Når kroppen er til eftersyn

En efterspurgt undersøgelse er et sundhedstjek – et 10.000 km eftersyn, som det ofte hedder her i min del af det jyske. Analogien til bilens tilstand er klar og ønsket forståeligt, men hvad er egentligt formålet, når det gælder vores sundhedstilstand?

Lad os først få begreberne klarlagt – et sundhedstjek drejer sig om forebyggelse. Det er vigtigt at skelne mellem forebyggelse hos personer, der allerede har en kronisk sygdom, og så alle andre.

Vi ved en hel del, når det gælder personer med kronisk sygdom. Det kan lyde som en selvmodsigelse, men forebyggelse er i høj grad også at forebygge skader af sygdom, f.eks. fra hjertesygdom og sukkersyge. Et godt eksempel er moderne behandling af personer, der har haft en blodprop i hjertet. Dødeligheden af hjertesygdom har været støt faldende de sidste mange år pga. medicin og rigtig livsstil.

Men hvad så med alle de raske? Der er skrevet kilovis af artikler i den videnskabelige litteratur om forebyggende helbredsundersøgelser og værdien af samme, og det er stadig omdiskuteret i hvor høj grad, man bør opfordre den almindelige befolkning til at gå til regelmæssige helbredsundersøgelser.

Spørgsmålet kan næppe besvares med videnskab alene. Det handler også om holdning til mennesker og synet på sygdom og sundhed.

Føler du dig rask?

“Nu har jeg jo rundet de 60, så tænkte jeg, at det var tid til et eftersyn” – manden griner lidt: “Egentligt er det jo nok fruen, der har sendt mig.” Og så skærpes opmærksomheden hos enhver i min profession. En midaldrende mand sendt af ægtefællen er altid en udfordring.

Mit svar rundet af hverdagen kan være: “Du er rask og føler dig rask. Det er mit vigtigste parameter. Ingen åbenlyse risici for sygdom, såsom tobak, alkohol eller andet. I helbredsundersøgelsen vil vi fokusere på risikofaktorer for hjertesygdom, og her særligt blodtryk og blodsukker, dvs. undersøgelse for sukkersyge.”

Forhøjet blodtryk og sukkersyge kræver kun simple undersøgelser og er to sygdomme, hvor vi ved, at tidlig behandling har meget stor effekt. Begge sygdomme er risikofaktorer for hjertesygdomme.

“Vigtigt at vide er det også, at en helbredsundersøgelse har begrænsninger, og den må aldrig afholde dig fra at komme igen, hvis du føler et symptom.”

Giver vi falsk tryghed?

Lige præcis den omstændighed er én af indvendingerne mod at lave disse generelle undersøgelser. Det kan lulle nogle ind i en falsk tryghed og betyde, at sygdom opdages senere end nødvendigt.

At undersøge for sygdom på baggrund af et symptom er meget anderledes end en helbredsundersøgelse, hvor vi laver en “simpel” screening.

“Kan jeg så gå hjem og sige til fruen, at jeg er rask ?” – spørger min patient med et smil.

“Ja”, siger jeg. “Nu har vi gravet et enkelt spadestik ned og undersøgt dig for nogle af de hyppigste folkesygdomme – og alt er vel”.

“Vi ses om yderligere 10.000 km!”