Smag for sundhed

Nydelse og ydelse kan sagtens følges ad, når man vil spise sig sund.

Godt for det meste

Hvidløg skulle være godt for det meste – undtagen ånden. Ifølge MaxiPharma som forhandler Kyolic, er der mere end 500 videnskabelige studier, som har vist sundhedsmæssige fordele på en sikker og effektiv måde. Man har fundet, at langtidslagret hvidløg som eksempelvis Kyolic hjælper til at forebygge åreforkalkning og beskytte mod hjerte-/karsygdomme, øge blodcirkulationen og styrke immunforsvaret. I prækliniske studier har langtidslagret hvidløg vist sig at kunne forebygge forskellige typer af kræft og at have anti-ældnings egenskaber i form af en forbedret hukommelse, større udholdenhed og bedre indlæring. Nye resultater viser også, at langtidslagret hvidløg har potentiale som hjælpemiddel i kræftbehandling.

Ingefær på flaske

Masser af mennesker sværger til ingefær, som skulle være godt for alt fra kvalme til kolesterol, fra forkølelse til fordøjelse. Nu er det blevet lidt nemmer at få alle de gode virkninger fra ingefæren, for Dr. Munches har fundet ud af at hælde ingefærens virksomme stoffer på en lille flaske, der er lige til at have med i håndtasken. Fås i helsekostforretninger og hos Matas.

For meget og for lidt

Mad skal vi have i rette mængder, men der er rigtig mange af os, som får enten for meget eller for lidt. To nye bøger kan inspirere til at få præcis den rette mængde i den rette kvalitet.

Kogebog for seniorer er egentlig til alle, som godt vil have nærende, traditionelle retter, tænkt nyt med sunde, gode råvarer og masser af næring. Opskrifterne passer til to personer som ikke spiser store portioner, men hellere vil have lidt og godt på tallerknen.

Deller og dæmoner kommer med undertitlen “En udviklingshistorie”, og den er nærmest en rejsekammerat på vejen fra et liv med overvægt til et liv med en slank og tilpas krop. Forfatteren Hanne Bistrup fortæller sin egen historie, kommer med gode huskeregler og leveråd, men giver ikke en decideret kur, som skal følges dag for dag. Bogen tager sig af alt det, som de traditionelle kure ikke tager sig af; følelserne der er forbundet med at spise forkert og for meget samt motivationen til at ændre det.

Søde fristelser – god samvittighed

Sødemidlet steviol glycosid findes naturligt i den sydamerikanske plante, Stevia Rebaudiana, og søder op til 250 gange mere end sukker. I de nye ISIS chokoladeprodukter kombinerer de dette super-sødemiddel med det kaloriefri sødemiddel erythritol, der giver samme fylde som sukker. Sammen med en belgisk chokoladeproducent har ISIS udviklet tre chokolader, som kan nydes med god samvittighed og ganske uden tilsat sukker. Du finder dem som:

  • Ren, mørk chokoladeplade med en karakteristisk, afrundet kakaosmag (430 kcal/100 g), 85g. Vejl. udsalgspris: 29,95 kr.
  • Mørk chokoladebar med fyld med vaniljesmag (355 kcal/100 g), 40g. Lækker kombination af kraftig, mørk chokolade og cremet fyld med vaniljesmag. Vejl. udsalgspris 14,95 kr.
  • Mørk chokoladebar med jordbærfyld (360 kcal/100 g), 40g. Lækker kombination af kraftig, mørk chokolade og cremet fyld med ægte, tørrede jordbær.

Velbekomme!

Sødere end sukker

– og ganske uden kalorier. Det lyder for godt til at være sandt, men den er god nok. Det er det “nye” Stevia-sødemiddel, der er tale om. I århundrede har Paraguays indianere udvundet det af planten Stevia, men først i de senere par år har vidundermidlet nået resten af verden. Naturdrogeriet har lanceret tre forskellige Stevia-produkter, som kan bruges til forskellige formål. Der er en til kaffen, en til madlavning og bagning og en med ren steviol glykosid – men pas på. Det søder mellem 200 og 400 gange mere end sukker.