Morgenskønne boller

Det kan være dejligt med en sund og fiberrig morgenbolle. Du kan supplere måltidet med et blødkogt æg og lidt frugt. Når du bager, skal du tilsætte de hele kerner. Det kan ikke anbefales at bage med de kværnede kerner, da fedtsyrerne kan harskne. Ved at anvende de hele kerner får du glæde af kernernes sunde fibre, men altså ikke af fedtstofferne.

8 stk.

½ l tempereret vand

1 ært gær

1 tsk Himalaya- eller Læsøsalt

1 tsk honning

2 dl havregryn

1 håndfuld hele græskarkerner

1 håndfuld hele sesamfrø

1 håndfuld hele hørfrø og

1 dl tørrede tranebær

2 tsk kanel og tsk kardemomme

2-4 dl speltmel

Sigtet speltmel eller alm. speltmel til den sidste del af æltningen

Sådan gør du:

Alt røres sammen og dækkes af et viskestykke. Hæver nogle timer eller natten over. Æltes færdig, hvor du tilsætter sigtet speltmel eller almindeligt speltmel efter behov. Dejen skal æltes rigtig godt, mindst 10 minutter, for at give luftighed. Dejen må ikke blive for fast – den skal helst være lidt klæbrig. Den formes til 8 boller, der sættes på en bageplade og efterhæver 20 minutter. Bages ved 200 C i ca. 40 minutter.