Træn din hjerne

700.000 danskere bruger i dag penge og tid på at løfte jern eller spæne afsted på et løbebånd i et fittnesscenter. Men hvor mange træner dagligt  deres hjerne?

Mens vi venter på det første danske hjernefittnesscenter, er der mange udfordringer, som du kan udsætte din egen hjerne for. Hjernen skal  nemlig trænes og udfordres, så den kan udvikle sig og ikke falde sammen. En del af vores hjerne rummer og lagrer alle de færdigheder, som vi  har samlet sammen fra den spæde barndom, mens andre dele er klar til nye spændende udfordringer; det kunne være et nyt sprog eller at lære  at spille på et nyt instrument.

Det ved hjerneforsker og musikprofessor Peter Vuust en masse om:

– Vores hjerner kan godt lide regelmæssigheder og gentagelser. Så kan hjernen slappe af uden at foretage sig noget. Men det er sandelig også  farligt. Hvis vi skal træne og udfordre hjernen, skal vi udsætte den for noget, som den ikke kender.

Hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen fortæller, at det tager det meste af et år at lagre arbejdet med at lære et nyt sprog.

– Det er virkelig god gymnastik for en moden, voksen hjerne. Det nye sprog skal lagres som enkelte musikstykker i den højre hjernehalvdel, og  det er en langsommelig og detaljeret proces og dermed rigtig effektiv træning for hjernen.

Musik er godt for hjernen

Peter Vuust fortæller om en britisk undersøgelse, der ville undersøge, om man kunne bevare sin hjernekapacitet ved at arbejde intensivt med musik:

– Forskerne havde over en længere periode undersøgt musikerne i Liverpool Symfoni Orkester og sammenlignet deres hjerner med en tilsvarende gruppe personer, der ikke arbejdede intensivt med musik. Undersøgelsen dokumenterede, at musikerne i symfoniorkesteret bevarede deres hjernekapacitet intakt, takket været deres konstante arbejde med at indlære nye musikstykker.

– Husk på, vi ændrer vores hjerne hver eneste dag, det har forskningen dokumenteret de sidste 10-15 år. Over tid bliver vores intuition dårligere;  den er på toppen, når vi er unge, mens vi bliver bedre til at arbejde strategisk, når vi bliver ældre. Vi vil gerne, som voksne og ældre, forstå  sammenhænge og årsager, siger Peter Vuust.

– Vores hjerne er enormt omstillingsparat, og det er interessant at se, hvad der sker i hjernen, når vi lærer noget nyt: vi ændrer på strukturen i  hjernen, vi skaber nye forbindelser, de såkaldte synapser, der er forbindelserne mellem neuronerne, vores nerveceller. Vores hjerne har cirka 100  milliarder neuroner og cirka 10.000 synapser, men det er desværre et antal, der svinder, når vi bliver ældre. Hvem har ikke prøvet at spille  Memory, eller huskespil, med en femårig? Man kan bare ikke vinde over knægten, selv om han distræt spiser havregryn og læser tegneserier  samtidig.

Håb forude

Men der er håb forude, fortæller Peter Vuust. Ny forskning viser, at øvning giver resultater. En amerikansk undersøgelse af koncertpianister viser,  at mange daglige timers øvelser ved klaveret øger lillehjernens procentvise størrelse af den samlede hjerne.

– Så det hjælper altså på hjernen at øve sig og træne, siger Peter Vuust med et smil.

Han har en stribe gode råd til at træne din hjerne: Forbliv aktiv, såvel intellektuelt som socialt. Det er medvirkende til at holde din hjerne i sving.  Dyrk motion, undgå stress og spis sundt. Selv træner han på sin kontrabas hver morgen fra 6.30 til 7.10.

Om Peter Vuust

Peter Vuust er professor ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Forsker i Kognitiv Neurovidenskab på Danmarks grundforskningsfonds Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) ved Aarhus Universitets Hospital. Ph.d. fra medicinsk fakultet, cand. scient. i matematik,  fransk og musik. Forfatter til bogen “Polyrytmik og – metrik i moderne jazz”. Peter Vuust er desuden en anerkendt jazzbassist og komponist.

