Vores immunsystem kan både være ven og fjende

Immunforsvaret er altafgørende for menneskets overlevelse, og det kan bekæmpe mange af de infektioner, vi får, på egen hånd. Men i nogle tilfælde er vacciner det eneste rigtige, siger ekspert.

Sjældent er der blevet talt så meget om vores immunforsvar som det seneste halvandet år, hvor covid19 har raset overalt på kloden og slæbt et spor af både sygdom og død efter sig. Heldigvis er der nu udviklet vacciner, som markant nedsætter risikoen for, at man bliver smittet og syg af corona. I Danmark er alle danskere fra 12 år og opefter blevet tilbudt vaccinen, og netop nu modtager personer, der lever med et nedsat immunforsvar, deres tredje stik, såfremt de ønsker det.

Langt de fleste mennesker er født med et immunsystem, der fungerer, som det skal, og mennesket er fra fødslen indrettet til at kunne nedkæmpe en bred vifte af infektioner. Det fortæller Bjarne Kuno Møller, der er ledende overlæge ved Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitet.

– Det medfødte immunsystem er virkelig effektivt mod infektioner. Men det gælder primært bekæmpelsen af de mikrober, der ikke har ændret sig markant siden menneskets oprindelse. Når det kommer til de infektioner, der skyldes for eksempel virus med en høj mutationsrate, er det i stedet vores erhvervede immunforsvar, vi sætter vores lid til, siger han.

Udover et medfødt immunforsvar har mennesket nemlig også et immunforsvar, som det selv har bygget op. Det er kendetegnet ved at være forskelligt fra person til person, idet det tilpasser sig de omgivelser, den enkelte befinder sig i. Det erhvervede immunforsvar har også den særlige egenskab, at det under bekæmpelsen af en infektion danner huskeceller. Disse gemmer informationer om de mange forskellige svampe, vira og bakterier, som det enkelte menneske er stødt på tidligere. Hvis en huskecelle senere møder en mikrobe i form af eksempelvis den virus, som cellen har ansvar for at kende, vil den hurtigt kunne sætte immunsystemet i gang med at eliminere den.

– Det er principielt huskecellerne, vi udnytter, når vi anvender vacciner. Her indsprøjter vi en mild provokation, som for immunsystemet ligner den infektion, vi vil beskytte mod. På den måde snyder vi immunforsvaret til at reagere, som om kroppen faktisk har været inficeret. Det medfører, at vi fremover hurtigere og mere effektivt vil kunne bekæmpe den pågældende infektion, siger Bjarne Kuno Møller.

Han fortæller desuden, at en anden faktor, der kan have betydning for spredningen af virus som eksempelvis corona, ser ud til at være vores blodtyper.

– Det virker ressourcetungt, at vi gennem evolutionen har udviklet og opretholdt forskellige blodtyper, og at vi gør os umage med at danne antistoffer mod de blodtyper, vi ikke selv har. Men vi har for nyligt vist, at personer med blodtype A lettere smittes med coronavirus end personer med type 0. Netop det, at vi er forskellige, gør det tilsyneladende vanskeligere for en virus at sprede sig, og det er måske netop grunden til, at det biologisk har kunnet betale sig at bevare forskellighederne, siger Bjarne Kuno Møller.

Kun forebyggelse hjælper immunforsvaret

Særligt her i vinterhalvåret er der tradition for, at folk ønsker at ”booste” deres immunforsvar ved hjælpe af diverse kosttilskud eller ved at indtage bestemte fødevarer. På den måde tror mange, at man kan snige sig uden om forkølelser og andre årstidstypiske infektioner. Men ifølge Claus H. Nielsen, der er professor på Institut for Inflammationsforskning på Rigshospitalet og blandt andet forsker i autoimmunsygdomme, fungerer immunsystemet faktisk optimalt hos de fleste af os i forvejen.

– Det er kontroversielt, om bestemte kosttilskud som for eksempel D-vitamin kan styrke immunforsvaret. Men det, man selv kan gøre, er at prøve at undgå at svække det. Man ved for eksempel, at stress kan påvirke immunforsvaret uheldigt. Så overordnet er det bedste, vi kan gøre for vores immunforsvar, at leve og spise sundt, siger han.

Under corona-pandemien har sundhedsmyndighederne igen og igen opfodret os til at have en god hygiejne, og vi har vasket hænder og sprittet af som aldrig før. Dette har ubestrideligt medvirket til at mindske spredningen af den smitsomme sygdom. Men på et mere overordnet plan er det ikke nogen god idé at blive alt for hysterisk med rengøring og hygiejne. Ligesom vores muskler – og hjerne – har immunsystemet godt af at komme på arbejde.

En populær hypotese blandt forskere er, at børn, der bliver holdt i meget sterile omgivelser som små, har større risiko for at udvikle astma og allergi sammenlignet med børn, der vokser op på landet med jord under neglene og husdyr. Rationalet bag teorien er, at immunsystemet hos børn, opvokset i sterile miljøer, ikke bliver udfordret af særlig mange forskellige mikrober og som konsekvens heraf begynder at reagere kraftigt på noget, der ikke er hensigtsmæssigt at reagere på – eksempelvis dyr med pels, husstøvmider og pollen. Modsat har børn, der er opvokset på landet, et immunforsvar, der er blevet udfordret af større mængder og flere varianter af mikrober og dermed har opbygget hukommelse overfor flere forskellige mikroorganismer. Immunsystemet bruger de specialiserede huskeceller, der erindrer, hvad systemet tidligere har reageret på og kan derfor slå til hurtigere og mere effektivt, når det møder den samme eller en lignende mikroorganisme næste gang.

