Når vores hud bliver syg

Mange hudsygdomme, såsom eksem og psoriasis, kan nedsætte livskvaliteten markant. Både som følge af fysiske gener, men også fordi huden er vores visitkort til omverdenen. Andre hudsygdomme som Lichen Sclerosus er usynlige for andre, men ekstremt tabubelagte.

Huden er menneskets største organ, og ligesom kroppens andre organer kan også den gå hen og blive syg og kræve lægebesøg og behandling af den ene eller anden slags. En af de mest udbredte hudsygdomme er atopisk eksem, en sygdom som de fleste nok bedre kender under navnet børneeksem. Det er dog lidt misvisende, idet sygdommen kan fortsætte ind i voksenlivet. I mange år har der været en stigning i antallet af mennesker med atopisk eksem, men det kan se ud som om, antallet er stagneret nu. Ud af en fødselsårgang i Danmark vil omkring 15-20 procent rammes i varierende grad. Forekomsten er atopisk eksem er højere her i Nordeuropa end i Sydeuropa, måske fordi vi har en mere tør luft og benytter os flittigt af indendørs opvarmning.

Der findes ikke et enkelt svar på, hvorfor atopisk eksem er så udbredt en sygdom – formentlig spiller flere faktorer ind. Det fortæller Lone Skov, der er overlæge ved Afdeling for allergi, hud- og kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital samt professor ved Institut for Klinisk Medicin, SUND, på Københavns Universitet.

– Vi ved, at én af årsagerne kan være, at vi er blevet mere opmærksomme på hudsygdommen. Vi ved også, at miljøfaktorer spiller ind som mere opvarmning af boliger, vi vasker os mere samt færre og andre infektioner tidligt i livet, siger hun.

Ved atopisk eksem ses dels en ændret regulering af immunsystemet og dels en ændring i hudens barriere. Mange af de børn, der får atopisk eksem, har nogle ændringer i generne, der betyder, at hudens barriere ikke er intakt, og den bliver mere gennemtrængelig for både vand og kemiske stoffer.

Og jo lettere der trænger væske ind i huden, jo lettere aktiveres immunsystemet, som så igen er med til at nedbryde hudens barrierer. På den måde er de to processer med til på uheldig vis at holde hinanden vedlige. Det er den del af immunsystemet, der er dysreguleret, som gør, at man har hyppigere infektioner på huden – ofte stafylokokinfektioner.

Atopisk eksem er utroligt generende, idet udslættet klør meget. Det forstyrrer således både nattesøvnen og mindsker koncentrationen i dagtimerne, når man er i skole eller på arbejde. Man kan dog selv gøre en indsats for at nedsætte forekomsten eller udbredelsen af atopisk eksem.

– Det er vigtigt at forsøge at undgå de faktorer, der kan udløse eksemen. Det vil blandt andet sige, at man skal huske at bruge fugtighedscreme om vinteren gerne to gange dagligt. Hvis man har eksem på hænderne, som specielt mange havde under corona-perioden, skal man vaske mindre hænder og i stedet bruge sprit. Det er mindre hårdt for hænderne. Når det er koldt udenfor, er det altid godt at tage handsker på, og derudover bør man smøre sine hænder med en fed, uparfumeret creme ofte, siger Lone Skov.

Er eksemet vedvarende, kan det komme på tale at bruge hormoncreme, som lægen udskriver og hos dem, der er slemt plaget, findes der tillige en behandling med immunhæmmende stoffer både i creme og piller, som man også skal have udskrevet af sin læge.

Psoriasis

En anden hyppig hudsygdom er psoriasis, som har et meget karakteristisk udseende med velafgrænset rødt udslæt, hvorpå der ofte sidder hvide flager af skæl. Sygdommen er i nogen grad genetisk betinget på den måde, at har begge ens forældre psoriasis, har man 40 procents øget risiko for selv at få det.

Har man sygdommen liggende latent i kroppen, ved man, at forskellige omstændigheder kan bringe den i udbrud.

– Vi ved, at bakteriehalsbetændelse hos unge mennesker kan gøre, at sygdommen aktiveres. Men et udbrud kan også være forårsaget af medicin eller dødsfald i familien. Spørger man patienterne selv, vil langt de fleste sige, at deres psoriasis brød ud efter fysisk eller psykisk stress ved for eksempel sygdom, dødsfald i familien eller skilsmisse, siger Lone Skov.

