Svære ord om angst

Hvordan tager man hul på de svære samtaler om angst og depression med børn? Karen Glistrup har skrevet en praktisk bog, hvor det på få sider lykkes at komme rundt om de allersværeste temaer om psykiske lidelser. Børn kan selv læse bogen, men den er også beregnet til voksne – både forældre, pædagoger og lærere samt sundhedspersonale af enhver slags. Det er forfatterens ønske, at bogen skal være med til at bryde tavsheden. Snak om angst og depression …med børn og voksne i alle aldre af Karen Glistrup, 48 sider, Psykinfo Forlaget, vejl. pris kr. 124.