Terapi og god søvn hjælper

Psykiske lidelser kan lindres og helbredes gennem behandling. Groft sagt er der tre metoder: Medicin, livsstil og terapi.

Hvordan en psykisk lidelse skal behandles afhænger af dens karakter og udvikling. Der er mange forskellige muligheder for terapi, og man ved også at søvn, lyst, frisk luft, motion og sund kost hjælper, ligesom medicin i nogle tilfælde kan være rigtig gavnligt. Hvis man mærker de første tegn på, at ens psykiske tilstand ikke har det godt – det kan være humørsvingninger, søvnproblemer, vredesudbrud og aggressivitet, tendens til at bryde sammen i gråd, rastløshed, spændinger eller tvangstanker – så kan første skridt være at gennemgå sin livsstil, for at se om der her findes en del af årsagen. Usunde sovevaner, mangel på lys, luft og motion har i mange tilfælde vist at kunne rette op på en tendens. Gode sociale relationer er også vigtige for vores psykiske helbred. Fordelen ved at arbejde med problemerne, mens de er små, er åbenlyse: for det første er der en øget tendens til at få en psykisk lidelse igen, hvis man en gang har haft en, nogle bliver aldrig helt “sig selv” igen, og endelig giver en psykisk lidelse mange ubehagelige oplevelser, som kan være svære at rumme. Desuden skal man være opmærksom på, om man selv er i gang med at udvikle negative tankemønstre og eller negativ adfærd.

Angst skal udfordres

Huskede du at låse hoveddøren? Har du kontrolleret det? Flere gange? Oplever du, at det føles godt at kontrollere om hoveddøren er låst flere gange, skal du være opmærksom på, at det er en uhensigtsmæssig adfærd. Alle kan blive i tvivl om nogle at de små rutinemæssige opgaver er løst, og om de er løst godt nok. Huskede man at slukke for kogepladerne efter aftensmaden, strygejernet eller stearinlyset? Døren er låst, når man har kontrolleret det én gang. At skulle kontrollere sig selv eksempelvis tre gange er et udtryk for en irrationel tvangstanke, som kan udvikle sig til eksempelvis OCD. Den slags tvangspræget adfærd og angst skal man udfordre, så det ikke får magten over ens liv. Man kan udvikle ideer om, at hvis bare man vasker hænder 15 gange efter hvert toiletbesøg eller åbner og lukker døren syv gange, inden man går igennem, så er man selv og ens nærmeste ikke i fare for alverdens ulykker.

– Logisk ved man godt, at det er noget vrøvl, men følelsen af, at det hænger sådan sammen, kan blive så kraftig, at det er angstprovokerende, at lade være. At lade være er dog et væsentligt skridt på vejen til at få det bedre. Man er nødt til at udfordre sin angst for, at den ikke tager magten over livet fortæller specialpsykolog i psykiatri Klaus Pedersen, formand for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer og medarbejder i psykiatrien.

Stress og depressioner skal accepteres og bearbejdes

Anderledes forholder det sig med stress, udbrændthed og depressioner. I modsætning til angsten, så har en depressiv patient ikke nødvendigvis den energi, der skal til for at udfordre sin situation. Selv om der er god dokumentation for, at eksempelvis motion har en yderst gavnlig effekt på denne type af lidelser, så kræver det en indsats, som patienten ikke nødvendigvis evner.

– I forhold til de fleste psykiske lidelser kan der være en gavnlig effekt af at få terapi ved en fagperson. Enten med henblik på at lære at leve med lidelsen eller for at blive helbredt. Hvilken type af terapi, der er relevant, afhænger af en lang række faktorer såsom patientens forventninger og kulturelle baggrund, tidligere erfaringer med at gå i terapi, problemernes karakter og diagnosen. Eksempelvis ved vi, at depression kan behandles og forebygges effektivt med vidt forskellige terapiformer.