Hjælp til at blive røgfri

Lægemidler med nikotin kan være en god hjælp til at komme igennem et rygestop, fordi de kan lindre de abstinenser, som man typisk oplever, når man har besluttet sig for at lægge rygningen på hylden. Når du bruger et nikotinprodukt som erstatning for cigaretterne, bliver dit behov dækket, selvom du får langt mindre nikotin i kroppen end ved rygning. Samtidig undgår du tjæren og de andre kemiske stoffer, der er i tobakken.

På apoteket kan du få vejledning om, hvilket håndkøbslægemiddel med nikotin, der passer bedst til dig og dine behov. Vær dog opmærksom på, at du skal slippe helt ud af din afhængighed af nikotin. Derfor er det også vigtigt, at du husker at trappe dit forbrug af nikotinprodukterne ned efter nogen tid. På www.apoteket.dk kan du finde ”Nikotinaftrapperen”, der kan hjælpe dig med at udarbejde en plan over din nedtrapning, og ellers kan du få støtte på www.ddsp.dk