I gamle dage kulede man de rodfrugter ned, man havde dyrket i løbet af sommeren. Man havde derfor bl.a. pastinak, knoldselleri og persillerod til hele vinteren. Ikke nogen dårlig idé, for rodfrugter er et godt alternativ i en tid, hvor de typiske sommersalater som iceberg og rucola ikke altid er lige spændende. Rodfrugterne er meget næringsrige, og mange af dem indeholder både A- og C-vitaminer og en række mineraler.