Værd at vide

Om sundhed, forebyggelse og det offentlige.

Screening mod brystkræft har en positiv effekt

To år med en voldsom stigning i antallet af kvinder, der fik konstateret brystkræft, blev i 2010 afløst af et kraftigt fald. Det viser opdateringen af kræftdatabasen NORDCAN.

Brystkræftscreening har haft den effekt, at flere tilfælde af kræft er fundet tidligere, end de ellers ville være blevet opdagede.

Fra 2008 har brystkræftscreening været et tilbud til alle danske kvinder i alderen 50 – 69 år. Overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse, forklarer:

– Kurven viser det, vi havde forventet. Den store stigning viste, at man fandt alle dem, der havde brystkræft, ved screeningen i 2008 og 2009. Også en masse tilfælde af brystkræft, som man ellers først ville have fundet i årene senere. I 2010 faldt antallet så igen, og det vil falde yderligere i 2011, for det var ikke alle, der nåede igennem første screening før 2010.

Øm nakke og skulder skal have styrke

Styrketræning er mere effektiv end konditionstræning, når det handler om at mindske ømheden i nakkeskuldermusklen trapezius. Det viser en undersøgelse, som 39 kvindelige kontoransatte har deltaget i. Alle kvinderne havde kroniske smerter i nakke og skuldre.

Smerter i trapeziusmusklen skyldes sandsynligvis, at stofskiftet i muskelcellerne ikke fungerer optimalt blandt andet på grund af mangel på ilt.

Kvinderne blev opdelt i grupper. En gruppe skulle konditionstræne på kondicykel med afslappede skuldre. En anden gruppe skulle styrketræne de specifikke muskler i nakke og skuldre.

Efter ti uger viste forløbet, at hos de kvinder, der havde konditionstrænet, steg iltningen af musklerne; udviklingen af smerte i trapeziusmusklen under arbejde faldt med 43 pct., mens den oplevede smerte i samme muskel ikke ændrede sig, når kvinderne var i hvile. Faldet i oplevet smerte under arbejde skyldes sandsynligvis, at trapeziusmusklen får tilført mere ilt.

Hos de kvinder, der styrketrænede, forblev iltningen af musklerne den samme. Den relative aktivitet i trapeziusmusklen faldt med 36 pct.; den oplevede smerte faldt med 38 pct. under arbejde, mens smerten faldt med 52 pct., når musklen var i hvile. Her er årsagen sandsynligvis, at arbejdstagere, der har styrketrænet, bruger en mindre del af deres muskelstyrke til at udføre den samme arbejdsopgave.

Læs mere om undersøgelsen på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s hjemmeside: www.arbejdsmiljoforskning.dk

Decemberbørn får oftere diagnosen ADHD

En undersøgelse foretaget på University of British Columbia viser, at børn, som er født sidst på året og derfor er en del yngre end deres ældste klassekammerater, har langt højere sandsynlighed for at få diagnosen ADHD.

Hovedforfatteren af undersøgelsen Richard Morrow siger:

– Vores undersøgelse tyder på, at yngre, mere umodne børn fejlagtigt bliver diagnosticeret og behandlet for ADHD. Det er nødvendigt at udvise større forsigtighed, så man undgår, at raske børn får potentielt skadelig medicin uden grund.

Mange børn med diagnosen ADHD får medicinen Ritalin, der kan give bivirkninger som søvnproblemer, risiko for hjerteproblemer og lavere vækst. Samtidig kan de fejldiagnosticerede børn opleve at blive stemplet med en diagnose, der gør, at forældre og lærere behandler dem anderledes. Det kan få en negativ indflydelse på det enkelte barns selvopfattelse.

Undersøgelsen, der stod på i ti år, omfattede næsten en million skolebørn i alderen 6- 12 år i British Columbia. Forskerne fandt blandt andet ud af, at piger født i december havde 70 % højere sandsynlighed for at få en ADHD-diagnose end piger født i januar.