Folk med vaccineskader ender som kastebolde

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2023. Denne gang er det professor Christine Stabell Benn, Syddansk Universitet og postdoc. Stine Hoffmann

Det globale samfund drager fordel af stærkt reducerede antal af alvorlige infektionssygdomme, der plejede at være almindelige. Vacciner er en af de største bidragsydere til disse fremskridt, og den generelle tilslutning til vaccinationsprogrammer verden over er høj.

Som alt andet medicin kan vacciner også have bivirkninger, disse kan være alt fra milde reaktioner på indstiksstedet til alvorlig sygdom af hjertemuskulaturen.

Under COVID-19 pandemien blev det klart, at både infektioner og vaccinationer kan udløse komplekse sygdomme med multiple symptomer. Der blev også oprettet flere klinikker for senfølger efter COVID-19 infektioner med formålet at tage hånd om de borgere, der var svært sygdomsramte eller havde langvarige symptomer efter infektion.

Desværre tages der langt fra lige så god hånd om borgere, der har fulgt regeringens anbefalinger og modtaget én eller flere COVID-19 vaccinationer og herefter udviklet vaccineskader

Disse borgere fortæller ofte enslydende historier om manglende anerkendelse og behandling. Hvordan de ender som kastebolde i systemet, fordi der ikke er nogen, der tager ansvaret: De praktiserende læger har af Sundhedsstyrelsen fået besked om, at de ikke må henvise vaccineskadede til senfølgeklinikkerne. Nogle hospitalsafdelinger har også fået instrukser om, at de ikke må tage imod patienter med mistænkte vaccineskader. Speciallægerne kender måske til nogle, men ikke alle symptomerne i de ofte komplekse tilstande.

Et fra regeringens side logisk respons burde være oprettelse af centre, der behandler “Komplekse lidelser efter infektioner eller vaccinationer”, bemandet med som et minimum kliniske og teoretiske immunologer, infektionsmedicinere, reumatologer, neurologer og psykologer. Centrene skal have rigeligt med ressourcer sat af til forskning – for der er meget, vi endnu ikke forstår, og dermed meget, vi kan gøre bedre.

Vi må og skal også drage lære af de nuværende patienter, for at stå bedre rustet til fremtidens udfordringer. Vi vil få flere vacciner og nok også flere pandemier, og en del af beredskabet er at sikre et godt behandlingstilbud til dem, der bliver skadede, og forhåbentligt også med tiden blive bedre til at forudsige, hvem der er i risiko.

Vacciner har igennem mere end 50 år været en af de vigtigste hjørnesten inden for sundhed verden over. Hvis borgere fortsat skal have tillid til de anbefalede vacciner, skal der være åbenhed og ærlighed omkring alle vacciners effekter, også dem der viser sig at være uhensigtsmæssige.