Vi er spiseafhængige – ikke sukkerafhængige

Vi bliver ikke afhængige af sukker, som narkomaner gør af stoffer. Børn bliver heller ikke hyperaktive af slik og kage. Men myterne lever i bedste velgående, siger forfatter Morten Elsøe.

Du kender det sikkert. Den sidste bid kartoffel har forladt tallerkenen, og frikadellen er for længst sat til livs. Egentlig er du mæt og veltilpas. Alligevel melder sulten sig. Ikke sulten efter endnu et måltid mad, men derimod en sult, der retter sig direkte mod det stykke chokolade, der ligger alene tilbage på øverste hylde i slikskabet eller den rest kage, som gårsdagens gæster ikke fik fortæret.

Måske undrer du dig over, at det altid er på præcis dette tidspunkt, du får lyst til søde sager. Men ifølge forfatter til bogen ”Slut med forbudt” og indehaver af Livsstilshuset, cand. scient. Morten Elsøe, der arbejder på at komme sundhedsmyter til livs og i stedet sætte fokus på videnskabelig fakta, er der en god forklaring på, at vores ”craving” kommer til udtryk netop efter aftensmaden.

–  Når vi har spist et salt måltid, som de fleste af os gør til aftensmad, følger automatisk lysten til noget sødt. Det handler om sensorisk mæthed – nok er vi mætte på det salte, men lysten til noget sødt øges samtidigt, fortæller han.

Morten Elsøe afviser imidlertid, at der skulle være tale om egentlig sukkerafhængighed. En sådan ser nemlig slet ikke ud til at eksistere, understreger han. I stedet forklarer han, at der er tale om såkaldt spiseafhængighed, som i stedet er et udtryk for, at vi har lyst til at spise noget tilfredsstillende på et bestemt tidspunkt. Den trang kan være endog særdeles stærk og årsagen til, at mange sammenligner det med egentlig afhængighed.

–  Der er tale om en adfærdsafhængighed på samme måde, som vi kender det fra ludomani. Her frigives stoffet dopamin, når vi får tilfredsstillet vores lyst, og det er med til at dulme negative følelser og forstærke de positive, forklarer Morten Elsøe og uddyber.

–  Men hvis det virkelig var sukker, vi ”cravede”, ville vi gå efter stoffet i sin rene form og gøre alt for at få fat i det. Men det er jo ikke mange af os, der ryger direkte i sukkerskålen, når vi mærker en trang til sødt, siger han.

Når myten om sukkerafhængighed er så udbredt i dag, skyldes det flere ting, mener Morten Elsøe. En af dem er, at vi er meget sort-hvide i vores opfattelse af fødevarer, og jo mere fortravlede vi er i vores informationskonsumering, desto mere leder vi efter simple forklaringer, som er umiddelbart brugbare og forståelige for os.

Desuden spiller et andet velkendt sundhedsfænomen også ind på vores opfattelse af sukker.

–  Fedtforskrækkelsen er en del af forklaringen på sukkerforskrækkelsen. Det skyldes, at vi har en tendens til at pendulere i vores opfattelser. Så da fedtforskrækkelsen lagde sig, kom der straks en modtendens, som er perfekt symboliseret ved ”low carb – high fat”-trenden, siger Morten Elsøe.

Han beklager, at sundhedsdiskursen i dag i for høj grad er styret af trends frem for af videnskabelige facts. Han sammenligner det med modebranchen, som netop styres af trends og gruppetænkning, hvilket nemt udvikler sig til en selvforstærkende spiral.

Ingen videnskab bag hyperaktivitet

Når mange i dag for eksempel fastholder, at børn bliver hyperaktive af at indtage sukker, er det et udtryk for denne gruppetænkning. Men der er ikke videnskabelig evidens for påstanden, fastholder Morten Elsøe.

–  Den er et godt eksempel på, at vi mennesker er indrettet sådan, at vi leder efter mønstre og data, der bekræfter de antagelser, vi har på forhånd. De fakta, der derimod ikke stemmer overens med vores opfattelse, ignorerer vi. Og der er ikke videnskabelig evidens for at sige, at børn bliver hverken trætte eller ’hyper’ af sukker. Det er der lavet flere forsøg, der tilbageviser.

– Når du giver børn en pose slik og sender dem i biografen, kan de jo også sagtens sidde stille halvanden time og se film. De farer ikke rundt, som de ville gøre, hvis det var sandt, at de bliver hyperaktive af sukker, siger Morten Elsøe.

Morten Elsøe understreger, at han ikke er fortaler for, at vi i sundhedens navn skal fylde os med sukker. Ligesom med alt andet skal sukker indtages med måde. Men han ønsker ikke, at vi skal bygge vores valg på opdigtede skræmmescenarier og falske konsensusser.

–  Når det kommer til det, så er det faktisk nemmere at få en vandforgiftning, end det er at få en sukkerforgiftning. Og der er heller intet, der tyder på, at sukker er den store synder, når det kommer til overvægt. De kalorier, der medvirker til overvægt, kommer faktisk primært fra tilsat fedt, understreger Morten Elsøe.