– Alt for meget rengøring kan måske gøre vores immunforsvar dårligere. Vi er også nødt til at udfordre det, for at det kan blive i stand til at bekæmpe mikroorganismer, når vi møder dem, siger Claus Henrik Nielsen.

Vacciner redder liv

Det betyder imidlertid ikke, at vi altid skal satse på, at immunforsvaret klarer problemerne for os. Indimellem bliver vi faktisk syge eller dør af infektioner. Det er derfor hensigtsmæssigt at gøre en indsats for at forsøge at undgå visse sygdomme ved at lade sig vaccinere mod dem. Det gælder blandt andet de aktuelle corona-vacciner, men ikke mindst vaccinerne i det danske børnevaccinationsprogram. Dette efterår anbefales det helt ekstraordinært, at børn fra to til seks år vaccineres mod influenza med det formål at forsøge at undgå en epidemi i Danmark til vinter. Kritikere mener, at det er unødvendigt at vaccinere børnene mod netop influenza. Argumentet er, at børn oftest selv kan nedkæmpe en influenzainfektion, og at de samtidig også styrker deres immunforsvar. Ifølge Claus Henrik Nielsen kan det at give vaccinen til børn være med til at begrænse udbredelsen af sygdommen i samfundet.

– Generelt er det en farlig indstilling at have, at immunitet altid skal opnås ad naturlig vej. For alle vacciner, der er godkendt til brug i Danmark, gælder, at det er langt farligere at få den pågældende sygdom, end det er at få vaccinen. Mæslinger dræber for eksempel en ud af cirka 10.000 inficerede og giver hjernebetændelse hos en ud af cirka 2.500, mens det er klart tilbagevist, at MFR-vaccinen giver alvorlige bivirkninger, herunder autisme, der tidligere har været en mistænkt komplikation. Vacciner har tilmed udryddet sygdomme som kopper og stort set også polio, siger han.

Immunsystemet er effektivt – hos de fleste

Uden et immunsystem ville mennesker ikke være i stand til at leve. Vi bombarderes med milliarder og atter milliarder af mikroorganismer hver eneste dag. Det kan være livsfarligt for de få mennesker, der er født med alvorlige genfejl i immunsystemet. I de alvorligste tilfælde er det nødvendigt med knoglemarvstransplantationer for at sikre overlevelse, mens det i mindre alvorlige tilfælde kræver livslang medicinsk behandling. Også mennesker med autoimmune sygdomme har et problematisk immunforsvar. I disse tilfælde angriber immunforsvaret den syges egen krop. Men mange processer skal gå imidlertid gå galt, for at man får en autoimmun sygdom.

“Cellerne i vigtige dele af immunsystemet skal populært sagt ”gå i skole” og lære at kende forskel på, hvad der tilhører vores egen krop, og hvad der kommer udefra.”

– Immunsystemet er endda i stand til at skelne mellem, om det udefra kommende er farligt eller ufarligt og reagerer kun på det farlige. Man kan sige, at de celler, som er ”bad guys” og gerne vil angribe noget af os selv, skal slås ihjel under denne skolegang, der foregår i det lille organ thymus og i knoglemarven. En gang imellem slipper nogle af disse slemme fyre alligevel ud i kroppen. Så findes der som regel heldigvis celler, der agerer ”politi” og fanger de potentielle forbrydere. Men politiet svigter som bekendt også ind imellem, og så har vi balladen med autoimmunsygdom, siger Claus H. Nielsen.

Hvilke autoimmune sygdomme, vi hver især er disponerede for at få, afhænger i høj grad af vores vævstyper, som kan sammenlignes med blodtyper – der er blot mange flere af dem. Desuden er rygning også en disponerende faktor for mange autoimmunsygdomme, og visse infektioner spiller formentlig også ind. Der er også mistanke om, at kemikalier i hverdagen har en uheldig indvirkning. Det er altså et sammenfald af mange uheldige omstændigheder, når en person udvikler en autoimmunsygdom

Immunsystemet beskytter mod kræft

Vi kan ikke kun takke vores immunsystem for at holde os i live ved at bekæmpe infektioner. De senere års forskning har påvist, at immunsystemet også beskytter os imod kræft ved i langt de fleste tilfælde at slå kræftceller ihjel, inden de når at udvikle sig til en tumor.

En af dette årtusindes største medicinske landvindinger – hvis ikke den største – er, at vi nu ved flere kræftformer er i stand til at skrue op for immunsystemet, så det dræber cancerceller. Det er en fundamentalt anderledes form for kræftbehandling end traditionel kemoterapi, der ikke virker nær så specifikt på cancerceller og dels slår mange raske celler ihjel og dels har langt sværere ved at udrydde de sidste cancerceller. En af bivirkningerne ved den nye behandling er logisk nok, at når vi skruer op for immunsystemet, risikerer vi at udvikle autoimmunsygdom. Som oftest er det dog at foretrække fremfor at stoppe en effektiv cancerbehandling. Der er næppe tvivl om, at vi i fremtiden vil blive meget bedre til at manipulere med immunsystemet, så det gør det rigtige i en given situation, altså lader kroppen i fred ved autoimmunsygdom og sætter ind imod kræft, siger Claus H. Nielsen.