Psoriasis sidder ofte på albuerne, på forsiden af knæet, i hårbunden og på lænden, men kan i princippet opstå over stort set hele kroppen. Det skællende udslæt klør oftest meget, og det kan også svie, hvis man får kløet hul på det. Alt efter hvor slemt ramt, man er, findes der forskellige behandlingsmuligheder.

– Til de milde tilfælde bruger man hormoncremer. Dem, der har mere udbredte forandringer i huden, kan også få lysbehandling, mens de hårdest ramte får den samme medicin, som gigtpatienter modtager. Svigter det også, er der inden for de seneste år blevet mulighed for at tilbyde biologisk medicin. Det har revolutioneret behandlingen for dem, der har meget psoriasis samt dem, der har det mere generende steder som i ansigtet og under neglene. Med behandlingen kan vi hos en stor del fjerne tæt på 100 procent af udslættet. Men det er generelt en meget dyr behandling, og derfor tilbydes den stadig kun til de få, siger Lone Skov og tilføjer, at patentet nu er gået af nogle af de første biologiske behandlinger til psoriasis. Derfor kan flere nu producere lægemidlerne, hvilket kan gøre medicinen billigere.

I gamle dage blev en del patienter med psoriasis sendt på ferie ved Det Døde Hav. Tesen var, at det meget saltholdige vand kunne kurere hudsygdommen. Der er dog aldrig ifølge Lone Skov lavet undersøgelser, der viser, at salt skulle hjælpe mod psoriasis. Derimod ved man, at sollys har en god effekt. Ud over de fysiske gener ved psoriasis er der lavet flere studier, der viser, at det er en sygdom, der påvirker mange patienter psykisk.

–  Mange, der lider af psoriasis, tager mange forbehold i hverdagen, og der er typisk adskillige ting, de holder helt op med at gøre. Måske undlader de helt at gå i t-shirts og shorts om sommeren, ligesom de undgår at gå i mørkt tøj, så man ikke ser skæld fra hårbunden så tydeligt.

– Der er også nogle, der stopper med at gå i svømmehallen med deres børn, fordi de ikke bryder sig om, at andre skal se udslættet. Det tidspunkt, hvor sygdommen oftest debuterer, er den sene pubertet, hvor mange er i gang med at finde kæreste, arbejde og nye venner. Det kan være svært, når man føler sig generet af sin psoriasis, siger hun.

Udslættet fra helvede

Det er ikke for sjov, at der findes en sygdom, der kaldes helvedesild. Dem, der har været ramt, ved, at udslættet kan gøre ondt, svie og brænde, som man kun kan forestille sig den værste ild gøre. Når man rammes af helvedesild, starter det som regel med et par dage med feber og smerter der, hvor et blæredannende udslæt senere støder til.

Fordi udslættet ikke er der til en start, kan det nogle gange forveksles med andre sygdomme. For eksempel ses ind imellem patienter på hospitalernes akutafdeling, der kommer med smerter i den ene side af brystet og mistænker en blodprop, men hvor det senere viser sig at være helvedesild.

Sygdommen helvedesild, der stort set altid kun bryder ud i den ene side af kroppen, har en tæt forbindelse til børnesygdommen skoldkopper. Det fortæller Sigrún Jóhannesdóttir Schmidt, der er læge og forsker ved Aarhus Universitetshospital.

–  Efter, at man har haft skoldkopper i barndommen, så gemmer virus sig i kroppens nervelegemer. Hvis immunforsvaret overfor virus svækkes, så kan virus dog bryde ud igen langs en enkelt nerve og give anledning til helvedesild. Det kan f.eks. ske, når immunforsvaret svækkes som ældre, fordi man har en sygdom, eller fordi man får noget medicin, der gør, at immunforsvaret er ude af trit.

Omtrent en tredjedel af dem, der har haft skoldkopper, vil opleve at få helvedesild. Har man aldrig haft skoldkopper, kan man ikke få helvedesild. Men over 95 procent af den voksne befolkning har haft skoldkopper – måske uden at være klar over det – og 90 procent har haft det allerede inden deres 10. år, siger hun.

