Jes kan godt lide burgere. Og makrelsalat. Han er ikke vild med rygeost, og han har tabt sig ved ganske enkelt at spise mindre.

“Mit indre mad-klippekort”

Jes Dorph-Petersen har tabt 16 kilo på to år. Nu skifter han nyheder ud med international topfodbold, og han har også selv fået gang i løbeskoene. Helse fik lov til at kigge i hans køleskab, hvor man altid kan finde en dunk med tre liter koldpresset æblemost fra Irma.

– Og så har vi altid godt med æg og minimælk. Jeg smører madpakke til min søn, så du kan altid finde agurk, skinke, skæreost og kartoffelspegepølse her i mit køleskab, og så indrømmer jeg blankt, at jeg også altid har remoulade og majonæse på køl.

Jes Dorph-Petersen fortæller, at han generelt er blevet meget forsigtig med mad.

– Jeg er meget opmærksom på, hvad jeg spiser og ikke mindst, hvor meget jeg spiser til det enkelte måltid, og jeg drikker nok to-tre liter vand hver eneste dag.

– Jeg har smidt 16 kilo ved at spise mindre. Jeg har hverken været på kur eller spist mærkeligt pulver, jeg spiser bare mindre. Jeg har mit eget indre klippekort, og det betyder, at jeg holder igen i fem af ugens dage, for så kan jeg give den gas de sidste to dage, det er som regel i weekenden, hvor der nok ryger lidt ekstra ned og måske et glas vin.

Ingen ananas og makrelsalat

Hvad vil vi aldrig finde i dit køleskab?

– Rygeost. Det både lugter dårligt og smager grimt. Og jeg har heller aldrig ananas liggende. De er alt for besværlige at skrælle, og jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge dem til. Kærnemælk kommer heller ikke inden for min køleskabsdør, for det kan jeg bare ikke lide.

Det er lige før, Jes kigger sig over skulderen, når han nærmest hvisker makrelsalat.

– Nej, det kan du heller ikke finde herinde, siger han.

– Men det er nu mest, fordi jeg skal passe på ikke at falde i, for jeg er vild med smagen. Jeg elsker makrelsalat, og det skal være den rigtige slags i en plastikdåse med makrel i bunden og en tykt lag små buttede majonæsepuder ovenpå. Jeg ved, det er forbudt, men jeg ved også, det smager supergodt, og jeg skal virkelig tage mig sammen for at lade det være, men hvis jeg ikke styrer mig, så buler jeg selv ud alle steder.

Burger med bløde løg

Jes’ livret laver han ofte sammen med sin 12-årige søn Jens Emil; det er ren weekendhygge i familien: Gode hjemmelavede burgere.

– Opskriften er simpel. Godt, hakket kvalitetsoksekød, bløde løgringe, der får lov til at simre i lang tid, champignons i skiver og stegt i lidt soja, tomatskiver og lidt alibigrønt, et enkelt salatblad, endelig ikke for meget. Det hele samles i en lækker durumbolle uden alt for mange kerner.

Til burgerne laver Jes sine egne hjemmelavede grove fritter af nogle gode kartofler, som skæres ud og blandes med lidt olie og salt i en pose, før de steges i ovnen.

Den nu tidligere nyhedsvært er også vild med det, som mange mænd i hans alder anerkendende betegner som god mad med rugbrød under. Pariserbøf og karrysild med hårdkogte æg hører til frokostfavoritterne, som meget gerne nydes på de gode, gamle, klassiske, københavnske restauranter. Men Jes har også lært, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid.

– God, solid morgenmad er afgørende. Det handler for mig om at komme godt i gang med et godt måltid, og vi har jo fået tudet ørerne fulde af, at vi helst skal undgå hvidt brød. Så jeg spiser som regel to spejlæg, noget kyllingefilet sammen med tre kopper kaffe og et stort glas vand.

Squash en gang om året

Det er en tydeligt sportstrænet Jes Dorph-Petersen, vi møder denne morgen i hans nye lejlighed i Hellerup nord for København.

– Jeg løber tre gange om ugen, og jeg løber lidt forskellige ruter, men typisk mellem seks og ni kilometer hver gang. Jeg er blevet meget glad for at løbe. Jeg er så heldig, at jeg kan løbe ud ad Strandvejen, langs Øresund nord for København og tilbage gennem skoven. Jeg kan mærke, at jeg nu skal have fat i et interval-træningsprogram, hvis jeg skal i endnu bedre form, og det kunne jeg godt tænke mig. Jeg har i øvrigt fundet ud af, at det er et godt trick er at anskaffe sig et løbe-ur; det kan virkelig få mig i gang, og jeg synes, det er sjovt, at jeg kan se, hvor hurtigt jeg løber. Det bliver en lille daglig konkurrence med mig selv, og det er godt for motivationen.

Jes løber både om morgenen og om eftermiddagen, det er afhængigt af, hvad han ellers skal, men:

– Jeg har bemærket, at jeg har det meget bedre de aftener, hvor jeg har løbet en tur om eftermiddagen.

Dyrker du anden form for motion?

– Jo da. Jeg spiller squash en gang om året (!) med min gamle ven, Søren Kaster. Og det holder vi fast i. År efter år.

Æbleskive med fisk

Jes kan godt lide mad. Han fortæller med et bredt smil om en ægte herresteak på 400 gram, som han satte tænderne i for nylig på den lokale bøfrestaurant.

Er der et særligt måltid, du aldrig glemmer?

– Ja, og det var på Noma i København. For ikke så længe siden havde vi været så heldige at få et bord. Vi havde bestilt måneder i forvejen, men det viste sig, at vi skulle spise derude fire dage efter, de var blevet kåret til verdens bedste restaurant. Hvor heldig kan man være? Og jo, det var en fuldstændig vanvittig, syret oplevelse. Alt var fantastisk, mad og vin, omgivelserne, stemningen, og så havde vi en tjener, der lignede fodboldspilleren – og min kollega – Jesper Grønkjær, så det kunne bare ikke være bedre.

– Hver eneste af de 12-15 elementer var en oplevelse, og jeg var helt ked af at synke de fine retter, for det hele smagte bare så godt. Jeg har kun en enkelt anke: en særlig æbleskive med en fisk inden i, ja, hovedet stak ud i den ene side; det var ikke så godt, men alt andet var bare perfekt.