter det gode liv højt – og mange har den uortodokse holdning, at livet bliver kedeligt, hvis man følger alle kostråd og nøjes med de anbefalede mængder alkohol hver uge. Så hellere leve lidt kortere og have det sjovt, tænker vi – altså lige indtil vi fejler noget, siger Christian Grau.
Christian Grau sammenligner mekanismen med, at vi kun går i kirke til jul – men i det øjeblik, vi rammes af ulykke eller sygdom, vil de fleste begynde at bede til Gud, som han siger.
– På samme måde er vi tilbøjelige til at betragte folk, der lever helt skematisk efter kostpyramiden er lidt hellige – deraf udtrykket sundhedsapostle. Det er lige før vi mistænkeliggør folk, hvis de bliver alt for sunde. Givetvis for at forsvare vores eget mindre sunde liv, men også fordi vi bare ikke er ret autoritetstro – vi holder alt hvad der heder påbud, anbefalinger og regler ud i strakt arm, for lige at se, hvilken del af det, vi vil følge. Det er nogen gange en sund skepsis, men den kan altså også være usund, siger Christian Grau.
Ifølge Christian Grau er det denne tro på, at eksperterne ikke er bedre end os selv til at definere det sunde liv, som rent faktisk kan give bagslag.
– Vi betragter generelt os selv som et sundt folkefærd. Så længe vi selv må definere begrebet “et sundt liv” er der ingen problemer, men ser man videnskabeligt på det, er vores alkoholforbrug, vores rygning og vores vægring mod fisk, grønt og hård motion grundlæggende ikke sund. Det ved vi godt, men vi fortrænger det nok lidt og lægger et par pølser mere på grillen – hygge er garanteret også sundt, bemærker Christian Grau.