Hvis man kommer hurtigt til sin læge – helst inden for 72 timer fra udbruddets start – er det muligt at få medicin i form af nogle tabletter, som har en god virkning mod helvedesild. Behandlingen kan stoppe virus fra at dele sig, og skaden på nerven bliver derved mindre. Medicinen findes også som en creme til at smøre med. En vigtig del af behandlingen skal man dog selv udføre.

– I forhold til udslættet er det vigtigt at holde det helt rent, så der ikke kommer infektion med bakterier oveni. Udslættet skal dækkes med bandage for at beskytte det, men også for, at man ikke risikerer at smitte andre med skoldkoppevirus. Det kan for eksempel være bedsteforælderen, der har helvedesild, der kan risikere at smittet det lille barnebarn, som endnu ikke har haft skoldkopper, siger Sigrún Jóhannesdóttir Schmidt.

For at lindre smerterne kan man forsøge med smertestillende håndkøbsmedicin, men bliver de meget stærke, kan stærkere receptpligtig medicin komme på tale.

Et typisk forløb med helvedesild varer 30 dage, hvor smerterne gradvist vil fortage sig. Men nogle er uheldige og får længere og mere komplicerede forløb. Varer smerterne længere end tre måneder fra udbruddets start, kalder man sygdommen post-herpetisk neuralgi, hvilket er vedvarende kroniske smerter efter helvedesild. Nogle patienter vil kunne opleve svære smerter i flere år efter udbruddets start.

–  Det er omkring 20 procent, for hvem smerterne varer ved længere end tre måneder – og risikoen herfor er størst for personer med nedsat immunforsvar samt ældre. Årsagen til, at smerterne varer ved, selv efter udslættet er forsvundet, er de ødelagte nerver, og det er en tilstand, som kan være svær at behandle, og som er virkelig invaliderende for dem, der er ramt, siger Sigrún Jóhannesdóttir Schmidt.

Det er i dag muligt at blive vaccineret mod helvedesild. Vaccinen indgår imidlertid ikke i det danske vaccinationsprogram, sådan som den gør i blandt andet USA, hvor den gives til alle ældre. Så man skal selv have penge op af lommen, hvis man vil vaccineres. I de fleste lande bruger man nu en ikke-levende vaccine, som blev markedsført i Danmark sidste år. Den ser ud til at give 90 procent beskyttelse mod helvedesild i mindst 8 år, og den kan bruges til personer med svækket immunforsvar. Vaccinen skal gives to gange og koster 1700 kroner per stik plus eventuelt administrationsgebyr. Den er godkendt til alle over 50 år samt mennesker med svækket immunforsvar over 18 år.

En anden måde at sikre sig mod at få helvedesild er at vaccinere mod skoldkopper i barndommen. Den vaccine findes allerede, men heller ikke den tilbydes gratis i Danmark, som den gør i flere andre europæiske lande.

– Men det ser ud til, at flere forældre vælger at få vaccineret deres børn mod skoldkopper, så de undgår sygdommen. Formentlig fordi det er en sygdom, der kan være svært generende for børnene og kan koste en del sygedage, hvorved forældrene ikke kan komme på arbejde. Dansk Erhverv har anslået, at man kan redde 136.000 arbejdsdage og en samfundsøkonomisk gevinst på næsten 169 millioner kroner om året ved at vaccinere mod skoldkopper, siger Sigrún Jóhannesdóttir Schmidt.

Lichen Sclerosus – en overset hudsygdom

Nogle hudsygdomme udmærker sig ved, at omgivelserne ikke kan se dem. En sådan sygdom er Lichen Sclerosus. Det er en hudlidelse, som mange ikke har hørt om, og som kan være svær at opdage, fordi den ofte forveksles med en anden hudsygdom, svamp.

Lichen Sclerosus kan i princippet opstå overalt på kroppen, men viser sig typisk omkring kønsdelene og endetarmsåbningen og rammer oftest i før-puberteten eller i forbindelse med overgangsalderen. Når sygdommen går i udbrud, starter det med, at der kommer små hvidlige plettede forandringer. Forandringerne giver kløe – deraf mistanken om svampelidelse samt ømhed, og efterhånden kan huden blive tynd og har tendens til let at revne. Derfor er der mange, der selvmedicinerer med fedtcreme, olie eller creme, som de tidligere har fået hos lægen, der også har forvekslet forandringerne med svamp.

