Kombinationen af sød vandmelon og salt feta er en af forfatterens favoritter på sommerbordet, så hvis du ikke kender til kombinationen, skal du helt klart prøve den.
½ vandmelon, gerne kernefattig
100 g fårefeta
2 tsk sorte sesamfrø
1 bdt brøndkarse
citronsaft
olivenolie
Skær vandmelon ud i tern, og fjern eventuelle kerner. Bland melon med brøndkarse og rustikke stykker feta. Drys sesamfrø over, og smag salaten til med en smule citronsaft og olivenolie.
SALATER fra The Food Club indeholder mere end 80 opskrifter på knasende sprøde og sunde salater, der er nemme at tilberede og lige til at stille på middagsbordet året rundt. Salaterne er opdelt efter råvarernes farve, der samtidig fortæller noget om, hvilke vitaminer, mineraler og andre sunde sager, der gemmer sig i de livgivende frugter og grøntsager.
Bogen er skrevet af Ditte Ingemann fra The Food Club, udgivet af Lindhardt og Ringhof og koster 299,95 kroner i vejledende udsalg. |