Bedre kontrol over ledsmerter

Af: Carsten Gottlieb

Foto: Shutterstock

Smerter fra slidgigt-ramte led kan gå hårdt ud over livskvaliteten. Til at få kontrol over generne har to metoder den bedste prognose; du skal dyrke motion, og du kan tage kosttilskud af glucosamin i den rette kvalitet

Er du en af de mindst 300.000 danskere, som har diagnosen slidgigt (artrose), kender du til, hvor begrænsende ledsmerter kan være. Det samme gælder, hvis du er i den lige så store gruppe, der lever med smerterne, men endnu ikke har fået diagnosen.

Smerter nedsætter din livskvalitet, og de almindelige smertestillende midler er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Effekten forsvinder gradvist og sikkert. Samtidig slider disse painkillers på kroppen

To tiltag har dokumenteret og varende effekt mod artrose: Motion og glucosamin. De fleste kommuner  har et tilbud til gigtpatienter om såkaldt GLAD-træning, der kan gøre en stor forskel på især smerter i knæ og hofte. I medicinskabet er den bedste langtidsløsning stoffet glucosamin – vel at mærke i den rette kvalitet.

Bedre end smertestillende midler

Glucosamin er et stof, som findes naturligt i kroppen. Det indgår i vedligeholdelsen af ledbrusken, og det er netop skader og slid på denne brusk, som fører til slidgigt. En lang række videnskabelige artikler har dokumenteret, at tilskud af glucosamin støtter kroppens led og til en vis grad også gendannelse af brusken.

I en pilotundersøgelse fik en gruppe slidgigtpatienter enten ibuprofen eller glucosamin. Forsøget løb over 8 uger, og i den første fase var det gruppen på ibuprofen, som rapporterede om den største smertelindring. Men ved studiets afslutning var billedet skiftet, så der fandtes klart færre smerter hos den gruppe, der havde fået glucosamin.

Ovennævnte studie omfattede 40 deltagere. Men billedet stemmer overens med andre studier; selvom det er nærmest umuligt helt at fjerne smerter fra slidgigt, giver indtag af glucosamin over en lang periode patienterne en større lindring end noget andet middel, der er undersøgt.

Vælg glucosamin i den mest effektive form

Hvis du har slidgigt og gerne vil afprøve glucosamin, skal du være opmærksom på, at det naturlige stof markedsføres i to former, og den dokumenterede virkning er kun forbundet til glucosaminsulfat. I hydrokloridformen er der ikke fundet nær samme virkning. Årsagen er formentlig, at sulfatformen er parret med mineralet svovl. Svovlforbindelsen fungerer som en katalysator for, at glucosamintilskud kan trænge ind i cellerne og virke, som det skal.

Hvis du har svært ved at læse de små bogstaver på bøtten, når du skal finde det rette glucosaminprodukt, kan du gå efter danske midler med lægemiddelgodkendelse. Denne godkendelse gives kun til sulfatformen.

Glucosamin Pharma Nord var det første danske middel på markedet, og det produceres fortsat i lægemiddelkvalitet som glucosaminsulfat

Bemærk, at de bedst dokumenterede resultater af glucosamin kommer ved langtidsbrug. Det kan anbefales at tage midlet i mindst 3 måneder, før du vurderer, om det også har haft en god virkning for dig.