Alderssyn?Vi vil ikke se alderen i øjnene

Vi skruer hellere ned for læsningen, op for belysningen, dropper hobbyer og lægger gør-det-selv projekterne på hylden. Mere end hver anden dansker over 40 år ændrer faktisk hellere daglige rutiner, end de får gjort noget ved deres nedsatte syn.

Under halvdelen af os ser alderssynet i øjnene og bestiller en tid hos optikeren eller øjenlægen, når synet begynder at svigte. Det viser en stor nordisk undersøgelse om alderssyn.

Når vi fylder 40 år, føler vi os langt fra gamle. Faktum er dog, at vores øjne ældes hurtigere, end vi gør. Alderssyn rammer os nemlig allerede, når vi runder de 40 år, hvor øjets evne til at fokusere og stille skarpt er nedsat med omkring 68 pct.

Selv om der er sket en rivende teknologisk og medicinsk udvikling med rigtig mange løsninger både inden for kontaktlinser, briller og synskirurgi, hvor mange helt kan smide både briller og kontaktlinser, så har vi det åbenbart mere end svært ved at acceptere, at synet helt naturligt bliver nedsat med alderen.

Ungdomskultur skygger

Undersøgelsen om alderssyn er foretaget af Megafon i samarbejde med TargetPR på vegne af Alcon Nordic A/S og omfatter 5.195 medvirkende fra Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Selvom 85 pct. af de adspurgte danskere siger, at de døjer med nedsat evne til at stille skarpt og fokusere, så er der alligevel kun ni pct., der erkender, at deres øjne er ved at blive ældre. Når vi ikke vil se alderssynet i øjnene, handler det bl.a. om, at det får os til at føle os ældre. Og det kan være svært i en ungdomskultur.

Så i stedet for at gøre noget ved det nedsatte syn, så lægger danskerne åbenbart hellere bogen på hylden, arbejder mindre, flytter rundt på tv og møbler og dropper fritidsaktiviteter i stedet for at få deres syn korrigeret.

Undersøgelsen viser også, at der er forskel på, hvordan danskere og svenskere tackler nedsat syn pga. alder.

Svenskerne forsøger nemlig at spise sig til et bedre syn. Hver fjerde, eller 26 pct., forsøger at komme synsproblemerne til livs ved at omlægge kosten. Og det er især de svenske kvinder, som vælger den løsning. Og de har tilsyneladende noget at have deres adfærd i, for efterhånden er der meget forskning, som dokumenterer, at kosten og specielt sammensatte kosttilskud har en gavnlig forebyggende indvirkning på forekomsten af øjensygdomme.

Især er det inden for AMD, aldersrelateret macula degeneration, at der er noget at hente, da flere undersøgelser viser, at kost med mange grønne grøntsager og særlige vitamin- og mineral-tilskud kan forbygge udviklingen af våd AMD, som er den hyppigste årsag til læseblindhed blandt ældre i de udviklede lande.

__________