10 gode råd til hukommelsen

Ville det ikke være rart, bare at kunne se på en side i en bog og aldrig glemme, hvad der stod? Tænk hvis du kunne huske alle dine venners  fødselsdage. Den dårlige nyhed er, at ikke alle har en fotografisk hukommelse. Den gode nyhed er, at alle, med tid og øvelse, er i stand til at  kunne forbedre deres hukommelse. Her er en stribe gode råd:

1. Overbevis dig selv om, at du har en god hukommelse, og at den kan forbedres. Alt for mange mennesker går i stå her og er overbeviste om, at de bare ikke er gode til det med navne, at de er dårlige til at huske tal osv. Slet disse tanker og tro på, at du kan forbedre din hukommelse. Det er svært at være motiveret for at huske, hvis du giver op, før du overhovedet har forsøgt.
2. Træn din hjerne. Regelmæssig træning af hjernen kan bidrage til at forbedre hukommelsen. Ved at udvikle nye komplekse evner, såsom at lære et nyt sprog, eller at lære at spille et nyt musikinstrument samt at udfordre din hjerne med puslespil og spil, så kan du holde hjernen aktiv og forbedre dets fysiologiske funktion. Prøv fx krydsord, Soduko og andre spil dagligt. Nogle spil kan du downloade til din mobiltelefon og øve dig på i flere minutter om dagen, når du venter på bussen eller sidder i toget.
3. Motionér dagligt. Regelmæssig motion, hvor du får pulsen op, forbedrer omsætningen og effektiviteten i hele kroppen – herunder hjernen – og kan bidrage til at afværge hukommelsestab, som kommer med alderen. Træning gør dig mere vågen og afslappet og kan dermed forbedre din koncentration og indlæringsevne.
4. Reducer stress. Selv om kronisk stress ikke giver fysiske skader i hjernen, kan det stadig gøre det vanskeligt for dig at huske. Stress kan du måske ikke helt undgå i dit liv, men du kan kontrollere det. Prøv at slappe af, dyrk yoga regelmæssigt eller prøv eventuelt meditation.
5. Spis godt og spis rigtigt. Sund kost bidrager til en sund hjerne, og fødevarer, der indeholder antioxidanter fx broccoli, blåbær, spinat, samt omega-3-fedtsyrer, synes at fremme en sund hjernefunktion. Desuden har din hjerne også behov for energi i form af glucose, og det skal helst være konstant over hele dagen for at holde dit blodsukker stabilt. Spis derfor fem eller seks små måltider i løbet af dagen i stedet for tre store måltider, for så undgår du et dyk i blodsukkeret, der kan have en negativ indflydelse på hjernen.
6. Giv dig selv tid til at memorere ting. Ting, du gerne vil huske, kan forsvinde hurtigt igen, og hvis du bliver distraheret, kan du glemme noget så simpelt som et telefonnummer. Nøglen til at undgå at glemme de ting, du gerne vil huske, er, at du skal være i stand til at fokusere på de ting, du gerne vil huske i et stykke tid, uden at tænke på andre ting. Så hvis du gerne vil huske på noget bestemt, så undgå at blive distraheret.
7. Gentag ting, du har brug for at lære. Jo flere gange du hører, ser eller tænker på noget, jo mere sikkert husker du det. Når du ønsker at huske på noget, hvad enten det er din nye partners navn eller din bedste vens fødselsdag, så gentag det enten højt eller lydløst. Prøv at skrive det ned, fortæl det til andre og tænk  over det igen og igen.
8. Gruppér ting, du skal huske. Tilfældige lister over ting (en indkøbsliste fx) kan især være svære at huske. Hvis du vil gøre det lettere, så prøv at kategorisere de enkelte ting fra listen. Hvis du kan huske, at du ønsker at købe fire forskellige slags grøntsager, vil det faktisk være nemmere at huske alle fire.
9. Organiser dit liv. Hold elementer, du ofte har brug for, såsom nøgler, pung og briller, på samme sted hver gang. Brug kalenderen i din mobiltelefon til at holde styr på aftaler, regninger og andre opgaver. Hvis du er mere organiseret, betyder det, at du bedre kan koncentrere dig om at huske de mindre rutineprægede ting. Så selv om at organisation ikke direkte forbedrer din hukommelse, vil det stadig være en fordel, fordi du fx ikke behøver at bruge energi på at lede efter dine nøgler længere.
10. Sov godt. Mængden af den søvn, vi får, påvirker hjernens evne til at huske nye oplysninger. Få dig en god nats søvn, mindst otte timer, for det kan forbedre din korttidshukommelse og din indlæringsevne.

Kilde: dr.dk/sundhed