Jeg sidder med Torben, der er en bred mand midt i halvtredserne. Han sidder tungt i stolen og ser ned i sine store hænder, mens han prøver at formulere, hvorfor han er kommet. Det er svært. Svært, fordi han ikke er vant til at mærke efter og sætte ord på, hvordan han har det.
Torben arbejder som slagter og er blevet skilt for 2 år siden. Det har været hårdt for ham, og han har ikke rigtig fundet ud af, hvordan han får en ny hverdag til at fungere. For et år siden blev han sygemeldt og efterfølgende fyret fra sit job, på grund af slidgigt i den ene skulder. Derefter er det for alvor gået den forkerte vej. Han sidder alene i sin lejlighed og taler kun med andre, når han møder nogen, hvis han er ude at handle eller på tankstation for at vaske sin bil. Han er ensom.
Som mennesker har vi brug for at opleve mening og sammenhæng i vores liv. Primært handler det om, at der i vores liv er meningsskabende relationer. Familie, venner eller kolleger, som vi deler liv og tanker med. Et sted, hvor der er plads til at være sig selv, plads til at være uperfekt og plads til at bede om hjælp eller hjælpe dem, der er tæt på, når der er brug for det.
Ud over relationer er det vigtigt for os, at vi oplever at gøre nytte, at have en funktion. Det understøtter god trivsel og oplevelsen af mening, at vi har en oplevelse af at gøre en forskel, at der er brug for os. Torben mangler både de nære relationer, som hans kone primært stod for, da de var sammen, og den faglige identitet, som hans fyring har medført.
Vi har alle en bæreflade, der kan sammenlignes med en tømmerflåde ude på vandet. Jo større og jo mere stabil denne bæreflade er, jo bedre kan vi klare os, når det stormer omkring os. Hvis bærefladen er stabil, kan vi sætte sejl og retning for vores liv. Vores bæreflade er afhængig af flere forhold.
Dels har vi noget med os i form af den tilknytning og de erfaringer og indsigter, vi har fået i vores opvækst. Dels påvirkes vores bæreflade af, om vi grundlæggende oplever mening og sammenhæng i vores liv. Om, der er meningsskabende relationer og en oplevelse af, at der er nogen, der har brug for os.
Alle mennesker oplever i perioder af deres liv, at bærefladen er ude af balance, og det er der som regel en god grund til. I de fleste situationer kan vi selv, eller med hjælp fra vores nærmeste, finde balancen igen og kommer videre i vores liv uden de store forandringer.
I sjældne tilfælde kan vi være så udfordrede, at vi mister balancen og har brug for hjælp til at komme videre. Det kan ske for os alle sammen. Det er ikke noget at skamme sig over, men det er alligevel rigtig svært for mange, særligt mænd, at træde frem og bede om hjælp.
Torben ser stadig ned i sine hænder, og jeg prøver at bryde tavsheden: ”Vi mænd er ikke så gode til at bede om hjælp”. Han kigger for første gang op, og vi kommer i gang med samtalen. Det er flot, at Torben har haft mod til at komme i konsultationen og fortælle om det, der er svært, selv om det, han har mest lyst til er at kravle ind i sin hule og vente på, at det går over. Han er én af de mænd, der har opdaget, at det ikke går over, hvis han ikke får hjælp, og det kan andre mænd lære noget af.