Smerter kender vi alle. En forstuvet fod, smerter i et sår, muskelsmerter ved influenza. Men smerter har ikke altid en sikker årsag og kan blive en sygdom i sig selv. Nogle gange med store helbredsmæssige og sociale konsekvenser.
Min patient i dette tænkte eksempel er en kvinde i midten af 40’erne. Hun har tidligere været helt selverhvervende som SOSUassistent, men for et par år siden fik hun smerter i lænderyggen, der efterhånden har gjort arbejdet umuligt. Arbejde i plejesektoren kan være meget belastende for ryggen med tunge løft og tidspres. Hun blev i første omgang henvist til en fysioterapeut for at få træning af ryggen, og samtidigt blev hun kortvarigt sygemeldt.
Her ville de fleste patienthistorier ende lykkeligt; fysioterapi og træning er ganske effektiv ved rygsmerter.
Men efter en kort periode med nogen bedring får hun igen ondt i ryggen og må sygemeldes igen. Hun henvises nu til vores lokale rygcenter, hvor der foretages en grundig udredning, bl.a. også en scanning af ryggen (en såkaldt MRscanning).
Alle undersøgelser er normale. MRscanningen viser lidt slidgigt i ryggen, men sådanne forandringer findes hos mange og betragtes i de fleste tilfælde ikke som årsag til smerterne.
Hun er ked af det og frustreret. Når scanningen er normal, hvorfor gør det så ondt?
Hun er tydeligt påvirket af rygsmerter. Har svært ved at sidde ned i den tid, samtalen varer og må rejse sig og gå lidt rundt.
For det første er det meget vigtigt at huske, at en MR-scanner ikke er en “smerte-scanner”. En normal scanning af ryggen betyder ikke, at du ikke har ondt. Det betyder i al sin enkelhed blot, at du ikke har en ryglidelse, der skal skæres væk af en ryg-kirurg (fx en stor discusprolaps); og du har heller ikke betændelsesgigt i ryggen (fx rygsygdommen Bechterew). Du tilhører de 90 pct., der “bare” har rygsmerter.
Lægevidenskaben ved meget lidt om, hvorfor nogle mennesker udvikler kroniske rygsmerter. Jobbet kan have været medvirkende, men meget lidt vides om, hvorfor lige præcis nogle får så ondt.
For det andet skal vi nu til at fokusere på sygdommen “smerter i ryggen” – en bedre diagnose kan ikke stilles, det er den sandhed, vi må forholde os til.
Vi skal have tilrettelagt et program med en kombination af smertebehandling og rygtræning – det virker, men det bliver det lange seje træk.
Smertebehandlingen består i mange tilfælde af præparater, der normalt bruges til behandling af epilepsi og depression – de bruges også til behandling af såkaldte neurogene smerter (smerter, hvis baggrund findes i en påvirkning af selve nerverne i fx ryggen).
For min patient gik det godt. Hun blev gradvist bedre og kunne efterhånden raskmeldes.
Sådan går det langt fra altid. Kroniske smerter er én af de hyppige årsager til førtidspension. Min erfaring er desværre, at mange patienter med kroniske smerter føler, at det lægelige og sociale system ikke rigtigt forstår deres problem.
Vi behandlere bør nok tage os bedre tid til at forklare, hvad en normal scanning egentlig betyder og så erkende lægevidenskabens begrænsninger: En smertescanner findes ikke!