Men ifølge Gitte Vittrup, der er sygeplejerske på Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel på Regionshospital Nordjylland og har forsket i Lichen Sclerosus i forhold til livskvalitet og seksualitet, er det vigtigt at få opdaget sygdommen af flere årsager.

–  Man formoder, at det er en autoimmun sygdom, og man ved ikke, hvorfor den opstår. Men man ser en sammenhæng mellem den og stofskiftelidelser. Så når vi konstaterer Lichen Sclerosus hos en patient, råder vi altid til, at man bliver screenet for stofskiftelidelse også. Selvom risikoen er lille, kan sygdommen også i meget sjældne tilfælde føre til vulvakræft – derfor anbefaler vi også altid livslang behandling mod sygdommen med binyrebarkhormon, siger hun.

Det, der sker, når man er ramt af Lichen Sclerosus, er, at vævet omkring kønsorganerne begynder at skrumpe. Det kan blandt andet betyde, at man får svært ved at gennemføre et samleje uden smerter, idet vævet, når det skrumper, bliver tyndt og revner. Et typisk tegn på sygdommen kan være, at de indre kønslæber, som hos voksne kvinder normalt hænger udenfor de ydre, er skrumpet så meget, at de ikke længere kan ses.

At være ramt af Lichen Sclerosus er forbundet med nedsat livskvalitet, fortæller Gitte Vittrup, der selv har lavet en undersøgelse af netop dette.

–  Især dem, der døjer meget med kløe, har mange gener. Det kan for eksempel være svært for dem at cykle og at sove om natten, fordi det klør så voldsomt. Nogle holder også op med at gå med g-streng og sågar bukser, fordi de ikke kan holde ud at have det på. Men det, som de fleste kvinder i mit studie peger på, påvirker deres livskvalitet mest i negativ retning, er et ødelagt sexliv. Intimiteten med partneren kan helt forsvinde, og nogle bliver bange for at blive forladt, siger hun.

Gitte Vittrups forskning viser også, at de kvinder, som, efter de er blevet diagnosticeret med Lichen Sclerosus, har deres partner med til samtale med den kliniske sexolog efterfølgende, får et bedre fungerende intimliv og seksualitet, end dem der ikke kunne have deres partner med.

–  Gennem samtalen får vi skabt en forståelse for, hvad det er, kvinden slås med, og partneren finder ud af, at det ikke er på grund af ham, at kvinden i lang tid ikke har haft lyst til sex, men på grund af smerterne ved samleje eller angsten for smerterne. Vi kan ikke fjerne sygdommen, men vi kan arbejde med, at sexlivet ikke behøver at bestå af samleje, men også kan være andre former for intimitet. Det er meget vigtigt at slå fast, at man godt kan få et godt sexliv igen, selvom man har fået Lichen Sclerosus, siger hun.

En ekstra udfordring ved denne hudsygdom er, at den er omgærdet af tabu. Det er ikke en sygdom, man er åben om på samme måde som med andre sygdomme.

–  Hvis man forestiller sig, at man har fået kræft, så vil det alt andet lige være noget lettere at fortælle til middagsselskabet, at man lige har været igennem et hårdt kemo-forløb, end det vil være at fortælle, at man har fået en hudlidelse, som får ens kønslæber til at skrumpe og gør, at man klør og ikke kan have sex med sin mand, siger Gitte Vittrup, der påpeger vigtigheden i, at man får informeret om lidelsen til sin nærmeste familie.

–  Der er en vis familiær disposition forbundet med sygdommen. Så har en mor til piger Lichen Sclerosus, er det rigtig vigtigt, at hun får fortalt det til sine døtre, så der eventuelt kan blive sat tidligt ind med behandling, siger hun.

Mænd kan også rammes af Lichen Sclerosus. Men det sker seks til 10 gange oftere for kvinder. Og mænd kan som regel nøjes med en enkeltstående behandling med creme eller salve og skal således ikke medicineres livslangt.