Vidste du, at sårpatienter får hurtigere og bedre behandling med telemedicinsk sårvurdering?

Snart bliver telemedicinsk sårvurdering udbredt i alle kommuner og regioner i Danmark, så patienter med behandlingskrævende sår får et hurtigere og bedre behandlingsforløb.

Med telemedicinsk sårvurdering tager den kommunale sygeplejerske billeder af såret i patientens eget hjem, som hun sender til lægen på hospitalet. På den måde kan lægen følge sårets udvikling, uden at patienten behøver at tage på hospitalet. Det betyder også, at patienterne hurtigere kommer i den rette behandling, og dermed kan deres sår hele hurtigere og bedre. Sårbehandling har ellers typisk betydet mange hospitalsbesøg, og det skal udbredelsen af telemedicinsk sårvurdering nu ændre på.