Et fedt liv

Gardinerne er trukket for. Fjernsynets blålys skinner koldt i soveværelset, hvor Christina Tizar ligger udmattet i sengen. I hånden har hun en pose chips, som hun støt og roligt tømmer. Det er betryggende at vide, at der er flere, hvor de kommer fra – hun har gemt dem godt væk for børnene.

Kun inden for hjemmets fire vægge spiser hun. Det er for pinligt at spise offentligt. Hun frygter folks dom og kan næsten høre dem hviske og tiske sammen, imens de anklagende kigger på hende. Fed. Hun er for fed. Strandture kan ikke komme på tale, og sikkerhedsselen i bilen har givet op; den kan ikke længere strække sig over hendes mave. En dag giver også ryggen op. Overvægten har ødelagt de 5 nederste ryghvirvler, og det bliver et helvede med smerter og en længere sygemelding.

Man kan da bare tabe sig

– Jeg har altid haft den holdning, at man bare kunne tage sig sammen, hvis man gerne ville tabe sig, fortæller hun, – men efter mange slankekure indså jeg, at jeg måtte ha’ hjælp til det.

Christina har gennem lægen fået slankepiller, og som så mange andre har hun prøvet alverdens forskellige kure. Egentlig har overvægten ikke før været et altoverskyggende problem i hendes liv. Hendes familie har aldrig kommenteret det, og hun er ikke selv klar over, hvor meget det faktisk tærer på hendes energi at veje alt for meget. Der skal et par voldsomme oplevelser til, før hun indser, at hun bliver nødt til at gøre noget ved sin

madafhængighed. Rygproblemerne er en klar indikator, men også mindre dramatiske hændelser er medvirkende årsag. Christina fortæller om en episode i efteråret 2006.

Hun sidder i stuen med en 3-i-ener i hånden og prøver fortvivlet på at nå sine tæer. Bøjer hun sig forover, sidder maven i vejen, og først efter meget masen lykkes det for hende at klippe neglene. Hun nægter at bede sin familie om hjælp. Det er simpelthen for flovt.

Oplevelsen får Christina til at gøre noget, hun ikke har gjort længe. Hun vejer sig. Ikke på digitalvægten i badeværelset, for den kan kun veje op til 120 kg, men i stedet på skolelægens vægt mandag efter arbejdsdagens ophør. Resultatet chokerer hende: 156,3 kg. Anden gang hun går på vægten, viser den samme resultat…

– Af én eller anden grund var de 0,3 kg vigtige at få med, når jeg tænkte på min vægt, fortæller hun.

Delt ansvar

Hun beslutter sig for, at nu skal det være. Hun vil tabe sig. Christina er godt klar over, at hun ikke kan gennemføre projektet uden hjælp, så hun kontakter lægen og får her en henvisning til en operation, en såkaldt gastric banding. Beslutningen gør hende glad. Hun føler, at ansvaret for hendes store overvægt ikke længere kun er hendes. Hun har delt det med lægen.

Gastric banding er en afsnøring af mavesækken og det mindst omfattende fedmeindgreb, man kan få foretaget operativt, derfor er Christina i starten sikker på, at det er vejen for hende. Hjemme søger hun oplysninger på internettet og kommer i kontakt med GB-forum – en forening for folk, der har fået en fedmeoperation. Her åbner der sig en ny verden for hende. Hjemmesiden rummer dagbøger fra mennesker, der har det som hun selv. Hun læser og læser og læser. Selv om natten sidder hun foran computeren og bliver klogere på sig selv gennem andres tanker og overvejelser. Christina starter sin egen dagbog på foreningens site, og hun tager med til den næste generalforsamling. Igennem GB-forum møder hun kvinder, der ligesom hende selv kæmper mod overvægten. Hun bliver opmærksom på, at hendes overspisen er et misbrug – hun er madafhængig.

Misbrug

– Hvis man er alkoholiker, skal man lade helt være med at drikke alkohol. Er man narkoman, kan man komme på afvænning. Men man kan ikke lade være med at spise. Selvom man er mad­afhængig, er man nødt til at købe ind og lave mad, og det gør det meget, meget svært at komme ud af sit misbrug, forklarer Christina.

Hun bliver gennem net-dagbøgerne klogere på sin spiseforstyrrelse og beslutter, at en gastric banding-operation ikke er gennemgribende nok for hende. En sådan operation kan gøres om igen, og den vil ikke forhindre hende i at spise fedt og sukker. Med det misbrug, hun har, har hun brug for den drastiske løsning, en gastric bypass er. Ved en sådan operation laver lægerne en ny mave. Mavesækken bliver så lille, at den kun kan rumme 1 1/2 dl, og hendes forkortede tarm føres direkte på den nye mavesæk. Efter en sådan operation vil Christina ikke kunne tåle fedt og sukker, men beslutningen bliver truffet uden tøven.

Et nyt liv

I svømmeklubben Tovshøjs lokaler sidder nu en helt ny Christina. Her er hun hjemmevant. Svømning er en stor del af livet for både hende og hendes to yngste børn, og hun gør gerne en indsats i klubben. Nu handler det dog om noget andet – hun skal fortælle om sit nye liv. Ordene vælter ud af munden på hende. Hun smiler og stråler – i dag er hun 65 kg lettere, end da ryggen gjorde hende sengeliggende i 2 måneder.

– Du kan se, hvad operationen har gjort ved mig og mit liv, siger hun glad og holder hænderne op til ansigtet for at understrege, at hun smiler og stråler.

– Før orkede jeg ingenting. Jeg kunne lige passe mit job og overkomme at lave mad. Nu har jeg masser af energi til at dyrke motion, deltage i svømmeklubben, og jeg er blevet næstformand i GB-forum.

Christina fortæller også, at hendes vægttab har betydet, at hun nu kan støtte sin datter i hendes kamp mod overvægten. Som Christinas mor gav dårlige madvaner videre til sine døtre, har også Christina overleveret overvægt til sine. – Nu spiser vi som regel frugt i stedet for slik, fortæller hun.

Christina er godt klar over, at operationen ikke har fjernet årsagen til hendes madafhængighed.

– Jeg er blevet opereret i maven og ikke i hovedet, siger hun halvt i sjov.

Men der er alvor bag ordene, og GB-forum arbejder netop på, at alle fedmeopererede får tilbudt psykologhjælp. Indtil videre klarer Christina sig dog uden hjælp, og hendes mål er at tabe yderligere 15 kg.

– Det går ikke længere så hurtigt med vægttabet, men det er normalt, og det skal nok komme med tiden, siger Christina og smiler. Jo, gardinerne er trukket fra.

Fedmeoperationer

Fedmeoperationer, også kaldet gastric bypass og gastric binding, er et omdiskuteret emne. I december 2010 blev det vedtaget at nedbringe antallet af fedmeoperationer med 40%. For mange overvægtige bliver operationen startskuddet til et bedre liv, men en del af dem må også sande, at der skal mere til end en tur under kniven.